Home » Andet » Pc’ens fantastiske historie
Pc’ens fantastiske historie

Pc’ens fantastiske historie

Share
1990’erne

Det årti, da computerne samlede desktops og multimedia. Tidligere versioner af Windows havde ikke succes, men med Windows 3.0 fra 1990 blev pc-desktoppen set som et brugbart alternativ til Macintosh og Amiga. Windows 3.0 havde en ny brugerflade, multitasking-funktioner og musedrevne produktivitetssuiter, der befriede brugerne fra kommandolinjen.

I mellemtiden var IBM’s OS/2 begyndt at etablere sig selv som den respektable brugerflade for det amerikanske forretningsliv. I 1990 var alliancen mellem IBM og Microsoft i realiteten ophørt, og de to firmaer blev nu rivaler. Til trods for, at nyere versioner af OS/2 blev mere avancerede, havde Microsoft i øjeblikket det teknologiske forspring.

IBM var stadig hæmmet af 286-maskiner og holdt primært OS/2 på 16-bit, så systemet ikke kunne bruge de avancerede funktioner i 386. I april 1992 kom OS/2 omsider i en 32-bit-udgave. Den var i de fleste henseender overlegen – med extensions til DOS og Windows 3.x-support i et stabilt miljø.

En typisk gaming-pc i 90’erne. Den indbyggede 3D-accelerator gjorde alle vennerne misundelige.

Men hvor Windows sigtede på klonmaskiner, var OS/2 rettet mod IBM-hardware, og systemet duede ikke på mange kloner, hvor Windows kørte uden problemer. Desuden solgte IBM OS/2 som et separat produkt, mens Microsoft bundlede Windows med nye pc’er.

Microsofts dominans begyndte med Windows for Workgroups 3.11 i august 1993. Det havde nye 32-bit-funktioner og networking. Det satte sig på forretningssegmentet, og 3.11 blev det miljø, mange mennesker voksede op med.

Multimediealderen

I midten af 1990’erne havde hver eneste pc lydkort, cd-rom-drev og et sæt sølle multimediehøjttalere. Cd-rom’ens 650 MB lagerplads muliggjorde mere omfattende gaming med full motion video-scener og cd-soundtracks. Skoler købte undervisningspakker med arkiveret video og interaktivitet.

På dette tidspunkt var 486 standard. Selvom 386’er stadig fungerede i virksomheder, skulle man have en 486 for at få glæde af denne æra. Heldigvis faldt priserne voldsomt; hvor 1980’ernes pc’er oftest havde Intel-cpu’er, begyndte rivaliserende producenter at røre på sig, og priserne faldt.

AMD-cpu’er tilhørte ofte en tidligere generation end Intels, men firmaets chips var mere effektive og muliggjorde højere clockhastigheder. De gav en tilsvarende ydelse til langt lavere priser. Cyrix slog sit navn fast med 486-opgraderingsprocessorer, der leverede en billig opgradering til 386-ejere, der nu kunne få en ny cpu på deres gamle bundkort.

Intels Pentium fra 1993 indvar-slede den næste cpu-generation. Intel droppede “86” for at lægge afstand til andre producenter – Pentium er afledt af det græske ord “pente”, der betyder fem (man antyder en 586 uden at sige det højt).

Pentium gav næsten dobbelt så høj ydelse pr. clockcyklus som 486, men de første Pentium’er var kun på 50–66 MHz. Samtidig pumpede AMD afsindigt overclockede 486’er ud – for eksempel DX4-120, der kørte ved 120 MHz, og som næsten svarede til de tidlige Pentium’er. AMD’s stærke ydelse og lave priser tiltrak producenter som Acer og Compaq, mens Cyrix’ effektive design havde IBM’s bevågenhed, og samarbejdet mellem de to begyndte i 1994.

Måske havde IBM svært ved at sælge stationære pc’er, men de nye, solide bærbare tog markedet med storm.

I 1995 kom introduktionen af den ATX-standard, vi bruger i dag, og som definerede nye monteringer og funktioner som automatisk slukning. I modsætning til XT og AT kom denne ændring fra Intel, ikke fra IBM.

Se også:  Lækker teknik: Corsair One Pro i200

I august 1995 fik vi den hidtil største forandring i computerlandskabet: Windows 95. Set fra et teknisk standpunkt var Windows 95 udviklet ud fra 32-bit-multitasking, kompatibilitet med eksisterende DOS- og Windows-programmer og ny teknologi såsom DirectX og Plug and Play-support. Men den mest radikale ændring var brugerfladen.

En proceslinje, en “Start”-knap forneden til venstre, knapperne “Maksimer”, “Minimer” og “Close” i øverste højre hjørne … i dag tager vi disse ting for givet, men de begyndte med Windows 95.
Windows 95 cementerede for alvor Microsofts position. Computere var blevet mainstream, og Microsoft var på alles læber. Spillet var slut for konkurrenterne: Commodore var gået konkurs, Atari havde ramt muren, og Apple overlevede med nød og næppe. IBM havde stadig OS/2 i den nyeste Warp-version fra året før, men det understøttede kun Win 3.x-applikationer og sank hen i glemsel.

Da Windows 98 kom, havde man ordnet mange af problemerne i Win 95 med et mere stabilt system, bedre hardwaresupport og UI-forbedringer. Det var også her, antitrust-sagerne begyndte, fordi Microsoft bundlede Internet Explorer med Windows, der selv blev bundlet med nye computere. Nu ville Microsoft ikke kun dominere pc’er, men også internetbrowsere.

386 32-bit-æraen

Hvis du i dag sætter en 15-årig foran en 16-bit-maskine, ved han ikke, hvad han skal gøre, men måske med en 386-maskine.

Det er svært at overvurdere betydningen af 386’eren. Kort sagt begynder moderne computerarbejde med 32-bit 386. Opregn funktionerne i et moderne operativsystem: For pc’en begyndte de med 386’eren, der udgør grundlaget og minimums-specifikationerne for den næste generation af styresystemer i 1990’erne.

Med 386 blev pc-styresystemer med ét mere avancerede, og et væld af Unix-varianter blev porteret til denne platform. Avanceret computerarbejde havde før været domineret af dyre Unix-arbejdsstationer, men da pc’en voksede til 32-bit, blev de overflødige, og store Unix-firmaer som DEC og Sun Microsystems begyndte at falde fra. Indtil sidst i 2012 kunne en 386 stadig køre Linux (nu kræver det en dekadent 486).

Bedre ydelse

3D-acceleratorkort – for eksempel 3dfx’ Voodoo 2, Nvidias Riva TNT og ATI’s Rage-serier – skulle blive en afgørende faktor i slutningen af 1990’erne. 3D-acceleration gav os en ny æra inden for pc-gaming. Hvor tidligere spil overlod al rendering til cpu’en, tilføjede disse nye grafikkort en gpu (graphics processing unit), der fjernede den grafiske byrde fra cpu’en og banede vejen for markant hurtigere gaming og imponerende grafiske effekter.

Selvom 3dfx prøvede at sætte sig på markedet med sit proprietære Glide-API, tabte man til sidst kampen mod konkurrenter, der brugte markedsstandarder som DirectX og Silicon Graphics’ OpenGL. 1990’ernes ultimative kort blev Nvidia GeForce 256 fra 1999. Det var på dette tidspunkt, cpu-kapløbet blev skåret ned til at omfatte AMD og Intel.

Se også:  Hvorfor vælge vinyl når det er dårlige kopier af digitale kilder?

Indtil da tegnede alting lyst for Cyrix. I midten af 1990’erne kom der 5×86-opgraderinger til 486-maskiner efterfulgt af 6×86 i oktober 1995. 6×86 slog Pentium-maskiner i mellemklasse til lavere priser – Cyrix var ved at blive en teknologisk leder i stedet for blot en producent af billige dele.

Med Windows 95 begynder pc’en at se ud, som den gør i dag.

Forretningen gik godt, indtil komplekse 3D-spil som Quake afdækkede Cyrix’ pinlige ydelse, når det gjaldt flydende komma og heltal. Cyrix var strålende til regneark, men rædsom til gaming, og det belastede mærkets ry. MediaGX fra 1997 var med til at hjælpe på tingene med et system-on-chip-design, der var ideelt til laptops og markedet for billige pc’er, men mens Intel blev ved med at gå frem, lykkedes det samme ikke for Cyrix.

Senere generationers cpu’er var i realiteten stærkt overclockede 6×86’er med en tilbøjelighed til høje fejlrater, og de var stadig ikke gode til gaming. Partnerskabet mellem Cyrix og IBM sluttede i 1998, og det blev ikke bedre af, at Intel kort efter gik ind på billigmarkedet med sin Celeron-serie. Cyrix manglede penge, og firmaets teknologi blev i 1999 købt af VIA, der gradvis udfasede varemærket.

I mellemtiden voksede AMD i styrke. Under Pentium-æraen blev det for komplekst at analysere Intels processorer, og derfor begyndte AMD at designe sin egen form for processorer.

I 1996 lancerede AMD K5, der var den første Pentium-rival, men den virkelige succes kom året efter med K6. Den var en reel rival til den nye Pentium II, men den kunne fungere i ældre Socket 7-bundkort. K6-serien fik stor succes med sine berømte 3DNow!-instruktioner og lave priser. De efterfølgende K6-2- og K6-3-chips blev ved med at konkurrere med Pentium II og III og kom til at dominere det meste af markedet for cpu’er til under 1000 dollar.

Vi sluttede dette årti af med K7 Athlon fra 1999, der var den første detailhandel-cpu, som brød 1 GHz-barrieren. 1990’erne var præget af survival of the fittest og sluttede med ét dominerende operativsystem og to cpu-producenter. Heldigvis havde gpu-markedet stadig nogle få år tilbage med valgmuligheder.

BeOS Fikst og kvikt

I en alternativ verden med Betamax-videoer og Al Gore som præsident i USA vil BeOS have erobret både Mac’er og pc’er.

Be Inc. (grundlagt af tidligere Apple-direktør Jean-Louis Gassée) lancerede BeBox i oktober. Den kørte sit eget operativsystem, BeOS. BeOS sigtede på multimedier til masserne og skulle konkurrere med både MacOS og Windows.

Det var lynhurtigt og uhæmmet af gammel 16-bit-hardware. BeOS havde for eksempel symmetrisk multiprocessing til maskiner med flere cpu’er, preemptive multitasking og det 64-bit-journaliserede filsystem BFS.

På trods af, at BeBox i sig selv ikke blev nogen succes, blev BeOS porteret til Macintosh i 1996, og det var tæt på at blive det system, der skulle afløse MacOS. Gassées pris på 300 millioner dollar var imidlertid for høj, og Apple satsede i stedet på Steve Jobs’ NeXTSTEP OS.

BeOS blev derefter porteret til pc’en i 1998 sammen med en gratis reduceret BeOS 5.0 Personal Edition, men det nåede aldrig videre end til et nichepublikum (Microsoft kan også have modarbejdet dets udbredelse). Be Inc. blev opkøbt af Palm Inc. i 2001.

På trods af talrige forsøg på genoplivning er BeOS nu erstattet af Haiku, der er en populær open source-udgave med binær BeOS-kompatibilitet på 32-bit-versioner.

TAGS
historie
pc
retro
vintage

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S