Home » Andet » Pc’ens fantastiske historie
Pc’ens fantastiske historie

Pc’ens fantastiske historie

Share
Efter 2000

Microsoft dominerer årtiets begyndelse, men det slutter anderledes. Det nye århundrede begyndte med Windows 2000 (måske den bedste udgave af Windows) og Windows Me (måske den værste). Win 2000 var baseret på Microsofts NT-platform, og det flyttede omsider Windows væk fra DOS, mens det forblev overvejende bagudkompatibelt med Windows 9x og DOS-programmer. 2000 havde samme stabilitet som NT og samme minimale æstetik som 9x-serien, men uden de kommende versioners oppustede karakter.

Senere samme år lancerede Microsoft Windows Me (Millennium Edition). Denne version var stadig baseret på Windows 9x, der igen var baseret på DOS. Dette system bliver ofte karakteriseret som Microsofts værste operativsystem, og det lykkedes at gøre det mere klodset og mindre raffineret end tidligere 9x-versioner. Mens Windows 2000 bliver husket som en undervurderet perle, får Windows Me det til at løbe koldt ned ad ryggen på de it-medarbejdere, der gennemlevede denne uhyggelige periode.

Efter lanceringen af iPhone i 2007 ændrede Apple branchens fokus over på
mobile enheder og blev verdens største selskab i 2012.

I oktober 2001 kom lanceringen af Windows XP, der brugte den samme NT-base som 2000. Brugerfladen var shinet op, og der var forbedrede multimediefunktioner. Hvor tidligere udgaver af Windows var ret kedelige at se på, var XP farverig. XP gjorde piratkopiering meget sværere, fordi det var det første Windows, der havde en aktiveringsprocedure.

Kombinationen af relativ stabilitet og en venlig brugerflade gjorde XP til et af de mest populære styresystemer nogensinde. Microsoft måtte blive ved med at levere support til XP helt op til 2014, da man officielt skar navlestrengen over. Ikke desto mindre er der stadig masser af XP-brugere, og de spreder digitale sygdomme over internettet.

Se også:  Lækker teknik: Corsair One Pro i200
Gang i platformen

I april 2003 lancerede AMD sin 64-bit-Opteron-processor. Det var den første større ændring af x86-platformen, der ikke skyldtes Intel, og den blev kaldt enten x86-64 eller – ret pinligt for Intel – AMD64. Intel måtte modificere sine processorer og give dem softwarekompatibilitet med AMD’s nye specifikation. Der gik nogle år, før den nye specifikation slog an, men i dag er det den standard, vi bruger.

I maj 2005 solgte IBM sin pc-division til Lenovo i en handel til næsten 2 milliarder dollar. En del af denne handel var, at IBM fik en andel af Lenovo og sælger Lenovo-varer under en markedsføringsalliance – eksisterende serier som de berømte IBM ThinkPad-laptops blev solgt som Lenovo ThinkPads. Der var megen skepsis over denne alliances levedygtighed, men Lenovo udviklede sig til at blive verdens største pc-leverandør, mens IBM satsede på big data-markeder og cloudløsninger.

I juni 2005 annoncerede Apple, at Macs ville skifte fra PowerPC til x86-processorer. Steve Jobs var skuffet over fremskridtene inden for PowerPC-cpu’er, der var langsommere, end Apple havde lovet forbrugerne; de var for varme til laptops, og de brugte for megen strøm. Intel-maskinerne var hurtigere end deres PowerPC-modstykker, og salget gik i vejret.

Mellem juli og oktober 2006 opkøbte AMD grafikfirmaet ATI Technologies i en handel til 5,6 milliarder. Ved at kombinere ATI’s grafikteknologi med sin eksisterende cpu-ekspertise kunne AMD nu tage kampen op med både Intel og Nvidia med den styrke, som de kombinerede teknologier gav.

Raspberry Pi-revolutionen

Trods efterligninger sætter Rasberry Pi stadig standarden for sin computertype.

I februar 2012 blev den vellykkede Raspberry Pi lanceret, og den tog branchen med storm med et nyt format, der ofte bliver kaldt single board computer (SBC). Den bliver lavet i Storbritannien af en kombination af dele fra mobiltelefoner og desktop-pc’er, og den fylder ikke meget mere end et betalingskort.

Se også:  Lækker teknik: Motorola Razr

Prisen er 500 kroner. Det var meningen, at Pi skulle lokke børn til at programmere, efter at Raspberry Pi Foundation konstaterede et generelt fald i programmeringsevner, men den blev mere populær blandt hobbybyggere og branchen for indlejrede computere.

Desværre for pc-giganterne kørte Pi Linux på en ARM-cpu i stedet for Windows på x86. På grund af dens popularitet porterede Microsoft Windows til systemet få år senere, og producenterne begyndte at fremstille rivaliserende maskiner.

Til ARM-elskerne er der sager som Asus Tinker Boards og Pine 64’s RockPro64. Til x86-folkene er der produkter som Atomic Pi og LattePanda-serien. ARM-kort er generelt billigere og mere effektive; til gengæld kan x86-kort ofte køre regulære installationer af Windows eller Linux.

Vista kommer på banen

I januar 2007 blev Windows Vista lanceret. Selvom det var baseret på NT, havde det en helt anden struktur end tidligere versioner, og der var reelt tale om en ny platform. Vista skulle være mere sikker og fremviste nye funktioner som intelligent ram-lager og en opdateret brugerflade med effekter som gennemsigtige vinduer, men systemet blev slagtet af pressen.

Windows Vista havde dårlig bagudkompatibilitet, lange indlæsningstider og en strøm af plagsomme advarselsmeddelelser. Det blev bedre med tiden, men skaden var sket – computerproducenter begyndte at levere pc’er med muligheden for at vælge XP. Microsoft tog ved lære af sine fejltagelser ved den næste lancering. Windows 7 kom i juli 2009. Det byggede på den samme platform som Vista, det forbedrede kodebasen, og det indebar ydelsesforbedringer, bedre stabilitet og en fornuftig brugerflade.

Til stor forbløffelse for it-eksperter verden over offentliggør Microsofts topchef Satya Nadela Linux-baserede Microsoft-teknologier.

Hvis vi skal fremhæve nogle højdepunkter fra listen over funktioner, havde Win 7 hurtigere boottider, bedre multikerneydelse, nemmere netværksbehandling, ny virtualiseringsteknologi og bedre bagudkompatibilitet. Ændringerne i brugerfladen var populære, herunder en ny Proceslinje med større funktionalitet og Fastgør-funktionen, der flyttede og ændrede vinduer, når man trak dem ud til skærmens kanter.

Windows 7 skulle blive det hurtigst sælgende operativsystem i historien, og omkring en tredjedel af pc’erne i denne verden bruger det stadig. Det er velanset blandt it-medarbejdere, og mange brugere undgår springet til Windows 10, selvom Extended Support slutter næste år.

I juli 2012 overhalede Googles Chrome-browser Internet Explorer i antallet af brugere, og i april 2013 havde både Chrome og Firefox et større antal brugere end Internet Explorer, hvilket betød en ende på Microsofts dominans på browsermarkedet.

I oktober 2012 blev Windows 8 lanceret. På trods af Microsofts forsøg på fornyelse fik Windows 8 en hård medfart af kritikerne. I takt med, at mobile enheder truede traditionelle desktopmaskiner, prøvede Win 8 at indføre et “touch”-interface, fjernede “Start”-knappen og gik over til et felt-baseret design.

Resultatet var et rædsomt ikke-intuitivt kompromis. Win 8 introducerede også Windows Store, et Microsoft-styret system til køb af apps i stil med Apple. Denne restriktive form for køb af software affødte kritik, navnlig fra Valve, der reagerede med at indføre sit eget SteamOS.

Windows 8.1 imødekom kritikken, navnlig ved at genoplive “Start”-knappen og give brugerne mulighed for at boote en traditionel desktop. Men igen: Skaden var sket. I dag bliver Windows 7 stadig flittigt brugt, mens Windows 8 næsten er glemt.

Hvor er vi nu?

Vi slutter tiåret med Windows 10 (lanceret i juli 2015). Modtagelsen har været blandet. På plussiden er brugerfladen med en mere funktionel blanding af Windows 7’s traditionelle interface og Windows 8’s feltsystem, og Windows har omsider fået virtuelle skriveborde (noget, som andre har haft i årtier). På minussiden finder vi tvungne opdateringer, som driver brugerne til vanvid, der er en bekymrende mængde af dataindsamling, og Microsoft Store underminerer pc-platformens åbne natur.

Microsoft dominerer stadig pc-desktoppen, men firmaet er ikke længere et monopol. Apple har i det meste af dette årti tjent flere penge end Microsoft. Nichesystemernes popularitet er stigende. Linux kryber ind i alting fra dvd-afspillere til verdens supercomputere. Microsoft er gået fra at kalde Linux “kræft” til at hævde, at “Microsoft elsker Linux”. Man leverer Windows med en Linux-kerne og kører sin egen Azure Sphere Linux-distribution til IoT-enheder.

Efter Vista blev dårligt modtaget, vandt Microsoft kunderne tilbage i 2009 med Windows 7.

Hvis vi skal fokusere på pc’en, er den ikke det dominerende format, den tidligere var. IBM har forlængst forladt det marked, firmaet skabte, og det er klogt. Computerarbejde er mere varieret og antager mange former fra tablets til smartphones,

fra Chromebooks til bizarre Android-enheder, som ingen kan kategorisere. Begrebet computer er vendt tilbage til en mangfoldighed, som minder om 1980’erne, men pc’en har ikke længere det samme overherredømme – og det samme gælder de giganter, der grundlagde det, nemlig IBM, Intel og Microsoft.

Hvad med SteamOS?

Da Microsoft lancerede sin proprietære Windows Store, beskrev Gabe Newell fra Valve den som “en katastrofe for alle, der har med pc’er at gøre”. Valve mente, at Windows Store truede Steams eksistens og besluttede at bryde ud med sin egen platform, der havde Linux som base.

Først lancerede Valve den komplette Steam-gamingklient til Linux i februar 2013, dernæst fulgte dens egen platform, SteamOS, der var baseret på Debian Linux, i december 2013 (Linux og SteamOS-applikationer er generelt kryds-kompatible). Imidlertid fik SteamOS ikke megen succes, og hovedparten af brugerbasen skulle komme fra den regulære Linux-klient.

Det er muligt, at Valve fulgte Software-grundlæggeren John Carmacks råd, da man skiftede fokus fra at støtte medfødte SteamOS/Linux-porte til at perfektionere Wine, der er Windows-kompatibilitetslaget til Linux. I august 2018 lancerede Valve Proton, en modificeret version af Wine med et DXVK-oversættelseslag, der konverterer mellem nyere Direct3D-systemkald og Vulkan.

Man bør bemærke, at Proton kan bruges til regulære apps, ikke kun til gaming – jo mere obskure spil, der kan køre, desto mere sandsynligt er det, at det vil køre Windows-apps uden problemer. Over halvdelen af alle Windows-spil kører direkte ud af æsken, og det tal stiger støt.

TAGS
historie
pc
retro
vintage

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S