Home » Andet » Pc’ens fantastiske historie
Pc’ens fantastiske historie

Pc’ens fantastiske historie

Share
1980’erne: Pc’en bliver officielt lanceret

Rivalerne tog let på den nye maskine, men de anede ikke, hvad de havde i vente.

Efter 12 måneders udvikling annoncerede IBM sin nye Personal Computer den 12. august 1981. Grundmodellen til 1565 dollar havde 16 kB ram, CGA-grafik og et inputstik, hvormed brugeren kunne tilslutte et kassettelager (diskdrev var valgfri og langt dyrere).

Rivaler såsom Radio Shack og Apple var ubekymrede, fordi de havde mange gange flere forhandlere, store supportnetværk, omfattende softwarebiblioteker, billigere produkter og modeller med bedre ydelse. Steve Jobs købte en for at skille den ad og var ikke imponeret over dele af dens gammeldags teknologi. I sin hybris indrykkede Apple en helsidesannonce med teksten “Velkommen, IBM. Alvorlig talt”. Men man erkendte ikke den indflydelse, som et firma af IBM’s størrelse havde på virksomhederne.

En 386’er med VGA – bed nogen tænke på klassiske DOS-spil, og dette er nok det første, som falder dem ind.

Selvom IBM’s produkt i mange henseender var underlegent i forhold til de billigere konkurrenter, så virksomhederne IBM som et sikkert bud med fremragende kundesupport. Inden for et år overhalede pc’en Apple II som den bedst sælgende desktopcomputer. I 1983 nævnte to tredjedele af firmakunder pc’en som deres foretrukne computer, mens kun ni procent valgte Apple, og i 1984 var pc’ens årlige omsætning dobbelt så stor som Apples.

IBM overraskede branchen ved at bryde med sin egne traditioner. Ikke alene tillod man serviceundervisning for ikke-IBM-ansatte; man offentliggjorde pc’ens tekniske specifikationer af hensyn til producenter af tredjeparts-udstyr og software. I løbet af et par år var pc’en den nye standard for desktopcomputere, og det banede vejen for en stor mængde ekstraudstyr og udvidelser.

I 1982 blev pc’en opdateret til IBM’s XT-standard (eXtended Technology). Man fjernede kassette-lageret og tilføjede en harddisk på 10 MB. Det var den første pc med en harddisk som standard.
I august 1984 kom IBM’s næste større lancering, PC/AT (Advanced Technology).

Den havde en Intel 80286 på 6 MHz (kaldet 286 – ingen brugte længere præfikset “80”) og 256 kB ram, der kunne udvides op til 16 MB. De første modeller var begrænset til CGA og monokrom, men IBM’s nye EGA-standard med 16 farver ved 640 x 350 fulgte snart efter. Det var endnu et skridt fremad mod den pc, vi kender i dag, med sager som standardiserede drevskuffer, bundkort-monteringspunkter og det grundlæggende tastaturlayout, vi i dag tager for givet.

Compaq Portable skabte røre som den første, ægte IBM-kompatible computer.

De IBM-kompatible Den første pc var en succes for virksomheder, men den var for dyr til hjemmebrugerne. Grundmodellens pris var ikke for uhyrlig, men den omfattede ikke en skærm eller et diskettedrev – en fornuftig 64 kB-model med diskettedrev og skærm stod i mere end 3000 dollar (over 8000 dollar i nutidspenge). Rivalerne mærkede, at her var en mulighed, og med en åben arkitektur kunne det ikke vare længe, før der dukkede IBM-kloner op.

Se også:  Shuttle DS10U [TEST]: Kompakt og alsidig pc i miniformat

Det bekymrede ikke IBM til at begynde med: Man kunne i hovedsagen eftergøre en pc med tilgængelige dele, men maskinens BIOS tilhørte IBM, og det var en garanti for ægte IBM-kompatibilitet. Imidlertid begyndte firmaer som Award og American Megatrends at analysere IBM’s BIOS, og blandt andre Dell, Compaq og HP brugte nu klonede BIOS’er til at lave klon-maskiner.

Den første klon kom fra Columbia Data Products i form af MPC 1600 i 1982, men i 1983 fik vi Compaq Portable, der var den første computer, som var næsten fuldstændig IBM-kompatibel. Compaq brugte sin egen BIOS og leverede et format, der adskilte sig markant fra en desktop-pc: Alle komponenter var samlet i én boks, herunder en lille CRT-skærm.

Da IBM lancerede sin uheldige billig-version, PCjr, i 1984, lavede Radio Shack en klon, Tandy 1000. Den fik langt større succes end PCjr og havde bedre pc-kompatibilitet. Efter at PCjr blev taget ud af produktion, blev dens eksisterende software og ekstraudsyr associeret med Tandy. Langt billigere kloner undergravede IBM’s kontrol af markedet, og fimaets markedsandel faldt fra 75 procent i 1983 til 26 procent i 1986.

PCjr

Hvis det ikke var for det ringe tastatur, kunne PCjr måske have klaret konkurrencen.

PCjr virkede lovende: Intel 8088 cpu, CGA Plus-grafik og den slags lydchips, man fandt i Sega-konsoller. IBM lovede os en hjemmemaskine med pc-kompatibilitet, forbedret grafik og lyd og en lav pris på 1269 dollar. Forbrugerne faldt først for det trådløse tastatur, og det var jo IBM, computernes konge. Kommentatorer mente, at PCjr ville udslette konkurrenterne, men ved lanceringen blev den hånet.

En Commodore 64 kostede en tredjedel mindre, var hurtigere, havde bedre grafik og et enormt softwarebibliotek. PCjr’s mærkelige hardware og optimeringer betød også, at den kun var delvis pc-kompatibel, og den svigtede både gamerne og de professionelle brugere. Det, der for alvor kom til at ærgre forbrugerne, var det håbløse gummitastatur: En relativt dyr computer – fra et firma, der var kendt for tastaturer af høj kvalitet – omfattede et tastatur, der lignede noget på en billig mikromaskine.

Til at begynde med var salgstallene katastrofale, men en kampagne med rabatter, reklamer og opgraderinger (især af tastaturet) vendte udviklingen og gjorde PCjr til en relativ succes. Ikke desto mindre havde dens ry lidt skade, og PCjr blev taget ud af produktion i 1985.

Velkommen til 386

IBM havde stadig det teknologiske forspring, men selv det skulle blive undergravet, da Compaq lancerede Deskpro 386 i 1986. Intel havde kort forinden præsenteret sin 32-bit 80386-cpu, men uheldigvis for IBM kom Compaq først på markedet med en 386-maskine, der havde 1 MB ram og MS-DOS 3.1. Den var 2-5 gange hurtigere end en 286, og grundmodellen kostede 6500 dollar. Compaqs maskiner udgjorde markedets ypperste, og firmaet stod til at stjæle IBM’s førerrolle.

IBM slog igen i 1987 med Personal System/2 (PS/2), der omsider udgjorde IBM’s bud på en 386-maskine. Den stærkeste model havde cpu på 20 MHz, 2 MB ram og en harddisk på 115 MB. Den var en milepæl, der satte standarder for ting som en 3,5”-diskette på 1,44 MB og de PS/2-porte, som vi stadig bruger til mus og tastaturer. Det største spring var dog indførelsen af VGA-grafik. På en desktopmaskine betød det 640 x 480 i 16 farver og en lavopløst tilstand på 320 x 200 i 256 farver, der blev populær til gaming.

Apple glemte den gamle talemåde, når det handlede om erhvervsmarkedet: ”Ingen er nogensinde blevet fyret for at købe IBM.”

På trods af de utrolige fremskridt blev IBM ved med at tabe terræn til klonerne. PS/2-serien solgte godt i en periode, men IBM’s maskiner var stadig for dyre til det brede publikum. I løbet af 1980’erne begyndte navnet “pc” at miste sin association til IBM, og folk talte i stedet om “IBM-kompatible maskiner”.

Se også:  Lækker teknik: Corsair One Pro i200

Selvom pc’en gik sin sejrsgang over Amerika, var mikromaskinerne stadig umådelig populære i mange dele af verden. Navnlig var Europa forelsket i Atari ST og Commodore Amiga. Pc’erne haltede bagefter i GUI-kapløbet, mens disse Motorola 68000-baserede maskiner allerede havde avancerede GUI’er og forbløffende multimediefunktioner, der overskyggede pc’erne i flere år – typisk til en brøkdel af prisen.

Alligevel blev pc’en ved med at udvikle sig med fornyelser som 800 x 600 SVGA-grafik (Super VGA) i 1988. Og i april 1989 skete der noget nyt: Intel lancerede 486, den kraftværk-cpu, der skulle kickstarte det næste årti. Den første computer, der kom på markedet med denne chip, var IBM’s 486/25 Power Platform i oktober – den stærkeste maskine på markedet.

Imidlertid nåede 486-maskinerne ikke frem til de fleste husholdninger før i 1990’erne – 286 var stadig dagens orden, og mange producenter lavede stadig billige XT-kloner. Hvor en 386 blev betragtet som det teknologiske højdepunkt, var en 486 hekseri.

Ikke desto mindre var 1980’erne en tid med forbløffende teknologiske fremskridt: Vi gik ind i årtiet med 8-bit-mikromaskiner og afsluttede det med komplette 32-bit-processorer og SVGA-grafik. Vi kommer næppe til at se så hurtige fremskridt igen.

Krig om styresystemerne

IBM’s PC DOS-partnerskab med Microsoft varede ikke længe.

Slaget om, hvilket firma og hvilket operativsystem der skal styre pc’en, begynder med selve pc’ens fødsel. Nævn ordet “DOS”, og tanken falder på Microsoft DOS, men der er mange varianter. Tag blot Digital Researchs CP/M-86. CP/M var det oprindelige “DOS”, der blev leveret med de fleste ikke-proprietære maskiner. IBM havde tidligere planer om at bruge CP/M-86 til pc’en, men forhandlingerne gik i fisk, fordi IBM ville betale Digital Research et engangsbeløb i stedet for fortløbende royalties.

I mellemtiden havde Microsoft købt en klon af CP/M-86 hos Seattle Computer Products, 86-DOS (også kaldet QDOS – Quick and Dirty Operating System). Den blev omdøbt til MS-DOS og IBM’s PC DOS og gjort tilgængelig for pc’en. Efter at Digital Research truede med at anlægge sag, gav IBM kunderne mulighed for at købe enten CP/M-86 eller MS-DOS/PC DOS. MS-DOS/PC DOS var langt det billigste valg og overhalede langt CP/M-86.

IBM og Microsofts MS-DOS/PC DOS-partnerskab holdt ikke længe. De to produkter gled gradvis fra hinanden i årenes løb med forskellige funktioner og forskellig kompatibilitet. PC DOS var udviklet til ægte IBM-hardware, og i takt med, at IBM-kompatible maskiner overtog markedet, blev den mere generiske MS-DOS allestedsnærværende. Ikke desto mindre forblev begge versioner i produktion indtil århundredskiftet.

TAGS
historie
pc
retro
vintage

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S