• Home »
  • TV »
  • Philips 55POS9002 [TEST]: Flot billede til alle oplevelser
Philips 55POS9002 [TEST]: Flot billede til alle oplevelser

Philips 55POS9002 [TEST]: Flot billede til alle oplevelser

Share

Et forrygende billede til alt fra tv-nyheder til blockbuster-film gør dette Philips til testens klare vinder

Vi har testet en tilsvarende Philips-model i en tidligere test, hvor det blev testvinder, og nu vinder det igen. I mellemtiden er prisen faldet med små 5000 kroner, og det gør det jo bare endnu bedre!

Det, som især gør 55POS9002 attraktivt er, at det har en naturlighed i billedet, som betyder, at alt står godt. Det er alt fra en Blu-ray-film over streamede kilder til tv fra en antenne. Årsagen til det gode billede skal ikke kun søges i et godt panel, men i lige så høj grad i den billedprocessor, som opskalerer billedet fra full HD, fra 720p eller noget tredje.

Det er netop evnen til at få det bedste ud af et blandet tv-indhold og vidt forskellige formater, som gør Philips-tv’et fremragen-de. Giv det et godt signal, og du vil opdage, at der er masser af glød i farverne, og selvom detaljerne ikke er udpenslede, så er de der alle sammen. De indgår naturligt og er med til at give et meget lækkert billede.

Se også:  Her er tv'et til de fedeste VM-oplevelser

Tv’et har gode billedindstillinger. Foruden de almindelige til spil, ”naturlig” osv. har 55POS9002 ikke mindst de professionelle ISF-indstillinger. Her er en indstilling til både dag og aften. I praksis er der dog rigeligt med lys i ISF-night-indstillingen. Billedet er meget tæt på det neutrale, og du får masser af detaljer både i højlys og skyggepartier. Der er også god kontrast i billedet, og denne forstærkes faktisk af en ekstern ”spiller”.

Philips har nemlig såkaldt Ambilight. Det er Philips’ egen opfindelse – nogle lysdioder, der lyser op bag tv’et i samme farver og styrke som billedet. Der lyses op fra tre sider bagpå, og du kan justere dioderne til at lyse på mange forskellige måder. Uanset, hvordan du vælger, er dette trick med til at give selve billedet en højere, oplevet kontrast.

Se også:  Storskærms-tv'er [TEST]: Store tv'er til moderate priser
Ambilight eller ej

Ikke alle på testholdet er vilde med Ambilight. Det kan let slukkes – men giv det en chance, og du vil måske opdage, at det faktisk er en ret god idé. Går du ”all in”, kan du kombinere Ambilight med Philips Hue-smartpærerne, så lamperne i boligen lyser i samme farve og i takt med billedet. Det har vi prøvet, og det er en ret vild oplevelse, som de fleste nok ikke vil savne – men vildt er det!

Det Android-baserede tv er let at betjene, og du kan nemt få adgang til en række tjenester. Brugervenligheden og ibrugtagningen er i orden og overgås kun i denne test af Samsung.

Del denne