Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas pas når du køber julegaver på nettet - her er 5 gode sikkerhedsråd

Sådan undgår du uheldige oplevelser, når du shopper julegaver på nettet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan være rigtig smart at købe sine julegaver på nettet, en mulighed som flere og flere danskere benytter sig af.

Og der er da heller ikke nogen grund til at sidde med hjertet oppe i halsen, hver gang man taster sit kontonummer. Det er ret sikkert at handle på internettet, så længe du bare følger nogle simple sikkerhedsregler.

De kommer her, leveret i samarbejde med sikkerhedsfirmaet Barracuda:

1) Tænk over, hvem tilbuddene kommer fra

• Tilbudsmails og reklamer på sociale medier såsom Facebook og Instagram bør altid vække din skepsis – også selvom de ligner reklamer fra store kendte brands. Internet-svindlere lykkes nemlig ofte med at ligne helt legitime tilbud.

2) Hold øje med disse tegn på fup

• Afsenderens e-mailadresse indeholder ikke virksomhedens navn.
• Stavefejl og forkert grammatik.
• Se efter ’https’, ’sikker’, et hængelås-ikon eller en kombination af disse i hjemmeside-adresselinjen. I nogle tilfælde er hele linjen også grøn for at indikere at web-browseren er sikkerhedsverificeret.
• Er du i tvivl om en virksomheds troværdighed, så prøv at slå dem op på Google.

3) Beskyt dine oplysninger og shop ikke på din arbejdscomputer

• Lad være med at foretage køb via offentlige Wi-Fi, da disse ofte er nemmere at hacke.
• Gå direkte til den side, du ønsker at købe fra. Gå ikke via links i din indbakke eller reklamer på de sociale medier.
• Hvis du bruger en offentlig computer, så sørg for at bruge et privat browser-vindue.
• Shop ikke på din arbejdscomputer. Skulle uheldet være ude, risikerer du at sprede en virus til resten af virksomheden.

4) Overvej, om prisen er for god til at være sand

• Er den mistænkeligt lav, eller er der sprogfejl og skæve priser?

5) Undersøg hvor butikken hører hjemme

• Netbutikker i EU skal oplyse telefonnummer, mail, adresse og navn. Du kan også bruge CVR-registret, Dk-hostmaster.dk og Who.is til at tjekke, hvem der står bag netbutikken
• Vær opmærksom på, om netbutikken ligger i et land inden for eller uden for EU. Hvis netbutikken ligger i et land uden for EU, kan du ikke være sikker på at have de samme rettigheder og klagemuligheder som inden for EU
• Undersøg, hvilket land varen bliver sendt fra. Hvis varen sendes fra et land uden for EU, vil du ikke være beskyttet af EU’s produktsikkerhedsregler og kemiregler. Samtidig kan der også komme told og moms oven i prisen på varen
Sørg for at betale med betalingskort