Home » Smart hjem » Philips Somneo Connected [TEST]: Det forbundne vækkeur
Philips Somneo Connected [TEST]: Det forbundne vækkeur

Philips Somneo Connected [TEST]: Det forbundne vækkeur

Share

Philips nyeste version af deres wake-up lampe vil vække dig blidt, tage hånd om din søvn og måle dine omgivelser

Søvn kan være et problem for mange, og ifølge undersøgelser fra Philips sover 40 % af befolkningen i alderen 25-45 år under de 7 timer om natten, som er anbefalet.

Philips har længe været på markedet med wake-up lights, som simulerer en solopgang og derved vækker dig mere blidt og naturligt om morgenen. Den nyeste model i serien af Philips Wake-up-lamper hedder Somneo Connected og er en rund lampe i et elegant design. Og som indikeret af navnet, skulle den helt nye model være lidt smartere og mere forbundet end sine forgængere.

Hjælp til bedre søvn

Først og fremmest kan Somneo Connected, som sine forgængere hjælpe med at vække dig blidt. Lampen har tre soltemaer, der over en halv time (eller i dit eget specificerede tidsrum) langsomt skruer op for lyset, og dermed skulle vække dig mere naturligt.

Det rød-orange soltema, jeg valgte, vækkede mig da også bedre, end min tidligere wake-up lampe, der kun havde hvidt lys. Lampen er dog ikke lige så lysstærk, som en almindelig lampe, men kan fint fungere som natbordslampe. Når det gælder om at optimere din søvn, hvilket for mange af os kan være et problem, har Somneo flere tricks oppe i ærmet.

Se også:  Philips 803 [TEST]: Dette tv finder det gyldne snit

Først og fremmest kan lampen (igen som sine forgængere) imitere en solnedgang og skulle således signalere til din krop, at det nu er på tide at sove. Derudover har lampen som noget nyt Relax-Breathe, som er indbyggede åndedrætsøvelser, der skulle få dig ned i gear og således hjælpe dig til bedre søvn. Lys-instruktionerne var nemme at følge, og denne funktion vil helt sikkert få nogle til at slippe dagens stress.

Det, der dog virkeligt adskiller denne Philips vækkelampe fra de tidligere modeller, er de indbyggede sensorer bag på lampen. Med disse kan lampen måle luftfugtigheden, temperatur, støj og lys i dit soveværelset. Via Philips SleepMapper-app til Android og iOS kan du hurtigt og nemt se, om f.eks. temperaturen eller luftfugtigheden i dit soveværelse ligger indenfor det anbefalede område, og du kan danne dig et overblik over, hvilke temperaturer og målinger, der er optimalt for dig at sove i. Måske er der for meget lys i værelset, eller for tørt? Via appen kan du også registrere din søvn samt sætte flere indstillinger for lampen.

Se også:  Philips 272B7QPJEB [TEST]: Optimal opløsning sikrer guldet!
Mange muligheder

Selve opsætningen af lampen foregår via en ”usynlig” trykfølsom skærm nederst på den runde lampe. Det er ikke det mest intuitive for ikke tech-mindede, men da vi først havde fundet ud af, at lampen kun virkede på 2,5 GHz-netværk og ikke 5 GHz, lykkedes det os hurtigt at indstille sovetidspunkter, det ønskede soltema, vi skulle vækkes med, indstille favoritkanaler i den indbyggede FM-radio samt vækkelyde såsom lyden af fugle, hav osv. Mange af instillingerne kan også justeres i SleepMapper-appen.

Philips Somneo Connected
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Ydelse
  • Pris
4

Summary

Alt om DATA siger:
»Somneo Connected er måske den bedste vækkelampe på markedet med masser af muligheder. Den er dyr, men går du op i din søvn eller mangel på samme er den bestemt en overvejelse værd.«

Nøgletal:
Pris: 2199 kr.
Tilslutning: Wi-Fi, USB til opladning af mobiltelefoner
Sensorer: Luftfugtighed, temperatur, støj, lys
Lys: Maks. luxniveau: 315. Lysfarver: Hvid, orange, gul, ravgul. 3 solteamer
Lyd: FM-radio, 8 opvågningslyde, 4 afslappende lyd og AUX-indgang
Mål: (B x D x H): 225 x 220 x 120 mm
Vægt: 0,9 kg (med adapter)

 

TAGS
phillips
smarthom
vækkeur

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S