Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

PC vs Konsol: Hvilken platform er den bedste?

Spilkonsoller begynder at minde mere og mere om pc’er, og i takt med at abonnementstjenester som Xbox Game Pass udvisker grænsen mellem pc og konsolgaming, spørger vi: Hvad er den bedste platform for spillerne i 2022?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Intetsteds trives stammetilhør så frodigt som i gamingverdenen. Uanset om vi taler om Atari versus Commodore i 1980’erne, om Nintendo versus Sega i 1990’ere, eller om det drejer sig om Xbox versus PlayStation i nullerne, har generationer af gamere brugt årtier på trofast at pleje deres sognebånd og gribe til våben for at kæmpe for deres foretrukne platforme, om det så er sket i spillene eller på fora som Reddit.

I de seneste år har rivaliseringen imidlertid udviklet sig til en holdning i stil med “kan vi ikke blot få lov til at være her allesammen?”.

Den udvikling skyldes den stadige udvikling af strategier hos platformrepræsentanter som Xbox og PlayStation – der tidligere nidkært vogtede over deres egne kronjuveler som Halo og God of War, men som nu med glæde frigiver dem på pc-platformen.

Det sker sågar sommetider nøjagtig samtidig med lanceringen på deres hovedplatform. Både PlayStation og Xbox har også streamingtjenester, som aktivt arbejder med pc’en, hvilket indebærer, at man nu ikke engang behøver at eje en af deres egne konsoller.

Det skal dog nævnes, at spilkonsoller har haft deres berettigelse indtil i dag, navnlig i de seneste par år, hvor udvalget af underholdning har været mere begrænset til hjemmet.

Resultatet er, at spilletiden er steget med 39 procent, hvilket har ført til rekordstore omsætningstal for branchen.

PS5 og Xbox Series X har været næsten lige så svære at opdrive som pc-grafikkort i den seneste tid, men de introducerede begge nogle fantastiske spil, 4K 120 Hz-grafik og – for PlayStations vedkommende – nye, innovative controllere.

Hvor placerer det konsollerne i 2022? Er det stadig klogt at give 6000-8000 kroner for en dedikeret spillekonsol, eller er det bedre at bruge pengene på en stærk gpu, der kan styrke ens pc?

Vi har gjort det hårde arbejde med at spille spil på en række pc’er og konsoller, således at vi kan fælde den endelige dom. Hvad er bedst for gameren – konsol eller pc? Det er det, vi skal finde ud af.

Hardware

Når det gælder hardware, virker hele diskussionen om pc vs. konsol umiddelbart unfair, fordi man kan købe en gpu som RTX 3090 Ti (14.000 kroner) eller RX 6950 XT (12.000 kroner), som fejer enhver konsol af bordet, når det gælder rå ydelse.

Man kan endda se RX 6800 XT (7500 kroner) og RTX 3080 (6000 kroner) levere teoretisk ydelse, der slår både PS5 og Xbox Series X. Længe har disse kort kostet meget mere, men gpu-markedet er langsomt på vej mod normalisering.

AMD formodes senere på året at introducere sine første RDNA 3-baserede grafikkort, der burde levere et generationsspring fremad i ydelse.

Når det sker, kan man forvente ydelse og funktionssæt, der river tæppet helt væk under de RDNA 2-baserede spillekonsoller. Det samme burde gælde for Nvidias Lovelace-baserede kort i 4000-serien.

RTX 3090 Ti river tæppet helt væk under konsollerne, når det gælder ydelse. Men gpu’en er hundedyr.

Men hvis traditionen holder stik, bliver de solgt til langt højere priser.
Priserne på dedikerede gpu’er er stadig noget oppustede, men det kan være en god idé at kaste et blik på færdigbyggede stationære og på bærbare pc’er.

Her kan man finde en 3070-baseret laptop (for eksempel Lenovo Legion 5) eller en 3070 Ti-baseret desktop-pc (for eksempel HP Omen 25L), som kan tage kampen op mod spillekonsoller – og det til en pris på under 10.000 kroner.

Man står over for et svært valg: Vil man helst bruge 8000 kroner på en dedikeret spillekonsol eller 10.000 kroner på en pc, som kan klare spil plus en masse andet, og som (hvis den er en laptop) også er bærbar?
Vi tror, at enhver, der ikke kun bruger en pc til gaming, men også til arbejde eller kreative formål, vil vælge den sidste løsning.

Vinder: PC KONSOL

Hvis du kun er interesseret i gaming, er der ingen tvivl om, at en konsol giver mere for pengene på kort sigt.

Software

vis man betragter de rå tal, ser det ud som en nem sejr for pc’en. Alene Steam passerede grænsen på 50.000 spil i 2021, hvoraf 10.000 titler kom til i sidste år. I sammenligning med de henved 4000 PS5- og PS4-spil, der kan spilles på PS5-konsollen, er der ingen konkurrence.

Naturligvis er langt størsteparten af disse spil ud fra enhver betragtning det rene hø og hakkelse. Men det fører os til vores næste pointe: De førende fem spil på Steam i skrivende stund er alle gratis titler: Counter-Strike: Global Offensive, Dota 2, PUBG: Battlegrounds, Apex Legends og Lost Ark.

De er alle strålende spil, der er fordelt over en række genrer (skydespil, strategispil, RPG), som man kan blive underholdt af resten af året uden at skulle betale en øre. Og så har vi ikke engang nævnt de ugentlige gratisgaver hos Epic Games Store.

Der er så meget gratis indhold til pc’en, at man kan klare sig længe uden at skulle betale så meget som en øre.

Et område, hvor konsollerne vinder, er på kvaliteten af AAA-spillene. Nintendo, Xbox og PlayStation beskæftiger nogle af de bedste udviklere i verden, og på Metacritics liste over de ti bedste spil gennem tiderne (Top 10 Best Games of All Time) finder man kun spil, der fik debut på konsoller.

Det drejer sig for eksempel om spillene Zelda, GTA og Tony Hawk (Disco Elysium, der kom til pc’en, når lige akkurat ikke med – dette spil ligger som nummer 11). Selvom de fleste af disse spil med tiden fandt vej til pc’en, lader det sig ikke nægte, at konsolspillenes kvalitet har været høj.

Man kan imidlertid ikke tale om spil uden at nævne deres priser. Standardudgaver af konsolspil ligger på 200-300 kroner, og selvom pc-spil på Ubisoft Connect, Battle.net og Epic Games Store er kommet tæt på, kan man forvente at betale cirka 100 kroner mindre for et nyt spil på Steam. Der er ofte store rabatter på pc-spil efter lanceringen.

Vinder: PC KONSOL

Pc’en er en klar vinder her med sit større udvalg af spil. Der er gratis tilbud på Epic Games Store, og flere konsolspil når frem til denne platform.

Controllere og ekstraudstyr

år det gælder controllere, er pc-spillere så heldige at have både en mus og et tastatur, der egner sig til skydespil og strategispil.

Der findes et svimlende udvalg af ekstraudstyr til forskellige priser: trådløse, mekaniske og meget tilpasningsdygtige. Trådløse headset er ofte billigere til pc’en, og avancerede funktioner som musemåtter, der oplader trådløse mus, har været udbredte i årevis.

Tilsvarende kan pc-gamere hengive sig til de specialiserede besættelser, de har smag for – fra racerbil-rat til fly-joysticks plus alle mulige vilde og skøre former for VR-tilbehør.

Xbox’ Elite Wireless Controller Series 2 fungerer på Xbox og PC.

Konsollerne har på den anden side deres egne indhegnede territorier, og en controller eller et headset, der virker på den ene, fungerer sandsynligvis ikke på en anden.

Det har i nogle tilfælde resulteret i kreativitet, og det gælder i særlig høj grad, når det drejer sig om controllere til PlayStation 5 og Switch.

S5-controllerens nye rumle-feedback og adaptive aftrækkere udgør et ægte spring fremad, og selvom relativt få spil udnytter dem, viser de spil, der faktisk gør det (Astro’s Playroom og Ratchet & Clank), hvor langt bagud pc’en er på dette område.

Tilsvarende gør Switchs bevægelsescontrollere det nemt at dele gaming med venner. Det er ikke helt det samme, når man åbner for en gaming-laptop.

Et andet eksempel er Xbox Elite Wireless Controller Series 2, som er den bedste traditionelle gamingcontroller, der findes, takket være dens byggekvalitet, tilpasningsdygtighed og generelle respons.
Den gode nyhed er, at den også fungerer på en pc.

Vinder: PC KONSOL

Sony og Nintendo har især lagt meget arbejde i deres controllere for at øge tilgængeligheden og forbedre controller-interfaces. Det viser, at indhegnede territorier sommetider kan være en god idé.

Hurtigt konsol-lager

PCIe 4.0-drevenes hastighed bliver snart sluppet fri af Microsofts DirectStorage-API.

Det største teknologiske spring fremad i denne generation af konsoller – måske endnu større end grafikken – var nok den fremsynede inddragelse af PCIe 4.0-lager.

PCIe 4.0-drev var endnu relativt sjældne på pc’er, og de leverede utrolig hurtige læse- og skrivehastigheder, som faktisk fordoblede det, som man så hos de nyeste 3.0-drev.

Resultatet er, at man kan indlæse spil i hukommelsen ekstremt hurtigt, og det betyder, at indlæsning af skærmbilleder og de områder, som tjente til at kamuflere indlæsningstider (tænk blot på elevatorerne i Mass Effect), blev noget, der hørte fortiden til.

Et spil, der kan eksemplificere fordelene ved PCIe 4.0-lager, er Ratchet & Clank: Rift Apart, hvor hovedpersonerne er i stand til at skifte mellem forskellige verdener med et tryk på en knap. Det er meget imponerende, når man tager detaljeringsgraden i disse verdener i betragtning.

For pc’er er problemet, at mens de samme ssd-hastigheder bliver understøttet af de nyeste bundkort, er spil ikke optimeret til at blive indlæst på samme måde.

Det burde ændre sig nu takket være introduktionen af Microsofts DirectStorage-API i Windows 10 og Windows 11. Det vil gøre det muligt for kompatible pc’er at bruge de samme tricks som en PlayStation 5.

Et af de første spil, der understøtter DirectStorage, er Forspoken (fra Square Enix), der hører til genren action-rollespil, og som bliver lanceret i oktober.

Sørg for at have dine 2 TB-drev inden for rækkevidde. Hvis du har svært ved at bestemme dig for et af dem, kan du læse vores stortest af nye ssd’er i AOD nr. 10.

Mulighed for Online og Multiplayer

Man må rose Microsoft for at satse stort på onlinegaming med sin Xbox Live-tjeneste. Den var det første fremragende onlinetilbud af sin art, og den revolutionerede multiplayergaming på både konsoller og pc’er (vi ved godt, at Sega kom først med sin Dreamcast, men Xbox Live var den ægte vare).

Det var også en klog forretningsbeslutning – PlayStation svarede igen med PS Plus og månedlige spil, mens Xbox reagerede med Game Pass, der nu har givet os det længe ventede “Netflix of games”.

Chat, netværk og spil med venner koster heldigvis ikke noget på pc’en.

I dag er Xbox’ og PlayStations onlinetilbud glimrende, når det gælder funktionalitet, men de er dyre, hvis man blot vil spille med sine venner. PS Plus Essential og Xbox Live Gold koster begge cirka 60 kroner om måneden.

Prisen er sat så højt for at lokke brugeren over på PS Plus Extra- og Xbox Game Pass-tilbuddene, der står i 79-99 kroner pr. måned, og som omfatter hundredvis af spil.

Bortset fra bestemte spil såsom World of Warcraft og andre MMO’er, er pc-multiplayergaming helt gratis. Discord har gjort det nemt at hygge sig med vennerne og bevare kommunikationen, mens man bevæger sig rundt mellem spil.

Dyr brugervenlighed

Når det er sagt, er der nogle få irritationsmomenter. Det tager tid at vedligeholde flere vennelister på tværs af platforme som Steam, Epic og EA Origin, og man kommer alt for ofte ud for, at nogle venner vil tage et spil på Steam, mens andre vil tage det på Game Pass, og de to vil ikke lege sammen.

Når det gælder brugervenlighed, falder valget afgjort på konsoller, men hvis man ikke vil blankes af, blot fordi man vil spille med venner, er pc’en det oplagte valg.

Vinder: PC KONSOL

Det er ikke så enkelt at spille multiplayer på pc’en, men en udgift på 1000 kroner om året på konsoller er en pebret pris for bekvemmelighed.

Levetid

vis pc-ejere får fire-fem år ud af en maskine, synes vi som regel, at det er ganske udmærket. Det blegner imidlertid i sammenligning med det tidsrum, de seneste par konsolgenerationer har holdt – der gik over syv år mellem den aktuelle generation af Xbox/PlayStation og den forrige.

Hertil kommer, at der stadig bliver lanceret spil til PlayStation 4 og Xbox One – spillene FIFA og Madden bliver formentlig lanceret i mange år fremover.

Levetiden for en PlayStation-konsol bliver stadig længere: PS1 holdt fem år, PS2 seks år, og PS3/PS4 holder syv.

Der har desuden været en tendens til, at de spil, som er kommet i den sidste periode af en konsols liv, har været nogle af de mest teknisk avancerede.

Det skyldes, at udviklerne har programmeret til dem i årevis og har lært at vride den allersidste dråbe ydelse ud af dem.

Ghost of Tsushima og The Last of Us: Part 2, der begge blev frigivet på PS4 det samme år, som PS5 blev lanceret (2020), var forbløffende tekniske præstationer, der gjorde så stort indtyk, fordi de kørte på syv år gammel hardware.

På pc’en skal udviklerne sikre kompatibilitet med en masse hardwarekonfigurationer, og selvom de gør en stor indsats i optimeringen, er det ikke så enkelt, som det er at fintune med henblik på en enkelt specifikation, der er ejet af mange millioner spillere.

Alligevel bliver vi konstant overrasket over, at ældre hardware er så godt understøttet. Tag for eksempel God of War – dets anbefaling til 1080p 30 fps er et Nvidia GTX 1060 – et middelklassekort, der er seks år gammelt.

Vinder: PC KONSOL

Det er utroligt, at man kan købe en konsol og forvente, at man stadig vil kunne spille på den syv år senere. Og i mellemtiden bliver spillene bare bedre og bedre.

Streaming af spil: er det fremtiden?

Stadia er nu blevet godkendt til brug af andre teknologifirmaer såsom Capcom og Bungie.

Vent et øjeblik – formodes dette ikke at være den sidste generation af spillekonsoller? Hverken PlayStation eller Xbox har sagt det officielt, men analytikere har forudset, at vi befinder os i den sidste æra med dedikeret hardware.

Selv ved lanceringen af Xbox Series-konsollerne i 2020 indrømmede Xbox, at konsollerne var “allerede en lille del af den samlede gamingbusiness”.

Med tjenesten Xbox Game viste Microsoft tydeligt, at man ville have os til at spille Xbox-spil der, hvor det passer os – uanset om det er på en konsol, en pc eller ved streaming til telefon eller tablet.

Det ser ud til, at det er situa-tionen for streaming af spil i 2022 – en add-on-tjeneste til kerneoplevelsen af spil, som bliver behandlet lokalt på en konsol eller en pc.

Sonys PS Now-tjeneste, der plejede at koste cirka 75 kroner om måneden, er nu kun til rådighed med den dyre PS Plus Premium-tjeneste til 125 kroner om måneden.

Det skal retfærdiggøre, at man betaler nogle få kroner ekstra i forhold til PS Plus Extra-tjenesten, der ikke er en streamingtjeneste.

Tilsvarende er Googles ambitiøse Stadia-tjeneste blevet svækket betragteligt i år, idet interne studioer er blevet lukket, og flere projekter er blevet stoppet.

Hvis der er en fremtid for cloud-gaming, sigter den nok på afslappede fans, der ikke forventer den storslåede oplevelse, man kan få fra en lokal pc eller en konsol.

Brugervenlighed

e seneste ti år eller så har været interessante at iagttage, fordi konsollerne nok er blevet mindre nemme at bruge, mens pc’erne er blevet langt mindre tekniske.

Før Xbox 360 kunne man stikke en disk eller kassette ind i en konsol og gå i gang med at spille. I dag sætter man en disk i, og så skal man uundgåeligt vente på, at spillet installerer sig selv og downloader patches – hvis man ikke også er nødt til at foretage en form for systemopdatering.

Disse konsoller kan selvfølgelig klare noget af dette i baggrunden i nattens løb, men det kan de kun, hvis man aktiverer deres energislugende “Always On”-tilstande. Det er endnu værre, hvis man køber et spil digitalt.

Call of Duty og dets installationsfiler på over 100 GB er flere timer om at downloade på en gennemsnitlig forbindelse.

Hvis man vil spille COD: Warzone,
skal man stadig vente i syv timer med en gennemsnitlig internet-forbindelse.

Vi ser for os de stakkels børn, som får en Xbox eller PlayStation i julegave – gnistrende af glæde og spænding – og så bliver den følelse udslukket, fordi de er nødt til at vente til hen på juledag, før de kan komme i gang med at spille.

Pc’en har også mange af disse problemer, men vi synes, at Windows er blevet mere brugervenlig, og en række programfejl og nedbrud er blevet elimineret.

Hertil kommer, at Nvidias GeForce Experience og AMD’s Adrenaline-software har gjort det muligt med ét klik at tune alle ens spil, således at man ikke behøver at bekymre sig om at justere indstillingerne for at opnå en flydende framerate.

Steams Big Picture-tilstand har også leveret en fungerende dagligstue-tilstand, og Family Sharing gør det langt nemmere at dele spil med venner og slægtninge.

Hvis man ønsker brugervenlighed, er en konsol ikke desto mindre det oplagte valg. Man slipper for eksempel helt for kommandolinjer.

Vinder PC KONSOL

Konsoller er ikke så brugervenlige, som de var før, men hvis man blot ønsker at spille spil så hurtigt og nemt som muligt, er de stadig det bedste valg.

Grafik

Nogle lægger større vægt på grafik end på gameplay, og det er naturligvis en smagssag.

Masser af mennesker går op i pixelantal, framerates og smarte effekter – så mange, at de beskæftiger en hel branche af gpu-producenter, som med glæde vil sælge kort til over 10.000 kroner, der understøtter 4K, 240 FPS og grafik, der er så ægte, at man næsten tror, at man selv er med (se artiklen side 48).

Spillekonsoller kan tilbyde et væld af effekter, der ser ud, som om de rammer 4K, men sandheden er, at de fleste af dem ikke engang når op på en opløsning på 1440p.

Hvis man vil have den smukkeste grafik, er der faktisk ingen vej uden om en pc. Ray tracing er nu i sin fjerde generation på pc’en, og selvom den er hård ved ydelsen (ikke engang et 3090 Ti kan spille Cyberpunk 2077 4K med alle ray tracing-effekter slået til), er den en anvendelig funktion.

Hvis du vil udfordre din smarte nye gpu, kan du prøve 3DMarks Port Royal-ray tracing.

På Xbox Series X er spillisten begrænset, og ydelsen bliver påvirket ved spil som Resident Evil Village. Så er der Nvidias DLSS, der muliggør enorme spring i ydelse ved højere opløsninger på en pc, men som faktisk ikke rigtig eksisterer på konsoller.

Hvis man prøver pc-udgaven af God of War, kan man se det kolossale boost i ydelse, som DLSS giver, og det ser overdådigt ud på en pc, selv på en beskeden maskine. Om ikke andet er der nu kommet variable refreshrates til konsollerne, og de kan give et silkeblødt gameplay.

Vinder: PC KONSOL

De aktuelle konsoller er ikke sløve, men de avancerede funktioner, som pc-grafikkort kan give, stiller dem i skyggen – også før næste generation af gpu’er kommer senere på året.

Opgraderbarhed

En af fordelene ved de lukkede konsolenheder er, at udviklerne ved, hvad de tilstræber, og optimerer i overstemmelse med det.

Men ofte kan teknologien ikke helt følge med, og derfor har både Sony og Microsoft lanceret opgraderede “Pro”-versioner af seneste generationers PS4- og Xbox One-konsoller med henblik på gamere, der ønsker mere kraft.

På pc’en er det ikke noget problem, idet man blot kan udskifte en aldrende gpu eller cpu eller tilføje mere ram efter behov. Man er måske nødt til at skifte sit bundkort, hvis man foretager et generationsskifte, men alt det er inden for mulighedernes rækkevidde.

Opgradering af en pc rækker fra nem (ram, gpu, ssd) til middelsvær (bundkort, cpu, køler).

På konsoller er der én stor ting, man kan skifte, og det er lageret. Det er nødvendigt i betragtning af den ringe mængde lager, man får fra Sony og Microsoft. Vi må rose Sony for at gøre det muligt at indsætte ens eget valg af ssd, forudsat at den er hurtig nok og har en god og effektiv køler.

Det medfølgende drev er på kun 825 GB, og derfor er en opgradering oplagt for en seriøs gamer. Microsoft sælger sine egne eksterne kort på 1 TB, og det gør udvidelsen til en barneleg.

De koster imidlertid omkring 1500 kroner for 1 TB ekstra, og det er næsten lige så meget som et 2 TB-drev til en PS5.

Vinder: PC KONSOL

Ingen diskussion her. Enhver, der kan håndtere en skruetrækker, kan nemt opgradere ram og lager på en pc, og hvis man vil gå videre, kan man også skifte cpu og gpu.

Konklusion

en gode nyhed er, at uanset, hvad man spiller på, tilbyder de nyeste spillekonsoller og pc’er begge gamingfolket nogle herlige oplevelser.

I dag er der så mange muligheder for at spille – man kan streame spil, spille et væld af gratis spil eller betale en relativt lav månedlig pris og få adgang til en række af de bedste spil, der nogensinde er blevet lavet.

Aldrig har spil været mere tilgængelige for et bredere publikum, end de er i dag, og når man tænker på prisen for denne hobby i 1990’erne og nullerne, er det en sand velsignelse.

Hvis vi blot kan få fat i nogle af disse konsoller og grafikkort, er alt godt, og det ser lysere ud nu end længe. Hvis man imidlertid vil have det allerbedste inden for gaming, skal det efter vores mening foregå på en pc.

Når man tænker på alle Microsofts førstepartstitler, der rammer pc’en samtidig med Xbox Series-konsoller og Xbox Game Pass tillige, er pc’en i virkeligheden en Xbox Series-konsol med et andet navn.

Med PlayStation Studios’ lancering af Horizon, God of War og Days Gone til pc plus Uncharted, der kommer senere i år, er det bedste fra PlayStation nu også til rådighed på pc’en.

Med gratis multiplayer, hyppige gratis spil på Epic Games Store og muligheden for at få grafik på konsolniveau til under 8000 kroner er pc’en stadig førende, og det er den endda før lanceringen af den næste generation af RDNA 3- og Nvidia 4000-serie-hardware. Beklager meget, konsolfans!

Vinder: PC KONSOL

Begge muligheder er gode, men pc’en giver den bedste gamingoplevelse og den største alsidighed.

Live­Streaming: nemmere nu

AMD’s RX 6000 og Nvidias RTX-serie har hardware-kodere, som man kan bruge til at streame med minimalt tab af ydelse.

Der er ikke alle, der ønsker at være videostjerne med egen YouTube- eller Twitch-kanal, men den seneste generation af konsoller og pc’er har gjort det nemmere end nogensinde før at være live. Både Xbox Series- og PlayStation 5-konsoller gør det nemt at poste gameplay online.

Selvom man ikke lige er en dedikeret streamer, når det gælder en stream, der ser professionel ud, kan man optage sig selv og sit spil ved hjælp af Sonys HD Camera på PlayStation.

Og Xbox understøtter mange forskellige USB-webkameraer, og det kan være en billigere løsning. På pc’en ligger verden åben for fødderne, og man kan bruge et væld af software, herunder XSplit og OBS Studio.

Man kan vælge at benytte en dedikeret pc, hvis sagerne skal køre ekstra glat. Nvidia og AMD har imidlertid inddraget hardware-kodere på deres seneste gpu’er, og det betyder, at man kan streame med begrænset påvirkning af ens gaming-ydelse.

Nvidia har gjort meget store fremskridt med AI-drevne audio- og video-effekter, som kan skabe virtuelle baggrunde og forbedre mikrofonoptagelsen, således at man kan have sig et virtuelt alt i et-studie. Det er kun manglende lyst eller blufærdighed, som holder en tilbage.