Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gør pc’en til en hjemmebio

Vidste du, at man kan bruge en gammel computer til at lave en hjemmebiograf? Læs her, hvor nemt det er ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

At skabe en hjemmebiograf er afgjort en af de bedste måder at bruge en gammel pc på. Det giver ingen mening at bruge sine penge på en dedikeret HTPC hjemmebio-enhed som Roku, når man på ingen tid kan lave en mediecenter-pc helt gratis. Den software, der driver en HTPC, koster nemlig ingenting.

OpenELEC-projektet laver en distribution, der kan omdanne en compu-ter til et mediecenter. Den bliver drevet af applikationen XBMC Media Center. Der er tale om et open source-miljø, som kan afspille alle former for media, herunder film, musik og billeder. OpenELEC egner sig lige så godt til en desktopskærm som til et HD-tv eller en projektor.

Man kan installere XBMC oven på et andet operativsystem som Windows eller Linux, men fordelen ved OpenELEC er, at man får en strømlinet distribution, der fra grunden er beregnet til udelukkende ét formål. Praktisk nok kan man bruge OpenELEC uden noget kendskab til det underliggende Linux-OS.

Hent OpenELEC

OpenELEC belaster ikke de kostbare hardwareressourcer. Man kan faktisk køre det på et gammelt, svagt system med ringe hukommelse og en langsom processor. Det kan yde godt på forældet hardware, fordi projektet har flere versioner, der er optimeret til forskellige platforme, for eksempel Nvi-dia ION, Apple TV, AMD Fusion og selv den ydmyge Raspberry Pi.

Vi bruger her den version, der fungerer på enhver computer fra x86 Pentium 4 og opefter. Gå til OpenELECs downloadside (http://openelec.tv/get-openelec) og download den stabile generiske udgave (http://openelec.tv/get-openelec/viewcategory/8-generic-builds), som passer til din arkitektur (32-bit eller 64-bit).

Start en terminal, og skift til den mappe, hvori du har downloadet OpenELEC-filen. Pak indholdet af .tar-filen ud med kommandoen tar xvf OpenELEC-Generic*. Der bliver nu oprettet en mappe med alle de udpakkede filer såsom OpenELEC-Generic.i386-3.2.3.

Indsæt nu et tomt USB-drev og find dets mount-point ved at skrive kommandoen sudo parted -l i en terminal. Denne kommando opregner alle de diske, der er tilsluttet computeren, herunder harddisken.
Du bør kunne se din USB-enhed anført som /dev/sdX, som /dev/sdb eller som /dev/sdc. Husk at dobbeltklikke på USB-enhedens adresse, så du ikke genskriver den forkerte disks indhold.

Gå til den mappe, hvori du har pakket filerne ud og skriv dem til USB-drevet med et create_livestick-script såsom sudo ./create_livestick /dev/sdX. Sørg for, at du erstatter /dev/sdX-delen af scriptet med dit USB-drevs korrekte placering.
Nu åbner scriptet OpenELECs USB-installeringsfunktion. Den formaterer USB-drevet og kopierer filer over på det. Når det er gjort, tager du USB-drevet ud og går til den computer, som du vil omdanne til en HTPC.

Indsæt USB-drevet og tænd for computeren. OpenELECs installationsskærm byder dig velkommen og giver to valgmuligheder. Med standardvalget kan du køre OpenELEC i Live-tilstand. Den anden mulighed installerer OpenELEC på computerens harddisk. Fremhæv dette valg, og tryk [Enter] for at gå videre.

Før du kommer til hovedmenuen, vil du på det første skærmbillede blive advaret om, at installationsfunktionen er en betaversion. Nogle af funktionerne på denne menu er stadig under udvikling og er endnu ikke blevet implementeret.

Den eneste funktion, der virker fejlfrit, er Quick Install. Det er heldigvis den, vi skal bruge. Denne funktion installerer automatisk OpenELEC på en udvalgt harddisk.

Når du har valgt ‘Quick Install’, får du en liste over de harddiske, der er tilsluttet computeren. Vælg den harddisk, du vil installere OpenELEC på. I løbet af de næste få minutter rydder installationsfunktionen disken, formaterer en partition til OpenELEC og kopierer de nødvendige filer, der skal omdanne computeren til en HTPC.

Når det er overstået, bliver du ført tilbage til hovedmenuen. Vælg blot ‘Reboot’, og så er du færdig. Når computeren genstarter, booter den direkte ind i OpenELEC og kører XBMC.

Brug OpenELEC

Før du kan begynde at bruge XBMC Media Center, skal du sikkert konfigurere nogle indstillinger såsom forbindelse af HTPC’en til dit netværk. OpenELEC fører dig gennem alle de vigtige indstillinger, når du begynder på en frisk installation.

På det første skærmbillede i setup-wizard bliver du bedt om at vælge dine regionale indstillinger, herunder sprog og tastatur. I det næste billede skal du vælge et hostnavn – det bliver brugt til at identificere HTPC’en på dit lokalnet og til at konfigurere forskellige netindstillinger såsom Samba-fildeling. Konfigurationen bruger hostnavnet ‘OpenELEC’ som standard.

Nu får du en liste over tilgængelige netforbindelser inklusive eventuelle tilgængelige Wi-Fi-accesspunkter. Vælg dit netværk på listen og skriv dit kodeord, når du bliver bedt om det. Efter at OpenELEC har fået forbindelse til din router, viser det den ip-adresse, der er blevet knyttet til den.

Det sidste trin omfatter til- og fra-kobling af tjenester med henblik på fildeling og fjernadgang. Standardvalget er, at OpenELEC har tilladt Samba-fildelingstjenester. De gør det muligt at få adgang til HTPC’ens harddisk fra en hvilken som helst computer på netværket. Det er især praktisk, når man skal flytte filer ind i og ud af HTPC’en.

Hvis du er avanceret netværksbruger, kan du også vælge Secure Shell-adgang (SSH) fra dette skærmbillede for at få sikker adgang til dine filer. Standard-brugernavnet til HTPC’en er ‘root’, og standard-kodeordet er ‘openelec’.

Så er den ikke længere. Nu kan du fjerne tastatur og mus, tilslutte dit HD-tv og begynde at bruge din HTPC til at afspille medier.

Vrid hver eneste dråbe ud af din lille computer

Den lillebitte Raspberry Pi på 700 MHz kan fungere som en meget fin hjemmebiograf-pc. Raspberry Pi kan vise video ved fuld 1920 x 1080-opløsning.Takket være HDMIs lyddel kan den også afspille audio på samme kanal som det visuelle. Ikke ilde.

Man kan installere XBMC oven på Raspberry Pi’s Raspbian-distro, men der er flere projekter, som arbejder på at producere en dedikeret mediecenter-distro til en enkeltkorts-computer. OpenELEC-distroen har en version af sit eget OS, der er lavet specielt til Raspberry Pi. Hent Raspberry Pi-versionen fra OpenELEC’s website, og følg de korte anvisninger (http://wiki.openelec.tv/index.php?title=Installing_OpenELEC_on_Raspberry_Pi#tab=Linux) for at overføre den til et SD-kort. Det kan derefter bruges til at boote Raspberry Pi. En anden populær mediecenter-distro til kreditkort-computeren er Raspbmc
(www.raspbmc.com).

HTPC

En pc, der kombinerer pc’ens formåen med en software-applikation, der kan afspille multimedia.

x86

Begrebet angiver kompatibilitet med en 32-bit Intel 80386-cpu. Det er den mest udbredte arkitektur til moderne pc’er.

Samba

En open source- implementering af netværks-protokollen SMB/CIFS, der ofte bliver brugt til at dele filer mellem flere computere.

ANDROID REMOTE

Du kan downloade den gratis app Official XBMC Remote Android til fjernstyring af din HTPC fra dine Android-enheder.

Udnyt din HTPC til mere

1 Opdater

Du kan føje nye funktioner til din HTPC ved hjælp af plugins. Sørg for, at du er på nettet og gå så til ‘System > Settings > Add-ons > Get Add-ons’. Højreklik på en tilgængelig add-on-kilde, og vælg funktionen ‘Check for updates’.

Gentag processen for begge valgte add-on-kilder. Vælg nu ‘All Add-ons’, så du kan bladre i listen over add-ons fra begge kilder. Disse add-ons bliver opregnet under forskellige kategorier, for eksempel Music Add-ons, Program Add-ons og så videre.

Når du finder en add-on, som du kan lide, klikker du på den for at fremkalde dens informationsbillede. Her får du flere valgmuligheder herunder installation af denne add-on. Du kan også opdatere en allerede installeret add-on og konfigurere valgmulighederne.

Få kontrol med XBMC Media Center

1 Oplysninger om systemet

XBMC rummer masser af forskellige funktioner, der gør det muligt at styre diverse aspekter af din hjemmebiograf-pc. Du finder disse funktioner under ‘System > Settings’. Til at begynde med kan du få overblik over hardwaren ved at gå til ‘System’-sektionen, hvor du finder detaljerede oplysninger om, hvordan de forskellige ressourcer – herunder cpu, hukommelse og diske – bliver brugt.

Klik nu på sektionen ‘Weather’ for at konfigurere din placering. XBMC kan spore vejr-information om mange destinationer og er i stand til at hente disse data fra adskillige websites, herunder Weather Underground og Yahoo! Weather. Med denne sektion kan du definere din placering og skifte til en anden vejrmeldings-tjeneste, hvis du ønsker det.

Hvis du gerne vil skræddersy måder, din hjemmebiograf-pc ser ud på, skal du begive dig til sektionen ‘Appearance’. I denne menu er der indstillinger, der kan ændre de forskellige elementer i HTPC’ens udseende, og du kan endda downloade et udvalg af nye skins. Du kan også justere screensaverens adfærd og brugerfladens sprog, og du kan ændre indstillingerne for dato og tidspunkt.

Klik på sektionen ‘Music’, hvis du vil ændre den måde, hvorpå XBMC læser tag-information fra musikfiler og bruger den til at vise dit bibliotek. Du kan også justere indstillinger for afspilning, for eksempel den måde sange fader ud på. Du har også mulighed for at vælge visualiseringer, og du kan lægge dine sange på forskellige online-tjenester såsom last.fm.

Der findes adskillige funktioner til videoafspilning i sektionen ‘Videos’. Du kan for eksempel bede XBMC hente plot-information for medier, som du endnu ikke har set, få thumbnails for skuespillere, når du scanner medier, og prøve at synkronisere lyd og video. Du har også mulighed for at konfigurere, hvordan XBMC renderer undertekster.

Sektionen ‘Services’ har nogle interessante netværksfunktioner. Man kan sætte UPnP-serveren i stand til at streame medier og lade XBMC spille indhold, der er modtaget via AirPlay. Man kan også give mulighed for fjernbetjening af HTPC’en ved hjælp af en webserver og kontrollere afspilning via en række forskellige web-grænseflader.

Hold din HTPC i topform

1 Udforsk systemindstillingerne

Foruden de omfattende XBMC-indstillinger rummer OpenELEC nogle særlige indstillinger, som man kan bruge til at vedligeholde sin HTPC. Du finder disse indstillinger ved at gå til ‘System > OpenELEC’. De er delt op i forskellige grupper, som giver mulighed for at styre forskellige aspekter ved din hjemmebiograf-pc.

Fra sektionen ‘System’ kan du ændre hostnavn og den tastatur-opsætning, du tidligere definerede i wizarden. Du kan desuden søge eventuelle opdateringer til OpenELEC-platformen, tage backup af HTPC’en, iværksætte strømbesparelse og resette OpenELEC til de oprindelige standardindstillinger.

Fra sektionen ‘Network’ kan du aktivere trådløse og kabelførte forbindelser, konfigurere vpn-forbindelser og netværks-mount points. Denne sektion opregner også NTP-serverne. Gå videre til sektionen ‘Connections’, hvis du vil styre det aktiverede netværk og VPN-forbindelserne til OpenELEC.

OpenELEC understøtter en række forskellige netværkstjenester, som man kan aktivere ved at gå ind i sektionen ‘Services’. Som standard er Samba, Cron og Avahi slået til. Klik blot på den ønskede service for at aktivere den på din hjemmebiograf-pc. Når du har været igennem alle menuerne, har du en HTCP skræddersyet til dig.

Når du har HTPC’en oppe at køre, skal du frakoble enheder som tastatur og mus. Slut HTPC’en til dit HD-tv eller din projektor.

Hvis HTPC’en er forbundet med netværket via en trådløs adapter eller et ethernetkabel, kan den fjernbetjenes. OpenELEC kører Samba-tjenesten som standard, og den er vist ligesom enhver anden netværksforbindelse.

Man kan fjernstyre afspilning fra enten en webbrowser eller en mobil app. I OpenELEC går du til ‘System > Settings > Services’. Under ‘Remote control’ vælger du ‘Allow programs on other sy-stems to control XBMC’. Gå til sektionen ‘Webserver’ og vælg ‘Allow control of XBMC via HTTP’. Vælg et brugernavn og kodeord, så du begrænser adgangen til HTPC.

Start nu en webbrowser, og skriv HTPC’ens ip-adresse, for eksempel http://192.168.2.111, der fremkalder standard-web interfacet. Man kan installere yderligere interfaces som XBMC- add-ons. Alle installerede web interfaces findes i add-ons-mappen under din HTPC’s ip-adresse, for eksempel http://192.168.2.111/addons.

Du kan endda styre HTPC’en fra din smartphone ved at downloade en XBMC-fjernbetjenings-app fra din appstore. Knyt den til din HTPC’s ip-adresse, udstyr den med dine login-oplysninger, og så er du flyvende.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]