Home » Kamera » Pentax K1 [TEST]: En drøm af et spejlreflekskamera
Pentax K1 [TEST]: En drøm af et spejlreflekskamera

Pentax K1 [TEST]: En drøm af et spejlreflekskamera

Share

Med K1 har Pentax skabt et imponerende full frame DSLR-kamera, der ikke engang er voldsomt dyrt

Uanset at mobilerne er blevet imponerende gode til at skyde billeder, og at de spejlløse kameraer stormer frem, så er der altså ikke noget, der slår et godt spejlrefleks.

Med K1 har Pentax skabt en drøm af et DSLR-kamera. Det er ikke bare bygget som en tank i vejrresistent magnesium, der holder til stort set alt, det er også forsynet med kamerateknik af absolut bedste klasse.

K1 er Pentax’ første full frame kamera, og det er forsynet med en 36,4 MP CMOS sensor uden low pass filter, så du udnytter hele det store felt. Sammen med Shake Reduction, en kraftfuld 5-akset billedstabilisering og effektiv autofokus er det med til at sikre enormt skarpe billeder, der tåler selv ret hård beskæring i efterbehandlingen. Og lægger du Pentax’ unikke Pixel Shift Resolution-teknologi oveni, der dog fungerer bedst med en tripod og et stillestående motiv, så får du nogle af de mest detaljerige billeder, du kan opnå med et digitalt kamera i dag.

Se også:  Duel på kamera-teknologi: SPEJL versus SPEJLLØS

Til video er kameraet ligeledes fremragende, og batteritiden er imponerende. Der er alt, du kan drømme om af funktioner, inkl. gps, kompas og endda Astrotracer, som sporer elementer på himlen, og kameraet er tæt pakket med knapper og hjul til at betjene det hele manuelt. Skærmen står flot og kan vippes en smule til alle sider.

Der er desuden indbygget Wi-Fi til at overføre og fjernbetjene kameraet. Pentax’ app er dog ikke på højde med de bedste konkurrenters. K1 fungerer med alle K-objektiver lanceret efter 1975, så mulighederne er enorme. Med dette kamera i hænderne kommer du sandsynligvis ikke til at mangle noget de næste mange mange år.

Se også:  Det er slut med kameraer fra Olympus - smartphones har dræbt markedet

 


Pentax K1
4.5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
DSLR
Kamera
mini test
Pentax K1
spejlreflekskamera

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S