Home » Andet » Pc’ens fantastiske historie
Pc’ens fantastiske historie

Pc’ens fantastiske historie

Share

Det er 40 år, siden et internt møde hos IBM blev startskuddet til den moderne pc. Læs her den fantastiske – og delvis ukendte – historie om pc’ens fantastiske tilblivelse.

Pc’en. Den personlige computer. Den IBM-kompatible. Uanset hvad man kalder den, er det lykkedes denne maskine at fastholde en dominerende tilstedeværelse i næsten fire årtier.

Hvis du prøver at starte et program fra 1980’erne og op i nullerne, skulle der være en god chance for, at det lykkes – din pc har bagudkompatibilitet helt tilbage til 1970’erne, og man kan afvikle historiske sager, som om de var født i går. Faktisk bugner din computer med arvegods – fra bundkortets udformning over dine drevskuffers størrelse til dit tastaturs formgivning.

På trods af vægten af alle disse arvestykker har vi en imponerende række enheder, der hører til under kategorien “pc”. Hvis vi går tilbage til begyndelsen af 1980’erne, betyder “pc” en skrivebordsboks fra forretningsgiganten IBM, men i dag tilhører navnet ikke nogen, og det overlever stadig som “pc’en”.

Hvis man bladrer gennem hvilket som helst pc-magasin, vil man se alt fra klodsede desktopcomputere til labre forretnings-laptops; fra kostbare filservere til enkeltkort-enheder, der kun er få centimeter tykke. Alle disse maskiner tilhører den samme pc-familie, og de kan faktisk alle tale med hinanden.

Hvor begyndte alt dette? Det er det, vi vil undersøge: fra udviklingen af pc’en til dens lancering i begyndelsen af 1980’erne. Dengang sloges den med giganter som Apple, den blev klonet af talløse producenter, og med tiden nåede den op på 32-bit.

Vi skal se på 1990’erne og begyndelsen på multimediealderen, på krigen mellem chip-producenterne og på oprettelsen af Windows som verdens førende operativsystem. Endelig vil vi undersøge det nye årtusinde, der til at begynde med blev domineret af Microsoft og pc’en, og som blev efterfulgt af en langsom overgang til det stade, vi i dag befinder os på.

Før vi kan begynde at forstå pc’ens revolutionære væsen, må vi prøve at begribe, hvem IBM var dengang, og den kultur, der knyttede sig til dette foretagende.

Udvikling mod PC´en

I årtier herskede IBM, men i slutningen af 1970’erne indtraf der en ændring.

IBM blev grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede af folk, der opfandt de hulkorts- og tabuleringsmaskiner, som kom til at revolutionere det følgende århundrede. IBM viste den amerikanske regering big data, og firmaets udstyr holdt rede på millioner af ansættelsesdokumenter i 1930’erne.

IBM gav os magnetiske swipe-cards, harddisken, disketten og sågar hæveautomater. Firmaet udviklede den første demonstration af AI, og det var involveret i NASAs rumprogrammer. IBM har blandt sine ansatte haft fem nobelprismodtagere og seks Turing Award-modtagere, og firmaet er en af verdens største arbejdsgivere.

Endelig kan pc’en – IBM 5150 – erobre verden.

Når det gjaldt respekterede vare-mærker, kunne man ikke komme meget højere end IBM, og det vidste selskabets ledelse. At hævde, at virksomhedskulturen var konservativ, ville være en underdrivelse. Stolthed over firmaet og loyalitet blev indgydt i alle ansatte. IBM-cheferne insisterede på at have velklædte sælgere med mørke jakkesæt, hvide skjorter og “alvorlige” slips.

Der fandtes endda en IBM-sangbog og en særlig IBM-hymne. IBM’s mainframecomputere dominerede 1960’erne og 1970’erne, og dette greb om branchen gav IBM en næsten automatisk association med computere i de amerikanske forbrugeres bevidsthed. Men der lurede problemer i horisonten.

Slutningen af 1970’erne var mættet med “mikrocomputere” fra for eksempel Apple, Commodore, Atari og Tandy. IBM mistede kunder i takt med, at enorme mainframes måtte vige for mikrocomputere. Andre store producenter var i færd med at lancere deres egne små computere, og indførelsen af en ny form for skrivebordscomputer var et forsøg på at slå igen mod rivalerne, men det krævede et monumentalt strategiskifte.

Se også:  Lækker teknik: Corsair One Pro i200

IBM brugte årevis på sin produktudvikling – med endeløse lag af bureaukrati og afprøvning af enhver detalje, før man ville lancere noget som helst på markedet. Firmaets vigtigste produkter i 1950’erne var enorme mainframes, der kunne fylde adskillige etager i en bygning, og som krævede bataljoner af ansatte, der kunne håndtere dem. Til sammenligning var 1960’ernes og 1970’ernes såkaldte minicomputere stadig på størrelse med et køleskab.

IBM var langt fra at kunne tilbyde enkle og (relativt) billige desktopcomputere og havde ikke engang erfaring med detailhandel. I mellemtiden udviklede producenter af mikrocomputere nye modeller på få måneder, og der var ikke nogen chance for, at IBM kunne holde stand ved at klamre sig til de traditionelle metoder.

Desktop-forgængere

I modsætning til, hvad mange tror, var IBM’s pc ikke den første personlige computer, og den var heller ikke IBM’s første desktopcomputer. Mikrocomputere eksisterede længe før “pc’en”, og IBM havde selv udviklet desktopcomputere, om end i former, der var meget anderledes, end den pc vi kender i dag.

I 1973 udviklede IBM en prototypecomputer ved navn SCAMP, der simulerede en IBM 1130-minicomputer i et “bærbart” (vi bruger begrebet afslappet) format med indbygget skærm og tastatur.Det, der er mest interessant i forbindelse med 5150 Personal Computer er nok IBM PC 5100 fra 1975.

Men fald lige lidt ned: Her står “PC” faktisk for “Portable Computer.” Den mindede om SCAMP, men den var udviklet til massefremstilling og brugte en IBM PALM-cpu. En god 64 kB-model kostede lige under 20.000 dollar i 1975.

Endelig er der IBM’s System/23 Datamaster, der kom frem kort før pc’en. Det var en ægte desktopcomputer, der var relativt kompakt.
Den havde en Intel 8-bit-8085-cpu og to 8”-diskettedrev. Interessant nok brugte System/23 det nye Model F-tastatur før pc’en.

Et nyt hold

I august 1979 mødtes IBM’s ledere for at diskutere den voksende trussel fra mikrocomputere og firmaets behov for at udvikle en personlig computer, der kunne tage kampen op. IBM’s president, John Opel, havde indset potentialet i personlige computere, men han kunne også se svaghederne i IBM’s eksisterende metoder.

Med det formål at opmuntre til innovation oprettede IBM en række uafhængige forretningsenheder, der fik en vis grad af autonomi. En af dem fik inden længe Bill Lowe som leder, og han skulle blive pc’ens fader.

I 1980 lovede Lowe, at han kunne levere en model inden for et år, hvis han ikke blev begrænset af IBM’s metoder. Lowes indledende forskning førte ham til Atari, der var opsat på at arbejde for IBM som OEM-producent og foreslog en maskine, der byggede på Atari 800-serien. Lowe mente, at IBM burde købe Atari, men IBM afviste ideen og ville i stedet udvikle en ny IBM-model.

IBM var ikke blot en kolos i størrelse, men også i træghed. Iagttagere mente, at det kunne tage ”ni måneder at sende en tom kasse”.

Denne model blev udviklet i løbet af et år, og Lowe fik sig et uafhængigt team. Denne ny gruppe blev kaldt Dirty Dozen og bestod af en flok utilpassede IBM-ansatte. De fik lov til at gøre tingene, som de ville, for at opnå et resultat. Opgaven fik kodekavnet Project Chess, og Lowe lovede at levere en fungerende prototype inden for 30 dage.

Efter at have talt med potentielle forhandlere satsede Lowe på en åben arkitektur. Forhandlerne var meget interesserede i en IBM-maskine, men det kunne ikke fungere, hvis de skulle arbejde inden for IBM’s meget specielle metoder. Hvis forhandlerne skulle reparere disse maskiner, måtte de være lavet af standarddele.

I august havde Lowe en meget simpel prototype og en forretningsplan, der brød med IBM’s etablerede praksis. Pc’en byggede på den nye, åbne arkitektur, den skulle bruge standardkomponenter og standardsoftware i stedet for IBM-dele, og den skulle sælges via normale detailhandlende.

Se også:  Guide: Overfør nemt dine fotos fra iPhone til pc
Udvikling af pc’en

I løbet af de kommende måneder voksede Dirty Dozen-gruppen eksponentielt i antal og sled i det med at transformere prototypen til en verdensklasse-maskine. De fokuserede på at give pc’en et fremragende tastatur, og det levede de op til med IBM Model F.

Det skulle være holdbart og driftssikkert, og hver tast blev derfor specificeret til 100 millioner tastetryk. Det skulle også være alsidigt og ergonomisk. IBM var kendt for tastaturer af høj kvalitet, og man ville prøve at erstatte følelsen hos de ældre beamspring-terminaltastaturer med en nyere bucklingspring-teknologi.

Den gav tastaturerne den berømte kliklyd og en anslagsfølsomhed, der blev populær hos de skrivende, som fik en feedback, der var enestående dengang. Alene pc’ens tastatur skulle blive det bedste salgsargument for mange kunder, og IBM-tastaturer blev de bedste i branchen i de næste 20 år.

Dernæst vendte gruppen sig mod cpu’en. Man overvejede IBM’s egen 801 RISC-processor (der ville have været betydelig kraftigere), men af hensyn til det praktiske og til kompatibiliteten valgte man Intel 8088.

Valget af en 8088-processor betød teknisk set, at den originale IBM-pc kun delvis var 16-bit. Der hersker ofte forvirring over grunden til, at IBM valgte at bruge den ringere 8088-cpu i stedet for 8086 (især i en såkaldt “x86”-computer). Begge er internt 16-bit, men forskellen var datastien – 8086 havde en fuld 16-bit-datasti; 8088’s var 8-bit.

8088 var alligevel ganske hurtig, den var billigere, og den kunne sælges i så store mængder, som pc-markedet ville kræve. En 8086 ville også kræve langt mere komplekse og kostbare bundkort, og det var måske ikke muligt at producere den i tilstrækkelig højt antal til at følge med efterspørgslen. Meget af den hardware, man forventede at bruge i pc’en, havde også en 8-bit-bus, og en 8088 ville derfor give en bedre kompatibilitet.

Hvad angik bundkortet, skulle ram kunne udvides op til 256 kB, og der blev lavet en valgfri 8087 matematik-coprocessor. Der skulle også være fem ISA-udvidelsesslots. Med de første modeller kunne man vælge mellem 16 eller 64 kB ram, plads til to 5,25”-disketter og et kassettestik til båndlager. Køberne havde valget mellem monokrom grafik eller CGA-grafik, og Intel 8088 skulle køre ved 4,77 MHz.

Da hardwaren var på plads, blev arbejdet med operativsystemet stort set outsourcet til Microsoft, og IBM tilbød forbrugerne joint venture-systemet PC DOS. Maskinen fik navnet IBM Model Number 5150. Navnet blev straks glemt – for pressen var det IBM’s Personal Computer, der var ved at blive lanceret.

Apple II Den store rival

Åben arkitektur? Nem adgang til ekspansionsporte? Steve Jobs kunne aldrig have planlagt sådan noget!

Hvis det ikke havde været for Apple II, ville pc’en måske aldrig have eksisteret. Det kan man naturligvis diskutere, men der er almindelig enighed om, at Apple II var den vigtigste inspirationskilde til pc’en. Mange IBM-ingeniører havde sådan en – og det gjaldt også mange kunder, der vidste, at de nemt kunne løse opgaver som for eksempel at arbejde med regneark – noget, der var næsten umuligt på en gigantisk mainframe.

Apple II havde en 8-bit MOS 6502-processor med mellem 4 kB og 64 kB ram, og den blev lanceret i juni 1977 til en grundpris på 1298 dollar. Den holdt sig i live utrolig længe, idet den blev solgt fra 1977 til 1993.

Maskinen var udviklet af Steve Wozniak, og den står i skarp kontrast til produkter, der er udviklet af Apples Steve nr. 2 (Mr. Jobs). Apple II blev udviklet på baggrund af en åben arkitektur. Den havde et låg, som man kunne fjerne, så man fik nem adgang til bundkortet og udvidelsesslots. Ligesom pc’en blev Apple II genstand for talrige kloner i årenes løb.

Selvom pc’en var nyere, bevarede Apple II visse fordele frem for pc’en: Den havde otte udvidelsesslots mod pc’ens fem, den havde bedre gamingfunktioner i form af medfølgende joysticks og spil, der blev indlæst på få sekunder.

1 2 3 4Næste

TAGS
historie
pc
retro
vintage

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S