Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på mails fra SKAT

Falske mails fra SKAT har til hensigt at franarre dig dine kontooplysninger.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I håbet om at franarre modtagerne deres kreditkortsinformationer, blev Danmark i går ramt af et phishingangreb. Phishingangrebet var maskeret som en mail fra SKAT og lovede, at modtageren ved at indtaste sine kreditkortsinformationer ville få 375 kroner tilbage i skat.

E-mailen, som er sendt i to versioner, er skrevet på dårligt dansk, og it-sikkerhedseksperter fra Stay Secure og Sec4it har fundet frem til, at den stammer fra Taiwan.

»For nogen lyder dette angreb måske som en lille ting – det er jo kun 375 kroner – men det er jo slet ikke beløbet, det drejer sig om,« siger Esben Arnøy Jørgensen, CEO, Stay Secure Danmark.

Læs også: Guide: Fald ikke for phishing-fiduser.

»For de it-kriminelle drejer det sig bare om at få fat i så mange kreditkortsinformationer som muligt, og ved at skrive et lavt beløb håber de på, at det får folk til at sænke paraderne og uden at tænke videre over det indtaste deres kreditkort.

Beløbets størrelse gør samtidig, at det er noget, man hurtigt glemmer igen og derfor ikke diskuterer med andre – hvilket igen er til fordel for bagmændene.«

»Vi var heldige denne gang,« supplerer Kaj Møller Holmqvist, CEO, Sec4it. »Havde bagmændene fået lavet mailen på helt korrekt dansk, ville den nok have snydt mange danskere. Og selvom vi hurtigt opdager angrebet og får blokeret for domænet, behøver et phishingangreb ikke være i gang i mange minutter, for at bagmændene tjener penge.«

Læs også: Guide: Få en sikker e-mail indbakke.

Som altid gælder det, at man aldrig bør klikke på eller åbne mails fra folk, man ikke kender, eller som virker mistænkelige – og er man i tvivl, så klik ikke i linket i mailen, men skriv hellere selv adressen manuelt i din browser.

Det er ikke første gang, SKAT har lagt navn til et phishingangreb. Sidste gang var i maj, hvor en lignende mail fik SKAT til at melde sagen til politiet og advare om det på sin hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere