RGB-belysning er et emne, der bliver diskuteret meget på Alt om DATA og i ethvert computerhardware-forum, der eksisterer. Det lader sig ikke nægte, at hvis man fylder maskinen til randen med LED’er, kan resultatet komme til at ligne en mellemting mellem en sportsvogn og den mest kostbare Star Trek-rekvisit, der nogen sinde er lavet, men det centrale ord i den sammenhæng er ofte netop “kostbar”. Men det er fristende. RGB-kølere og -ventilatorer bliver mere udbredte, og det er derfor nemt at blive lokket med på vognen. Imidlertid koster disse små tilføjelser penge.
Et par fremragende maglev-kabinetventilatorer fra Corsair løber hurtigt op i pris, mens deres RGB-fætre nemt kan koste det samme for blot en enkelt ventilator. LED-strips er ikke alt for dyre, men de kan kræve udvidelsessæt og RGB-controllere, der tvinger prisen i vejret.
Og naturligvis skal man have et kabinet, der kan vise det mangefarvede lys frem. Det indebærer hærdet glas eller endda RGB-fokuseret glas, og det kan ende med en samlet pris, der slet ikke er fornuftig. Om ikke andet kan man gratis downloade kontrolsoftware til de fleste RGB-mærkevareenheder.
En god tommelfingerregel, når det gælder RGB, består i at spørge, om man kunne opnå den samme ydelse til en lavere pris uden belysning. Hvis man skal bruge hundredvis af kroner ekstra på et kabinet, blot på grund af dets glasfront, må man spørge sig selv, hvor lang tid man vil bruge på at se på pc’en, i forhold til hvor megen tid man vil se på skærmen.
Hvis man i stedet bruger pengene på en fremragende skærm, er man altid bedre faren, navnlig hvis man arbejder på et stramt budget. Men hvis du har penge som græs, eller du falder over en RGB-enhed, der yder bedre end de andre, skal du ikke holde dig tilbage: Tænd for regnbuen.
Kabinetventilatorer er glimrende, men cpu-køling er afgørende, når man skal have maskinen kørende under belastning. Der er tre muligheder: en traditionel luftkøler, fuld væskekøling eller en alt-i-en-køler-enhed (AIO), der bruger både ventilatorer og væskekøling. Den første mulighed er typisk det, der følger med processoren.
Ventilatorcontrolleren er blevet udviklet til at analysere støjen i kabinettet og justere ventilatorkurverne.
Disse standardkølere er udmærkede og generelt ikke så svære at installere, men de leverer ikke køling på højt niveau. Komplette væskekølingslanger er akavede at installere og er markant dyrere. Til gengæld er deres ydelse som regel uovertruffen. AIO-kølere er ofte den bedste løsning, idet de leverer fremragende køling med en høj grad af fleksibilitet og kun lidt eller ingen vedligeholdelse. Hvis man overclocker sin cpu, kan en god AIO-køler varmt anbefales.
Der er to muligheder, når man vil opnå et godt lufttryk i maskinen. Balanceret lufttryk betyder, at kabinettet trækker lige så meget luft ind, som det pumper ud. Dermed bliver luftstrømmen stabil, og temperaturen bliver holdt i skak. Et positivt lufttryk betyder, at maskinen trækker mere luft ind, end den pumper ud – det kan forhindre luft i at trænge ind gennem ufiltrerede sektioner af kabinettet og dermed potentielt reducere støvansamlinger.
Forskellen i temperatur er relativt minimal, men hvis man tager sin køling alvorligt, er balanceret lufttryk i almindelighed bedre. Afprøv begge muligheder ved hjælp af stresstest-værktøjer som Prime95, hvis du vil vide mere om resultaterne. Der er en tredje mulighed – negativt lufttryk, altså det modsatte af positivt tryk – men det bør man undgå, fordi denne løsning har en tendens til at føre til støvansamlinger i kabinettet.
Maskinens hjerte, de centrale processorenheder, kommer fra to primære producenter: AMD og Intel. AMD-cpu’er er lidt nemmere at installere: Man løfter blot fastholdelsesarmen, skubber cpu’en på plads ved at lade den gyldne trekant i det ene hjørne flugte med det tilsvarende hjørne på soklen, hvorefter man fører armen tilbage på dens plads.
Det var det! Intel-cpu’er er en anelse mere komplekse, idet deres pins er monteret på bundkortet i stedet for på processorchippen og på en bøjle, der er placeret over cpu-soklen. Løft fastholdelsesarmen, og træk bøjlen ud under den fikserede torx-skrue, og løft den op, således at soklen bliver fri.
Lad cpu’en flugte, og placer den i soklen. Sænk dernæst bøjlen og armen tilbage på plads. Intel-bundkort bliver leveret med et plastikdæksel over cpu-soklen; det går automatisk af, når cpu’en bliver sat på plads.
Naturligvis kan du punge ud til en magnetisk skål til dine skruer, hvis du vil, men enhver lille skål kan klare det. Selv en simpel køkkenskål fungerer. Det vigtige er at samle alle skruerne på det samme sted, når man arbejder med en maskine. Det er nemt at miste dem, og det fører kun til frustration.
De fleste kølere bliver leveret med pasta, men vores favorit er Noctuas NT-H1. Den er ikke særlig dyr, og den følger med Noctua-kølere. En tube rækker til talrige påsmøringer, og det er en tilpas tyk, ikkeledende pasta, der er god til at aflede varme. Man skal kun bruge en ærtestor klat på normale cpu’er.
Dette er den vigtigste ting for enhver pc-bygger. De er drønbillige online, og man kan få dem i forskellige størrelser til forskellige formål, navnlig til at organisere maskinens indre dele. De fleste kabinetter har åbninger på rammen til fiksering af kabler, og man kan bruge båndene til at skabe orden i løse kabler og holde orden.
Hvis du agter at udskifte din processor eller køler, skal du bruge denne væske. Den er ikke dyr, og intet er mere effektivt, når det gælder om at fjerne indtørret varmepasta eller snavsede pletter på metal. Til al overflod er det et af de få midler, der ikke dræber dine komponenter, hvis det kommer i kontakt med dem. Sørg dog for, at du ikke får det i øjnene.
En stjerneskruetrækker vil tjene dig godt i de fleste situationer, men det er klogt at købe et ordentligt sæt. Unbrakoskruer, bittesmå M.2-drevskruer og bizarre specialskruer ender altid med at være frustrerende, medmindre man har det rette værktøj. Hvis du vil bruge lidt flere penge, kan skruetrækkere med magnettip være en sand gave, når man arbejder med små skruer i kabinettet.
Denne fikse lille gadget koster kun få kroner, og den kan være meget nyttig. Skribenterne bag iFixit bruger den til at skille stædige komponenter ad, og dens tynde plastikkant kan også bruges til forsigtigt at rette bøjede pins på AMD-processorer ud.
