Home » Sikkerhed » Pas på svindlere i mailboksen
Pas på svindlere i mailboksen

Pas på svindlere i mailboksen

Share

Svindlere, der forsøger at lokke personfølsomme oplysninger ud af dig via falske e-mails, er et stigende problem i Danmark. Forbrug.dk fortæller hvordan du undgår at ryge i fælden …

Du modtager en mail, hvor der står: ”Du har afgivet en forkert adgangskode tre gange. Gå derfor ind på vores hjemmeside via dette link, og opdatér din kode.”

Måske reagerer du straks på mailen, går ind på hjemmesiden og opdaterer dine oplysninger. Men det er nok fornuftigt at lade være. Er det en såkaldt phishing-mail, har den kun ét formål: at lokke personfølsomme oplysninger ud af dig, som kan misbruges til fx at trække penge fra din konto.

Phishing bliver mere og mere udbredt. Tal fra DK-Cert, som er et varslingscenter for it-sikkerhed, viser, at antallet af danske malware- og phishing-sider er fordoblet fra 2010 til 2011.

Læs også: 5 gode råd til at undgå spam

Modtager du en mail om, at du fx har oplyst en forkert adgangskode og nu skal opdatere den, så svar ikke, før du ved, om mailen er ægte eller ej.

Se også:  Bruger du et smart-ur?

”Det kan være svært at se, om en phishing-mail er ægte eller falsk. Se derfor efter ting, som virker mistænkelige. Hvis mailen er fyldt med stavefejl og underlige ordvalg, så kan det være, fordi den er oversat i Google Translate, og det er en god indikator for, at der kan være en svindler på spil,” siger specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark.

Har du ikke været i kontakt med virksomheden, som har sendt dig mailen, er det nemt at gætte sig til, at den er falsk. Men har du været i kontakt med virksomheden, kan du komme i tvivl.

”De fleste virksomheder, som bruger adgangskoder og lignende, vil normalt aldrig sende sådan en type mail ud til dig, hvis der er opstået problemer,” siger Henrik L. Sedenmark.

Han tilføjer, at man også bør tjekke, om mailen er sendt fra for eksempel en hotmail- eller gmail-adresse.

”Det er de færreste reelle virksomheder, der vil kontakte deres kunder via den type adresser,” fastslår han.

Læs også:Sådan sikrer du dig, når du bruger netbank

Se også:  Vind en trådløs mobiloplader

Det skal du være opmærksom på:

1. Mange mails kan se ægte ud. Det samme gælder de hjemmesider, som de linker over til. Se derfor efter stavefejl, og tjek webadressen på den hjemmeside, du bliver linket hen til.

2. Tjek, om mailen er sendt via hotmail, gmail eller lignende adresser. De færreste reelle virksomheder ville bruge den type adresser til at kontakte deres kunder.

3. Vær opmærksom på, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt aldrig vil kontakte dig via sådan en type mail.

4. Kontakt virksomheden, inden du gør noget. De fleste virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske mails i omløb. Kontakt virksomheden på dens officielle telefonnummer eller mailadresse og ikke på de kontaktoplysninger, der står i mailen.

5. Har du reageret på mailen og opdateret eller bekræftet dine oplysninger, så spær straks for den konto eller aftale, mailen vedrører.

6. Hold løbende øje med dine konti, og kontakt din bank eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.


TAGS
Email
it-kriminalitet
Konkurrence
svindel

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S