Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Philips klar med 4K til folket

To nye flad-tv med med Ultra HD-opløsning er klar fra Philips, som har prissat 65”-modellen på ”forbrugervenligt niveau”.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da de første 4K-tv kom i starten af året, var priserne ikke for almindelige forbrugere. Allerede i løbet af et halvt år, er der dog sket ting og sager. Vi skal nu have væsentligt færre penge op af lommen for at få de mange pixels hjem i stuen.

At kalde de 39.999 kroner du må slippe for det nye 65PFL9708S ”forbrugervenligt niveau”, som Philips gør i pressemeddelelsen, er dog nok alligevel at stramme den en smule, men ok, alt er relativt og det nærmer sig da en pris, hvor 4K bliver relevant for flere købere. Vil man op i flere tommer, er prisen dog straks en anden. For 84”-modellen i samme serie, Philips 84PFL9708S, er prisen 99.999 kroner.

Fælles for begge modeller er Ambilight, som sender matchende farver fra tre sider af skærmen op på bagvæggen, så seer-oplevelsen forøges samtidig med at øjnene slapper mere af.

Desuden er der indbygget wi-fi og Smart TV-funktioner som Philips Cloud TV, der giver adgang til foreløbig et par hundrede tv-kanaler – heraf omkring 50 nordiske – samt en special udgave af Dropbox, så foto, film og dokumenter nemt kan deles med familie og venner.

Med MyRemote-app’en er det muligt at betjene tv’et fra en smartphone eller tablet. Både hjemme og ude – du kan eksempelvis via den elektroniske programguide sætte tv’et til at optage et program otte dage frem i tiden, selv om du ikke er hjemme. Du kan også sende tv-skærmens indhold videre til andre enheder i hjemmet eller spejle din smartphone/tablet op på tv’et.

Der er også mulighed for at benytte sociale medier som Skype (der følger webkamera med), Twitter og Facebook – og du kan splitte billedet, så du både kan følge med i hvad vennerne eksempelvis skriver på Facebook om dét tv-program, du samtidig ser på skærmen.

SimplyShare er en funktion, som gør det nemt at vise indhold trådløst fra andre enheder på skærmen; eksempelvis billeder og video. 3D er naturligvis også en feature – og du får seks passive briller med.

Lyden i 65PFL9708S leveres af to subwoofere som supplement til højtalerne, mens 84”-tv’et har to dobbelte subwoofere indbygget.

Med hvad så med 4K-indholdet - hvordan får vi det ind i stuen? Teknisk er det endnu ikke muligt at finde lagringsmedier, som kan rumme det en film eller et tv-program fylder i Ultra HD, og hvis en enkelt husstand via kabel-tv streamer en film i Ultra HD vil det nedlægge forbindelsen til 2.500 andre husstande. Men der arbejdes både med at videreudvikle Blu-ray-skiven og på at komprimere indholdet.

Henrik Kyhl, slagsdirektør hos Philips, fortæller at producenten ligger helt i top når det gælder om at opskalere alt materiale til Ultra HD i høj kvalitet. Fjernsynet rummer en kraftig Hex Core-processor, som håndterer alt; uanset om det er et tv-program, YouTube eller en film på dvd eller Blu-ray, fastslår han og tilføjer at masser af mennesker i dag har digitale kameraer, der optager billeder i 4K, som man kun får fuld glæde af på et UHD-fjernsyn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere