Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Livestreaming-pioneren Periscope lukker ned

Det er slut med Periscope, der var blandt de første apps, som gjorde det muligt for alle og enhver at live-streame på nettet.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For bare fem år siden var muligheden for at live-streame videooptagelser på nettet noget helt nyt og spændende – man kunne jo nærmest blive sin egen tv-station. Blandt pionererne var Meerkat med appen Periscope (til iOS og Android). Men nu bliver den lagt i graven.

Twitter købte appen i 2015 og integrerede teknologien i sin egen tjeneste, Twitter Live. Men Periscope fortsatte samtidig som selvstændig app og videotjeneste.

I et blogindlæg forklarer Twitter, at det er blevet uholdbart at vedligeholde Periscope-appen, og at det har været sådan i et stykke tid.

"I løbet af det sidste par år har vi set et faldende forbrug, og vi ved, at omkostningerne til at understøtte appen kun vil fortsætte med at stige, som tiden går," lyder forklaringen fra selskabet.

Andre muligheder for live-video

Periscope bliver først lukket helt ned 21. marts næste år, og brugerne kan stadig nå at hente deres arkiv af videoer ned. Men det er ikke længere muligt at oprette en ny Periscope-konto.

Det er ikke, fordi live-video er gået af mode. Der findes stadig selvstændige live-apps til mobiltelefoner, for eksempel LiveStream og Stream Now. Men tendensen de senere år har været, at de store sociale medier har integreret live-video i deres tjenester.

Facebook Live, YouTube Live og Instagram Live Stories er sammen med Twitter Live eksempler på trenden, der har gjort det svært for enkeltstående apps at fange brugernes opmærksomhed. De sociale tjenester har nemlig noget, som de rene livevideo-tjenester ikke har i samme grad: adgang til et stort publikum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere