Home » Software » Vær pc-doktor på afstand
Vær pc-doktor på afstand

Vær pc-doktor på afstand

Share

Det er ikke altid nemt at hjælpe venner og familie med deres pc-problemer over telefonen. Programmet Soluto kan hjælpe dig

Du har måske prøvet det: En ældre ven ringer og spørger dog til råds om et problem med hans pc. Du vil gerne hjælpe ham, men det er svært, når han nu sidder så langt væk og ikke helt kan forklare, hvor problemet gemmer sig.

Måske fortæller han dog, at han ikke kunne afslutte en downloading af nogle filer. Du gætter på, at harddisken måske er fyldt til randen i forvejen. Men når du spørger ind til detaljerne, er det, som om du taler et fremmed sprog, din ven ikke forstår.

Jeg har brug for et program, som kan give mig adgang til venners computer og harddisk, så jeg kan løse problemet. Heldigvis findes det – nemlig den netbaserede tjeneste Soluto. Læs her, hvordan det engelsk-sprogede program fungerer.

[pt id=’2021822′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Datatids bedste tip!Når du ordner en anden persons pc skal den være tændt og for hastighedens skyld må ingen bruge den samtidig.”‘]

Datatids bedste tip!Når du ordner en anden persons pc, skal den være tændt, og for hastighedens skyld må ingen bruge den samtidig.

1 Log ind

Gå til www.soluto.com. Du skal registrere dig først. Hvis du har en Facebook-konto, kan du benytte detaljerne herfra på et øjeblik. Hvis du ikke er på Facebook, kan du registrere med en gyldig e-mail-adresse. Til sidst skal du aktivere din konto ved at følge instruktionerne i en e-mail, du modtager.

[pt id=’2021823′ size=’large’ link=’file’]

 

2 Installation

Så skal du downloade og installere softwaren på din egen computer. Du kan have op til fem pc’er registreret gratis. Hvis du vil have flere, kan du kontakte Soluto. Giv de enkelte pc’er et navn. Klik derefter på ”Download to this PC”. Det tager et par minutter at hente og installere programmet.

[pt id=’2021824′ size=’large’ link=’file’]

 

3 Overblik

Solutos brugerflade er meget enkel og ens uanset, hvilken computer du bruger programmet på. Hver maskine er opdelt i seks hovedområder. Det omfatter værktøjer, som kan løse fejl og uhensigtsmæssigheder i din computer. Oveni får du et overblik over din computers ydelse.

[pt id=’2021845′ size=’large’ link=’file’]

 

4 Hjælp nogle andre

Hvis du ønsker at hjælpe en ven eller et familiemedlem, skal du gå tilbage hovedsiden på din konto ved at klikke på Soluto-logoet øverst. Under listen over computere, ser du et ”People I help”-vindue. Klik på Add someone-knappen i højre side og skriv mail-adressen for den person, som skal hjælpes.

[pt id=’2021846′ size=’large’ link=’file’]

 

5 Personlig besked

Klik på Add this person-knappen. Så får du et lille vindue med en kort besked til den person, hvis pc du vil have adgang til. Du kan redigere beskeden for at gøre den mere personlig, og så personen ikke tror, det er junk-mail. Modtageren får besked på, hvad han derefter skal gøre.

[pt id=’2021847′ size=’large’ link=’file’]

 

6 Fjernstyring

Når vennen eller familiemedlemmet har modtaget e-mailen, bliver de bedt om at downloade softwaren. Det anbefales, at de kontakter dig for at sikre din identitet. Det er det samme program, som vi hentede i trin 2, så der vil være en kort ventetid, mens der downloades og installeres.

[pt id=’2021848′ size=’large’ link=’file’]

 

7 Find problemet

Når programmet er installeret hos den person, du skal hjælpe, vil det kunne ses på din konto. Hvis du vil hjælpe flere personer, bør du give det et nyt navn for at holde personerne adskilt. Klik på ikonet ”People I help” for at se den anden persons pc. Eventuelle problemer beskrives under beskrivelsen.

[pt id=’2021849′ size=’large’ link=’file’]

 

8 Ikke plads nok

Et klik på advarslen vil føre dig til den relevante menu – i dette tilfælde hardware. Problemet er her manglende harddiskplads, og så får du harddisk-indstillingen. Vi kan nu se, at der ikke kun mangler plads, men at disken trænger til defragmentering. Tryk på ”Clear”.

[pt id=’2021850′ size=’large’ link=’file’]

 

9 Det rette tidspunkt

Processen starter måske ikke lige med det samme. Måske fordi modtagerens pc står på standby, eller fordi du har for mange programmer kørende i baggrunden på samme tid. Med Soluto kan du pause og endda udsætte et program, som normalt går i gang samtidig med, at Windows starter.

[pt id=’2021851′ size=’large’ link=’file’]

 

10 Få hjælp tilbage

Vi har nu gennemført en oprensning af harddisken. Det gode er, at vennen eller familiemedlemmet kan returnere hjælpen, hvis du skulle få brug for hjælp til et problem på din computer. Når der første er forbindelse mellem to personer, kan de holde øje med hinandens maskiner.

[pt id=’2021844′ size=’large’ link=’file’]

 

Defragmentere

Se også:  Farvel til Windows 7: Nu er det slut med opdateringer

Filerne på en pc-harddisk bliver fragmenterede, når de flyttes, eller når der installeres og fjernes programmer. Ved at defragmentere kan man samle de opsplittede filer igen, så de kan læses hurtigere.

Junkmail

E-mails fra personer, du ikke kender eller har fået mail fra tidligere, kan ende som junkmail i mappen med ”Uønsket mail”. Kig for en sikkerheds skyld i mappen engang imellem.


TAGS
Guide
Soluto
Tips og trick
Windows 7
Windows Vista
windows XP

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S