Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pc-byggerens bibel

De bedste tips og tricks til at gøre et byggeprojekt så nemt som muligt. Undgå kendte faldgruber, klar bøvlede boot-problemer og nyd hvert øjeblik af dit <br />DIY-systembyggeprojekt.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Systembyggeri er en af grundpillerne i kredsen af pc-entusiaster. Her på Alt om DATA har vi talløse gange bygget maskiner og lært andre at gøre det samme. Og det er der en vældig god grund til: Man opnår en sand følelse af stolthed, når man konstruerer sin egen maskine, og tilfredsstillelsen er endnu større, når man lærer andre at gøre det.

Det er også svært at ignorere de fordele, der er forbundet med selv at bygge sit system: Man kender hver eneste del, der indgår i byggeriet, man sparer penge, og man får en forståelse for, hvordan man løser eventuelle problemer, hvis noget går galt.

Systembyggeri spiller en kolossal rolle i hele it-branchen. Hardwareudviklere, modding-miljøet, væskekøling-entusiaster, gamere, videoredaktører, overclockere, Linux-brugere, webudviklere, you name it – det hele bygger på dette ene grundlæggende princip. Og for mange er systembyggeriet det, der satte dem i gang med deres specielle interesse.

Spørgsmålet er imidlertid, om der i denne tidsalder, hvor byggearbejdet er så nemt, findes ret megen skjult viden, som man kan grave frem. Ja, det gør der faktisk. Fra den famlende begyndelse til den hærdede pc-jonglør kan lidt ekstra viden være særdeles nyttig, og selv for os hårdt prøvede teknologinørder på Alt om DATAs redaktion er der noget nyt at lære, hver gang vi giver os i kast med endnu et byggeprojekt.

Lad os derfor videregive vores viden til dig. Du har næppe fantasi til at forestille dig, hvor mange kabinetter vi har smadret, hvor megen hud vi har mistet, og hvor megen hardware vi har lagt i graven. Tillad os således at dele vores hemmeligheder med dig og give dig de allerbedste tips til dit forestående herlige pc-byggeprojekt.

Den perfekte plan

Research, planlægning og budget. Det er her, du skal begynde, når du funderer over at lave din egen maskine

Tip 1 Research

Det er klogt at sikre sig lidt viden, når man vil bygge den perfekte pc. Og det bedste sted at begynde er anmeldelser. Man kan gennemgå alle verdens tekniske guider, men hvis man ikke ved, hvilket udstyr der passer til en, ender man med at blive blanket af og sidder med et system, der ikke passer til behovet.

Anmeldelser er en guldgrube af information. Uanset om de er online, på YouTube eller i gode, gamle Alt om DATA, kan man lære, hvordan sagerne fungerer, hvordan de skal installeres, og hvordan de yder under pres. Næst efter anmeldelser kommer producenternes websites. Hvis du læser pdf’er og manualer, før du går i gang, bliver processen langt nemmere, og den efterfølgende opsætning glider også bedre.

Tip 2 Planlægning

 

Næste skridt er planlægningsfasen. Det er her, man skal tage stilling til miljømæssige og æstetiske beslutninger. Find ud af, hvor megen plads du har til din nye maskine, hvor den skal placeres, hvor stor den skal være, og hvilket kabinet der passer til dine behov. Husk, at luftstrøm og den omgivende temperatur er vigtige elementer.

Dernæst skal du tænke over, hvilken hardware der er passende – og hvor. Vil du have en alt-i-en-køler på 240 mm? Kommer den i konflikt med gpu’en? Hvordan bliver de interne temperaturer? Kan du installere den foroven? Eller er en luftkøler bedre? Alle disse spørgsmål kan du få svar på, længe før du så meget som nærmer dig et indkøb.

Tip 3 Budgettering

Tag springet, og vælg den rigtige hardware. Valget afhænger i meget høj grad af de to første tip. Se, hvor mange penge du har til rådighed, og brug dem fornuftigt. Sørg for, at du køber hardware, der enten passer til dit behov i dag eller til det, du skal gøre i morgen. Lad være med at bruge halvdelen af pengene til køling og æstetik, hvis du kan få 30 procent mere ydelse for de penge et andet sted.

Og sørg for, at du ikke spilder penge (for eksempel på hurtigere hukommelsessæt fra Intel), hvis du ikke behøver det. Hvis der er udsalg lige om hjørnet, så vent på det. Det kan som regel betale sig. Du kan såmænd også købe hardware hen ad vejen: Køb en eller to ting hver måned i stedet for at anskaffe det hele på en gang.

Gør-det-selv vs. færdiglavet

Situationen er underlig, når det gælder priser. Den gamle betragtning om, at det altid er billigere selv at bygge en maskine, holder ikke i øjeblikket – ikke før Samsung & co. får gang i deres ekstra ram-fabrikker. Manglen på ram og minedrift efter kryptovalutaer har ødelagt sagerne for os alle. Hvordan kan systemintegratorerne så stadig tilbyde os billige færdiglavede maskiner? Det hænger sammen med rettidige masseopkøb.

De fleste selskaber, der falbyder færdiglavede systemer, køber al den hardware, de skal bruge, i store mængder, og de gør det i god tid. Derfor arbejder de for tiden med ældre priser, og de kan derfor markant undergrave det aktuelle marked. Det er som regel sådan, at jo længere tid en hukommelsesstandard har haft til at modnes, desto billigere bliver den at producere. På den måde kan markedet ligge foran systemproducenterne. Men under de nuværende omstændigheder er det simpelthen ikke muligt. Det betyder ikke, at system-integratorerne ikke leverer ordentlige systemer.

Nogle af de bedste maskiner, vi har set, kommer fra Falcon Northwest, Digital Storm og andre. Når man lever af at bygge unikke, specialiserede og kraftige maskiner, lærer man trods alt noget om arbejdet med at samle en forrygende maskine. Hvis man kombinerer det med omfattende garantier, bliver disse maskiner meget tiltrækkende muligheder, navnlig hvis man ikke har tid eller lyst til selv at bygge en maskine.

Værktøjet skal være i orden

Nu om dage kræves der som regel blot en god, gammel stjerneskruetrækker, når man skal bygge de fleste systemer, men her er et udvalg af de andre hyppigt brugte redskaber og fikse gadgets, som vi tyr til, når vi går i gang med byggeriet.

Magnetisk skål

Man kan få denne praktiske magnetiske skål fra Park Tool til omkring 100 kroner på forskellige cykelsites. Den er forbavsende nyttig til opbevaring af alle dine skruer og møtrikker, og du kan sætte den fast på metalliske overflader i enhver vinkel, uden at indholdet falder ud. Og hvis du gnider din skruetrækker mod skålen, har du en magnetisk skruetrækker. Det er det, man kalder videnskab.

Varmepasta

Vi holder os til ét mærke: Noctuas NT-H1 Thermal Compound. Det er en ikkeledende varmepasta med en tilfredsstillende konsistens, og den flyder ikke ud over det hele. Man får ikke revolutionerende ændringer i temperaturen med en bedre pasta, men nogle får man. Vær blot sikker på, at du ikke bruger ledende pasta. Og hvis du gør det, skal du passe på, når du smører den på din cpu.

Kabelbånd/kabelstrips

Dem kan man købe for næsten ingen penge, og de er langt den nyttigste rekvisit til pc-byggeri, du kan få. Uanset om det drejer sig om at samle overskydende kabler, fiksere kabler til kabinettet eller hulter til bulter-samling af tvivlsomme produkter, er det ydmyge kabelbånd ret nemt at bruge og et af de mest alsidige redskaber, der findes.

IsopropylAlkohol

Det er billigt, og det er en af de få væsker, der ikke dræber din hardware, hvis der opstår kontakt. 99 procent alkohol er fantastisk til at fjerne klumper af varmepasta, og det er generelt et godt rensemiddel til at fjerne pletter af stort set alt (også aluminium). Men lad være med at smøre det på blød plastik eller lignende. Og husk, at det er faremærket: Lad være med at indånde det eller få det på huden. Alvorlig talt: Vær forsigtig.

Skruetrækkersæt

Et fornuftigt sæt skruetrækkere gør byggearbejdet meget nemmere. Anskaf et godt sæt med forskellige størrelser. Uanset om det gælder spunskruer, bittesmå M.2-skruer, afstandsskruer, allen-skruer eller sågar proprietære hex-skruer bagpå gpu’er (velkommen til Nvidia), vil et godt sæt koste nogle hundrede kroner. Til gengæld kan de holde livet ud.

Klæd kabinettet af

Du har købt al hardwaren, og dit værktøj er parat – hvordan sikrer du dig nu, at projektet forløber så nemt som overhovedet muligt?

Tip 1 Klæd kabinettet af

det første, du skal gøre (bortset fra at lægge al hardwaren frem og naturligvis tage et billede til Instagram), er at klæde dit kabinet af til skindet. Fjern omhyggeligt alle de paneler, du kan finde. Du kan også fjerne støvfiltrene og eventuelle harddiskskuffer, som du ikke har brug for. Det forbedrer luftstrømmen, gør projektet langt nemmere at styre i de tidlige stadier og forhindrer, at du kommer til at beskadige nogle af de mere æstetisk tilfredsstillende paneler (den pokkers børstede aluminium).

Tip 2 opbevar sagerne

det er klogt at gemme originalemballager, indtil garantien udløber. Men i mellemtiden kan du bruge den kasse, som kabinettet lå i, til noget fornuftigt. De store sidepaneler og glasruder kan ligge trygt i kabinetkassen mellem polystyrenstykkerne. Så sikrer du dig, at de ikke kommer til skade eller bliver væk. Du ved, hvor de er, og du kan være sikker på, at de ikke vælter eller bliver ridset undervejs i processen.

Tip 3 Mediter

Du bør kunne se for dig, hvor hardwaren skal være. Det er oplagt at lave en testplacering: Anbring din hardware der, hvor du tror, at den skal være, og sørg for, at der ikke er nogen dele, der er i konflikt med hinanden. Forestil dig kabelføringen, og sørg for, at der er plads til ventilatorerne. Det vil i det lange løb spare tid.

Tip 4 ud med standard-ventilatorerne

de fleste standardventilatorer er mere end tilstrækkelige til at levere en form for køling, men hvis du har sans for detaljerne, vil du ønske dig mere ydelsesorienterede ventilatorer. Og hvis du vil have noget, der er lidt mere stille, er det afgjort bedst at udskifte de almindelige polypropylen-blade.

Med uhæmmet adgang til alle områder er det nemt at føre kablerne bag kabinettet og installere dem uden bekymring for, at kabinettet bliver for tungt, når det hele er placeret. Der er dog en ting, som du bør vente med at installere, og det er eventuelle væskekølere. Vandblokken og rørene vil nemlig være i vejen i løbet af installationsprocessen, hvis du ikke gør det. Og hvis der er trangt foroven i kabinettet, kan det være klogt at vente med at fylde op der, i hvert fald indtil du har haft mulighed for at tilslutte bundkortets strømkabler plus andre ventilatorkabler, som du får brug for.

 

Tip 5 rettidig kabelføring

Når man arbejder med kabinetter i den billige ende, hvor der er beskeden plads til at håndtere kabler, er det klogt at installere kabelføringen på forhånd og dermed opnå et renere og mere ordentligt resultat uden nødvendigvis at sprænge banken. Der er navnlig ét kabel, som kan give problemer, og det er otte-pin-EPS, altså cpu-strømmen. Ved kabinetter uden plads til kabelføring kan man føre cpu-kablet under selve bundkortet og ind i kabinettets øverste venstre hjørne.

Når man har installeret og sikret bundkortet (naturligvis uden at glemme i/o-pladen), kan man installere cpu-kablet og sikre, at det ikke er i vejen. Ved mere kostbare kabinetter og med modulære strømforsyninger er tiden her inde til at beslutte, hvilke kabler man får brug for. Så kan man installere dem alle og fæstne dem til kabinettets bagside ved hjælp af de kabelbånd, vi tidligere har nævnt.

Styr på kølingen

Det er vigtigt at sikre sig, at maskinen kan håndtere den varme, som dens dele danner, og derfor skal man forberede sig på spørgsmålet om køling.

Tip 1 den rette ventilator til opgaven

hvis du vil maksimere din køleeffektivitet, er det vigtigt, at du vælger den rigtige ventilator. Der findes to kategorier af ventilatorer. Den ene er statisk tryk-ventilatorer (med tykke, brede blade), som er beregnet til områder med højt tryk. De skal effektivt flytte luft gennem kølere og køleblokke.

Den anden er luftstrøm-ventilatorer (med flere tynde blade), der er beregnet til at flytte så megen luft gennem systemet som muligt – og så hurtigt som muligt – men uden den mængde kraft som deres statisk tryk-slægtninge. I den dyreste ende finder vi nogle statisk tryk-ventilatorer, som kan flytte lige så megen luft som en luftstrøm-ventilator, men der er en pris at betale. Støj spiller også en rolle.

Jo større ventilatoren er, desto langsommere er omdrejningstallet som regel, og det betyder mindre støj. Det gælder typisk, at hvis man vil have en tyst maskine, skal man satse på ventilatorer, som kører under 1.200 rpm. Man kan styre hurtigere ventilatorer via BIOS eller en controller, så de kører langsommere end specificeret, men man risikerer, at det fører til hvinen.

Tip 2 køling med stil

hvordan afkøler man sin processor? Det afhænger af ens personlige præferencer og af ens cpu. Med de fleste låste mainstreamprocessorer fra Intel kan man klare sig med standardkøleren. Hvis man foretrækker et mere køligt overblik, skal man ty til en speciel luftkøler. Men der er ikke noget i vejen for, at man kan bruge en alt-i-en-løsning på 240 mm på en Core i3 eller Ryzen 3.

Alle Intel K-processorer på i5-niveau og alle Ryzen 5 eller derover bør man køle med en omfattende towerløsning eller med en væskekøler på mindst 120 mm. Hvis du har tænkt dig at overclocke, er det uomgængeligt. Til Core i7 eller Ryzen 7 og derover skal man med overclocking bruge en alt-i-en-løsning på 240 mm eller et lufttower. Hvis du ikke har megen plads eller har begrænset lufttilførsel, anbefaler vi en luftkøler snarere end en alt-i-en-løsning.

Tip 3 lufttryk

du har de rigtige ventilatorer og din cpu-køling, og nu gælder det så det interne lufttryk. Der er to hovedretninger: balanceret og positiv. Balanceret betyder groft sagt, at man trækker lige så megen luft ind, som man pumper ud, mens en positiv løsning betyder, at man trækker mere luft ind, end man pumper ud.

Positiv forhindrer i teorien, at der kommer støv ind gennem ufiltrerede områder, mens et balanceret system giver bedre luftstrøm og temperaturer. Vi taler her om højst fire-fem grader. Prøv dem begge: Ved hjælp af benchmarking-værktøjer kan du udsætte dit system for pres, aflæse temperaturerne og træffe dit valg.

Tip 4 ventilator-Orientering

ventilatororientering – det er menneskeligt at fejle. Hvordan skal den vende? Kort sagt kan man altid identificere ventilatorens bagende (der, hvor luften bliver skubbet ud, ikke trukket ind) som den del, hvor beskyttelsesdækslet sidder. Hvis det ikke hjælper, er det typisk den ende, som ventilatorkablet stikker ud fra.

Fest og farver

Vi må hellere vende RGB. Men hvorfor, når det er noget, vi aktivt søger at undgå? Og hvad har begrebet med køling at gøre? RGB-ventilatorer er det store nummer for tiden. Vi har set masser af LED-ventilatorer i tidens løb, men de har som regel kun haft én farve og ikke det vanvittige overflødighedshorn af regnbuefarver, som nu har bredt sig over hele branchen. Vi ved det, vi ved det: Nogle mennesker nyder at kunne oplyse det indre af deres maskiner på alle mulige skøre og prægtige måder.

Men når man prøver at gøre det med ventilatorer, skal man inddrage et ekstra kabel, der skal sluttes til et andet sted (enten til en ventilatorcontroller, et indbygget controllermodul eller direkte på bundkortet). Endnu et kabel, som betyder mere arbejde omme bag i kabinettet. Det er noget, man skal tage i betragtning, hvis man har planer om at investere i den slags. Hvad ydelsen angår, er påvirkningen af ventilatorerne minimal.

Bevares, nogle blade skal bestå af en mere transparent polymer, så LED-lyset kan skinne igennem, men det er også det eneste. Statisk tryk, varianter af luftstrøm – det er der alt sammen, om end ikke på niveau med nogle af de mere bekostelige løsninger. Hvis du er opsat på at få både ydelse og mulighed for at være med på RGB-bølgen, kan du hos Phanteks få en RGB-ventilatorramme (og jo: Selv vi synes, at den er sej).

Der er tale om Halos-serien, og der er varianter i både aluminium og plastik, som oplyser bladene i et meget jævnt og stilfuldt mønster. Imidlertid passer de i øjeblikket kun til ventilatorer på 120 mm og 140.

Generelle byggetips

Det er klogt at opfriske sagerne af og til – ting ændrer sig, metoder bliver justeret, og standarder smelter sammen

Tip 1 AMD-CPU-Installation

bortset fra Threadripper har AMD holdt sig til pin-grid array-løsningen (PGA). De pins, der forbinder bundkortet og cpu’en, ligger på processoren, ikke på bundkortets sokkel, hvilket medfører færre beskadigede kort. Når du skal installere en AM4-processor, skal det gyldne hjørne på chippen passe med det tilsvarende hjørne på soklen. Løft sikringsarmen på soklen, sæt forsigtigt processoren på plads, tryk den på midten, indtil den sidder fast, og før så sikringsarmen ned, således at det hele bliver låst på plads.

Tip 2 Intel-CPU-Installation

når du skal installere en LGA-processor, løfter du sikringsarmen ud og op. Dernæst løfter du bøjlen op, idet du lader plastik-beskyttelsesdækslet sidde. Placer processorens gyldne trekant ved den tilsvarende trekant på soklen, idet du forsigtigt sætter processoren på plads. Vrid den en lille smule for at sikre dig, at den sidder rigtigt.

Før igen bøjlen ned, så den sidder fast under torx-skruen, og før så sikringsarmen ned, og lås den på plads.Plastikdækslet springer af på enhver LGA 115X-platform, mens du på 2011-sokler skal trække lidt i den.

Tip 3 brug af varmepasta

når du skal installere en LGA-processor, løfter du sikringsarmen ud og op. Dernæst løfter du bøjlen op, idet du lader plastik-beskyttelsesdækslet sidde. Placer processorens gyldne trekant ved den tilsvarende trekant på soklen, idet du forsigtigt sætter processoren på plads. Vrid den en lille smule for at sikre dig, at den sidder rigtigt. Før igen bøjlen ned, så den sidder fast under torx-skruen, og før så sikringsarmen ned, og lås den på plads. Plastikdækslet springer af på enhver LGA 115X-platform, mens du på 2011-sokler skal trække lidt i den.

Tip 4 hukommelses-Installation

når du skal installere en LGA-processor, løfter du sikringsarmen ud og op. Dernæst løfter du bøjlen op, idet du lader plastik-beskyttelsesdækslet sidde. Placer processorens gyldne trekant ved den tilsvarende trekant på soklen, idet du forsigtigt sætter processoren på plads. Vrid den en lille smule for at sikre dig, at den sidder rigtigt.

Før igen bøjlen ned, så den sidder fast under torx-skruen, og før så sikringsarmen ned, og lås den på plads. Plastikdækslet springer af på enhver LGA 115X-platform, mens du på 2011-sokler skal trække lidt i den.

Tip 5 M.2-Installation

Installation af verdens nyeste og bedste M.2-pci-e-ssd’er afhænger af, hvilket bundkort du installerer dem på. Nogle har monteret kølere, andre har det ikke. Men den grundlæggende teori er ret enkel: Brug en lille skruetrækker til at fjerne de bittesmå stjerneskruer, der holder M.2 nede, placer M.2-stikket i forhold til slottet, og skub det på plads, indtil det siger klik. Sørg for, at det er linet op med monteringspunktet i den anden ende, og skru den lille skrue på plads igen.

Du kan være nødt til at flytte monteringspunktet afhængig af længden på dit ssd, og der kan være en ekstra køler, der skal tilføjes, før du igen skruer skruen i (husk at fjerne varmepudens mærkat først), men det er også alt.

Tip 6 PCI-e-Installation

når det gælder om at installere grafikkort og andre pci-e-kort, skal du først fjerne de bageste pci-e-dæksler fra kabinettet. Dernæst liner du omhyggeligt dit kort op med pci-e-slottet på bundkortet og skubber det forsigtigt på plads, indtil det siger klik. Husk at installere din gpu i det øverste pci-e-slot af hensyn til ydelsen.

Der findes forskellige slotlængder til forskellige formål. PCIe x16 er de længste, og de er beregnet til gpu’er. Du finder måske nogle slots, der ligner PCIe x16, men som faktisk er x8. Det kan du afgøre ved at se, om slottets pins rækker halvvejs ind eller helt ind til enden.

Avancerede byggetips

Nu har vi været igennem det grundlæggende, men hvad med nogle mere avancerede tips og tricks til den ambitiøse væskekøler, den OCD-orienterede kabelentusiast og den beslutsomme overclocker? De kommer her

Tip 1 Planlæg din væskekølig

skræddersyet væskekøling er noget, som de fleste pc-byggere arbejder med før eller siden. Uanset om du har lyst til at prøve det eller ej, er det vigtigt at vide, hvordan man bygger sådan en enhed. Som sædvanlig skal man begynde med en god plan, noget tilegnet viden og en smule research. Der er to grundlæggende principper, man skal huske, når man arbejder med væske-køling.

For det første skal ens pumpe altid fodres ved hjælpen af tyngdekraft fra et reservoir, og for det andet skal hver af de komponenter, du ønsker at afkøle, være udstyret med en ventilator på mindst 120 mm. Til overclocking skal den være større. Når du har det på plads, gælder det planlægningsfasen.

Ligesom vi lagde en plan på side 22, er det en god ide at have et overblik over kabinettet, så du nogenlunde kan skitsere, hvor cpu’en og gpu’en skal være. Så kan du gå ud fra det og beslutte, hvor du skal placere kølere, reservoir og pumpe (eller pumper, hvis du satser på en dual-loop-løsning), og regne ud, hvor slangerne skal løbe. Se dit projekt for dig, forstå, hvilken retning kølevæsken skal flyde, og beslut så slangernes placering.

Til begyndere anbefaler vi den enklest mulige fremgangsmåde, indtil du begynder at få greb om sagerne. Hvis du agter at indføre en bøjning i din slangeføring, er det nemmere at arbejde med en lang længde end med en kort, og det er altid klogt at bruge vinklede fittings, når det er muligt, for at reducere det antal af bøjninger du skal lave.

Tip 2 kabelføring

God kabelføring er et spørgsmål om lagdeling. Find ud af, hvilke kabler der skal løbe hvor, og læg dem i lag. De fleste kabinetter har mere end plads nok bagi til kabelføring. Brug kabelbånd til at fæstne dem til bagsiden af bundkortbakken, eller brug de velcrobånd, der ofte følger med moderne kabinetter.

Begynd med at spænde din 24-pin- og 8-pin-cpu-strøm, og fortsæt så med pci-e-kabler og derefter alt det andet. Modulære strømforsyninger er uomgængelige – hvis man minimerer antallet af kabler, kommer der orden i sagerne.

Tip 3 Prof belysning

God belysning er skjult belysning. Formålet er enkelt: Alt det, der kaster lys, skal skjules, således at man kun ser det udsendte lys, ikke dets kilde. En fiks måde at opnå det på består i at skjule lysstrips langs kabinettets kanter bag sorte kanter af hærdet glas. Man kan også lægge dem på bunden af kabinettet, hvor man ikke kan se dem.

Husk at to strips ofte er bedre end én. Læg en langs bunden og en anden langs forsiden, så får du oplyst to separate vinkler, hvilket giver en mere dynamisk lysvirkning. Vælg altid hvidt lys. Farvede strips (røde, blå, grønne osv.) drukner typisk komponenternes konturer og design. Hvis et bundkort har røde og sorte aspekter, og du lægger en rød LED-strip ind, kan du ikke se andet end rødt over det hele.

Hvad kan bedst betale sig?

Og nu til det store spørgsmål, som ofte bliver stillet: Er væskekøling pengene værd til en selvbygget maskine? Det afhænger af, hvad man vil have. Man får afgjort lavere temperaturer ved at udnytte varmeafledningsmetoden, men ens hardware kører ikke hurtigere af den grund. Den største fordel er en reduktion af den samlede støj, fordi ventilatorerne kører langsommere.

Til gengæld er udgiften enorm i sammenligning med mere traditionelle kølemetoder. Hvis du vil have virkelig god væskekøling, skal du forvente at komme af med mindst 2500 kroner og opefter. Hvis man sammenligner det med et godt alt-i-en-system, bliver væskekøling straks mindre attraktiv. Er det således pengene værd?

Du er nødt til at se på, hvad du har råd til, og hvor meget du er afhængig af tyst køling. Hvis svaret på begge spørgsmål er “vældig meget”, er du til væskekøling. Ellers kan god luftkøling eller alt-i-en med stilfærdige ventilatorer være en billigere løsning.

Fixe boot-problemer

Vi kender det alle: panikken, det håbefulde tryk på “On”-knappen, den dødlignende tavshed. Her er nogle løsninger

Tip 1 det er sikkert hukommelsen

vi har løst boot-problemer, der havde med hukommelse at gøre, så mange gange, man tror, det er løgn. Når man skal løse disse gåder, er det en god ide at bruge bundkortets debug-display. Det viser typisk et tal, der afhænger af bundkortets øjeblikkelige status. Hvis der intet sker på skærmen, og alt er tilsluttet korrekt, skal du tjekke BIOS-debug-koden for at få det første spor. 90 % af gangene siger den, at den ikke kan finde hukommelsen. Dit bedste bud?

Flyt hukommelsen. Virker det ikke? Så flyt processoren. Og hvis det ikke virker, kan du prøve at flytte hukommelsen til de ekstra hukommelsesslots. Har du stadig ikke heldet med dig, må du finde ud af, om din hukommelse er levende. Det gør du ved at afprøve hver blok separat. Sker der stadig ikke noget, må du smide sagerne tilbage i hovedet på leverandøren.

Tip 2 garanti & Returret

der er en grund til, at vi anbefaler at bruge kendte varemærker: garantien. EVGA’s garantier og kundeservice er legendariske, og det samme gælder for Corsair. Hvis man har et problem, henvender man sig til kundesupport-teamet, og så får man sandsynligvis en ny komponent. Hvis sund fornuft, manualen og Google svigter, er det bare med at bruge garantien.

Tip 3 ny Installation af Windows

vi har også oplevet en del problemer med styresystemer, navnlig når vi har overført gamle harddiske til nye systemer. Det kan dreje sig om alt fra driverkonflikter (husk altid at afinstallere AMD/Nvidia-drivere, før du går over til konkurrentens kort) over beskadigede systemfiler til programkonflikter. Vi anbefaler, at man altid har en helt frisk installation af Windows på sit ssd. Ikke en opfriskning, ikke en reset, men en komplet jomfruelig installation.

Tip 4 kabler over det hele

vi har alle prøvet det – glemt at tilslutte pci-e-strøm, forsømt at montere stik til de forreste paneler, håndteret et billigt DisplayPort-kabel ... Du kan trygt regne med, at vi alle har præsteret at bygge en maskine og glemme et kabel mindst én gang. Skærmkabler er berygtede i denne sammenhæng.

Vi tør slet ikke tænke på de rædsomme DisplayPort-HDMI-kabler vi i årenes løb har haft mellem hænderne. Man skal med andre ord sørge for, at alt er sluttet til, hvor det skal være. Og at hele systemet er i live.

Auto-Overclocking

Ordet “problematisk” rinder os i hu, når vi tænker på et auto-overclocking bundkort. Vi har efterhånden set det over en del generationer i producenternes forsøg på at få deres bundkort til at skille sig ud fra de andre. Det ses tydeligt med Coffee Lake, når Asus skruer op for standard-VCore i sine bundkort for at forbedre processor-ydelse i benchmarks (kort sagt: mere stabile turbotal ved højere standardfrekvenser).

Det er forrygende, lige indtil man begynder at bemærke temperaturstigninger på 20 grader eller mere i sammenligning med konkurrenterne. Vi har set noget lignende med hukommelsesprofiler. I forbindelse med tidlig AMD-hukommelse blev frekvenssupport spredt hulter til bulter over et væld af bundkort med 2.400, 2.800 og 3.000 MT/sek., og resultatet var blandt andet boot-loops. Threadripper kan stadig ikke understøtte 128 GB ddr4 ved 3.200 MT/sek. Hvad er da løsningen?

BIOS-justering. Hvis du har varmeproblemer, skal du tjekke, at din køler sidder fast på bundkortet. Hvis den gør det, justerer du VCore i overclock-indstillingerne. Vi anbefaler typisk 1,2 V til de fleste udgaver af Intel Sky Lake, Kaby Lake og Coffee. Til hukommelsesfrekvenser kan du prøve at bruge XMP-indstillinger og sænke frekvensen med 200 MHz eller så for at afhjælpe nogle tilfælde af overclock-hovedbrud.

Installationsprotokol

Uanset om du bygger en splinterny maskine eller opfrisker en gammel en med en ny Windows-installation, vil vores uvurdelige installationsguide få dit system til at køre som på skinner

Tip 1 opdater BIOS

BioS-opdateringer var tidligere en skræmmende prøvelse, der førte til lammede bundkort og døde cpu’er. I dag er det en fornuftig beskæftigelse, og vi anbefaler, at man opdaterer sin BIOS, hver gang der kommer en ny. Gå til din bundkortproducents website, find den rette side til din model, og gå til supportsektionen.

Gå til driver-downloads, og led efter BIOS-undersektionen. Download den nyeste version. Pak filen ud på et 4 GB-USB-drev, der er formateret til FAT 32-filsystemet, og slut det til bundkortets bagside. Gå ind i BIOS og find værktøjet til BIOS-opdatering i de avancerede menuer. Vælg USB-drevet, find filen, og indlæs den – så tager bundkortet sig af resten.

Tip 2 ventilator-kurver

nu du er i BIOS, kan du lige så godt overveje at justere ventilatorkurverne. Hvis du slutter alle dine ventilatorer til PWM-headere, kan en fredelig ventilatorkurve reducere støjen og gøre din pc-oplevelse langt mere tilfredsstillende. Det varierer fra kort til kort, men vi anbefaler, at du vælger en lav kurve (35 procent strøm) hele vejen op, indtil du rammer en temperatur på omkring 60 grader C. Derefter kan du begynde at skrue op for kurverne.

Tip 3 Installation af Windows via USB

Installation af et frisk eksemplar af Windows 10 er relativt enkel nu om dage, navnlig hvis du har beholdt din digitale nøgle, eller din Windows 10-licens er knyttet til din Microsoft-konto. Gå til https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10, download værktøjet på et 8 GB-USB-drev. Slut USB-drevet til maskinens bagside, og boot fra USB-drevet. Her skal du blot følge anvisningerne. Du bliver bedt om at logge på din Microsoft-konto under installationsprocessen.

Det kan du gøre nu; du kan også oprette en lokal konto og vende tilbage senere. Når du er logget ind og er på skrivebordet, kan du skrive “Activation” i Start-menuen og enten logge på din Microsoft-konto for at bekræfte din nye installation, eller du kan indsætte din Windows-kode – så er du færdig. Hvis du har adgang til internettet, er tiden inde til at installere eventuelle opdateringer.

Tip 4 Installations-Procedure

hvad så? Chipsæt. Gå tilbage til bundkort-producentens website, gå til support og driverdownloads, og download den nyeste chipsætdriver til din maskine. Så snart du har den, downloader du andre drivere eller funktioner, som du har brug for. Til en letvægtsmaskine skal du faktisk kun bruge LAN- og audio-drivere.

Installer først chipsættet, og klik så på “Restart.” Nu kan du installere resten. Dernæst henter du dine grafikdrivere. Som standard installerer Windows en ældre drivervariant via Windows Update. Gå til www.geforce.com/drivers eller http://support.amd.com/en-us/download, og download den nyeste driver til dit kort.

Tip 5 Ninite

til sidst er tiden kommet til at installere de programmer, du skal bruge. Ninite (www.ninite.com) er vores foretrukne redskab til hurtig installation af essentielle applikationer. Vælg de programmer, du ønsker, og installer direkte på dit C-drev. Hvis du ønsker at beholde Steam på et separat drev, springer du det over og installerer det separat. Når det er gjort, er du færdig.