Home » Smart hjem » Philips Hue Impress og Calla [TEST]: Det smarte lys rykker udendørs
Philips Hue Impress og Calla [TEST]: Det smarte lys rykker udendørs

Philips Hue Impress og Calla [TEST]: Det smarte lys rykker udendørs

Share

Vores Hue-bro havde ingen problemer med at finde lamperne og bevægelsessensoren. Det tog blot nogle få minutter, men derefter skulle softwaren i alle fire enheder opdateres, og den slags tager tid. Appen er ikke særlig informativ på dette punkt, men det ved vi fra tidligere, så vi lod blot smartphonen passe sig selv i en times tid.

Philips gør meget ud af, at lamperne kan lyse i 16 mio. farver og reguleres i farvetemperatur fra varmt hvidt til koldt dagslys. Vi er meget glade for den sidste mulighed, og vi er heller ikke blinde for perspektiverne i at trylle med lyssætningen. En date eller kæreste kan måske blive endnu mere romantisk over rosenrødt lys i indkørslen på Valentins dag, og ungerne på vejen vil nok imponeret sige ”creepy” til en gusten blå eller gul/grøn belysning, når de fejrer Halloween.

Se også:  Hue vækker huset og haven til live

Rækkevidde har vi ikke oplevet som et problem i vores forholdsvis lille parcelhushave, selv om Hue-broen har været placeret i kælderen sammen med husets modem, router og switch. Den åbne ZigBee-protokol har sikret en stabil kommunikation og styring over alt på grunden.

Philips Hue er så stærkt et brand, at de smarte lamper understøttes af adskillige andre firmaer, som byder på specialtilbehør og alternative apps. Websiden iConnectHue sælger en spændende iOS-app og har en informativ liste over ”Supported Devices” med praktiske tips. Også et godt sted at starte for Android-brugere.

Philips’ egen meethue.com-hjemmeside er flot skruet sammen. Den kunne efter vores mening være mere informativ omkring tilbehør og problemløsning, men der er nogle gode videoer på YouTube.

Den cylindriske Philips Hue Calla Large er diskretionen selv i sortlakeret aluminium og med mathvid diffuser af plast, som sikrer et blændfrit lys.

Den cylindriske Philips Hue Calla Large er diskretionen selv i sortlakeret aluminium og med mathvid diffuser af plast, som sikrer et blændfrit lys.

Philips Hue Impress er en bedlampe med mere kant, og den kan fås med to indbyggede lyskilder à 8 W. Materiale- og byggekvaliteten deler den med Calla-modellen.

Philips Hue Impress er en bedlampe med mere kant, og den kan fås med to indbyggede lyskilder à 8 W. Materiale- og byggekvaliteten deler den med Calla-modellen.

Philips Hue Impress og Calla
  • Features
  • Design
  • Ydelse
  • Pris
4.5

Dommen

»Philips’ nye udendørs Hue-produkter er en velkommen udvidelse af det allerede markeds-ledende smart-lyssystem. De testede lamper er ret diskrete, og der er mange alternativer til forskellige placeringer og smags-retninger. Bevægelsessensoren er smart og diskret. Den indgår sømløst i et smart hjem, og vi har uden problemer kunnet styre det hele i en have på knap 700 kvm.«

Pris: Impress 2 x 8 W: 1249 kr.; Calla høj 1 x 8 W: 1149 kr.; Calla lav 1 x 8 W; Outdoor sensor: 399 kr.
Teknologi: LED, 24 V
Levetid: Op til 25.000 timer
Farve: 16 mio.; Hvid: 2000 – 6500 K Hue White Color Ambiance
Lumen maks.: Impress: 1.200 lm; Calla: 640 lm
Mål/Vægt: Impress: 100 B x 400 H x 100 D mm/1580 g; Calla høj: 104 Ø x 400 H mm/1425 g; Calla lav: 104 Ø x 252 H mm/735 g; Outdoor sensor: 76 B x 76 H x 56 D mm/145 g
Virker med: Amazon Alexa, Apple HomeKit, Google Assistent
Krav: Kræver en Hue-bro

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Philips Hue Outdoor Calla Høj Bedlampe - Base Kit
TAGS
hue
Philips
smart lys

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S