Home » Andet » Personlig kapselkaffe
Personlig kapselkaffe

Personlig kapselkaffe

Share

Nespressos nye basismaskine er ikke bare fin til prisen, den er også blevet fleksibel, så den kan tilpasses dit køkken.

Kapselkaffe-kongerne fra Nespresso har sendt ingeniørerne i laboratoriet, og ud er kommet den nye Nespresso U – en maskine, der ikke alene er bedre, men også billigere end forgængerne.

Nespresso U er en basismaskine. Den har hverken mælkeskummer eller andre dikkedarer. Til gengæld fås den for under en tusindlap. Navnet har den fået, fordi den i mindre grad kan tilpasses dig og dit køkken.

Vandbeholderen kan drejes 180 grader, så den kan placeres på højre eller venstre side af maskinen – hvilket er fantastisk, hvis maskinen skal stå i et hjørne – og drypbakken kan fjernes helt eller monteres på siderne via magneter, for at give plads til store glas.

Maskinen er bygget af plastic, og det vil givetvis afskrække nogen. Denne skribent er begejstret for det minimalistiske, næsten ikoniske design og i særdeleshed muligheden for at flytte rundt med vandtanken. Det er det, der for alvor adskiller U-modellen fra Pixie- og Citiz-maskinerne. Og så prisen.

Se også:  "Et mesterværk af en kaffemaskine": De’Longhi klar med sin mest avancerede manuelle espressomaskine nogensinde

Betjeningen er også anderledes i forhold til tidligere modeller. Nu tændes maskinen, så snart låget til kapselmekanismen skydes tilbage. Der vælges mellem tre foruddefinerede kaffestørrelser – risretto (25 ml), espresso (40 ml) eller lungo (110 ml) – via fingertouch. Efter 25 sekunder er maskinen klar til brug, kapslen lægges i, låget skubbes tilbage på plads, og brygningen starter. Når brygningen er afsluttet, skydes den brugte kapsel automatisk ned i en bøtte inde i maskinen.

Nespressos marketingtrompeter trutter, at maskinen er drypfri, men det skal du ikke lade dig snyde af. Maskinen drypper nemlig stadig. Nu drypper den bare ned i en bakke, der er gemt inde i maskinen, i stedet for ned på køkkenbordet. Men det betyder altså, at du skal huske at tømme drypbakken, for ellers får du værre problemer end lidt dråber på bordet.

Se også:  "Et mesterværk af en kaffemaskine": De’Longhi klar med sin mest avancerede manuelle espressomaskine nogensinde

Her på redaktionen er vi begejstrede for Nespresso-konceptet. Det er ualmindelig nemt at få en kaffe, der er markant bedre end den, som den gamle kaffekoger leverer, og Nespresso har et stort udvalg af forskellige smagsvarianter – 12 for at være præcis.

Ulemperne er, at kapslerne er temmelig dyre – en kop koster mindst 2,99 kroner – og de skal bestilles på nettet, medmindre du har mulighed for at hente dem selv i de to butikker, der ligger i henholdsvis København og Aarhus.

Du kan med garanti også få bedre kaffe, hvis du er villig til at lege barista med en manuel espressomaskine. Men for os halvdovne livsnydere, der har overskud på lønkontoen, er Nespresso det bedste valg – og U-modellen den bedste basismodel på markedet.


Nespresso U
  • Pris
3
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
espresso
kaffe
kaffemaskine
kapselkaffe
nespresso

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S