Home » Stationær computer » HP Pavilion Wave [TEST]: Pc’en forklædt som højttaler
HP Pavilion Wave [TEST]: Pc’en forklædt som højttaler

HP Pavilion Wave [TEST]: Pc’en forklædt som højttaler

Share

HP Pavilion Wave bryder fuldstændig med forestillingen om, hvordan en stationær computer ser ud

Nu ændrer HP helt på vores forestilling om, hvordan en stationær pc kan se ud. Den nye Pavilion Wave minder om en trådløs højttaler, der tilmed har et ganske nobelt udtryk. De stofbetrukne sider og B&O-logoet giver æstetisk pondus (selvom topdækslet er i plastic).

Computeren har da også en indbygget højttaler, der leder lyden op til undersiden af topdækslet, hvorfra lyden spredes 360 grader ud i lokalet.

Man skal bestemt ikke affærdige denne stationære pc som et fikst designpåhit. Det er dog ikke en brutal talknuser. Den firkernede processor er eksempelvis optimeret til at være energibesparende.

Se også:  Corsair RM750x (2021) [TEST]: Den bedste til RTX 3080

Det kan være en stor fordel, hvis man går op i strømforbrug, men det begrænser også, hvor hurtigt computeren kan klare visse opgaver. Alligevel opleves HP Pavilion Wave kvik i brug. Den kan sagtens ordne langt de fleste af de opgaver, den bliver udsat for i et gennemsnitligt hjem.

Kompakt og kernesund

Men det store plus er, at HP Pavilion Wave er en nydelse at have stående på skrivebordet. Og med en højde på 23,5 cm samt tværmål på 16,8 cm og 17,3 cm fylder den næsten ingenting. En af hemmelighederne er, at strømmen stammer fra en endog meget velvoksen strømforsyning af den slags, som normalt følger med meget kraftige bærbare computere. Heldigvis kan strømadapteren gemmes væk under bordet, hvilket gavner det samlede udtryk.

Se også:  Asus ROG G15DH [TEST]: Spil og lir for hele galleriet

Men hvad med tilslutningsmulighederne, er de så ikke yderst begrænsede? Egentlig ikke. Du finder alt det nødvendige. Tilslutning til netværk kan ske via ethernet-kabel eller trådløst netværk. Vil man være sikker, vælger man første option; satser man på det trådløse netværk, skal computeren ikke stå alt for langt væk fra routeren.

HP PAVILION WAVE 600-A000NO
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Sammenfatning

Processor: Intel Core i5-6400T
Ram: 8 GB ddr4
Grafikkort: AMD Radeon R9 M380
Drev: 128 GB M.2 ssd samt 1 TB harddisk
Tilslutninger: 1 GBit/s LAN, 802.11ac, Bluetooth 4.2, 2x USB 3.0, 2x USB 3.0 Type C, 3 i 1-kortlæser, HDMI, DisplayPort
Pris: 7999 kr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
HP
pc
stationær

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S