Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Ræverød og miljøvenlig

Patriot 16 GB  (2 x 8 GB) Viper  Red 2.400 MHz.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Patriot har leveret nogle fantastiske hukommelsessæt i de seneste år. Patriot Viper Black var nogle af de mest interessante ddr3-sæt, vi nogensinde havde set. Derfor havde vi store forventninger til den californiske hukommelsesproducent, da ddr4 kom frem.

Og nu er de her: Patriots nye Viper Red-serie ligger lunt i svinget med 2.400 MT/sek. og en CAS-latens på 15. Selvom der ikke er tale om den hurtigste hukommelse her (det er faktisk den langsomste i vores stortest), leverer modulerne driftssikkerhed og valuta for pengene. Hvad angår ydelsen, befinder vi os stort set der, hvor et almindeligt ddr4-sæt ligger. Den generelle båndbredde er med 28,3 GB/sek. den laveste i vores test. Men man nyder godt af et fantastisk lavt strømforbrug – et af testens laveste.

Hvis man søger et rødt ram-sæt til maskinen og udelukkende fokuserer på gaming og æstetik, er disse moduler et glimrende valg. De 16 GB svigter ikke, når det gælder, og man kommer ikke ud for negative konsekvenser af at købe så lav en latens kombineret med en udmærket datarate.