Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på med at geotagge dine billeder, når du er på ferie

Mere end hver fjerde dansker afslører gerne, hvor de befinder sig i sommerferien, ved at bruge geotags, når der deles billeder på Facebook og andre sociale medier. Det kan hjælpe indbrudstyve til at vide at der er fri bane til at plyndre hjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Hej, vi er i Las Palmas, så bryd bare ind i vores hus.” Den besked er der næppe mange danskere, der klistrer op på hoveddøren, inden de tager afsted på sommerferie. Og så alligevel. Mere end hver fjerde af os deler nemlig billeder med såkaldte geotags på de sociale medier. Det viser nye tal fra Deloitte. Det betyder, at venner og familie kan se, hvor i verden vi befinder os. Det kan indbrudstyvene også.

"Geotagging er et meget udbredt fænomen, som ganske enkelt betyder, at man kan se, hvor et billede er taget henne, såfremt det er taget med en smartphone. Det kan lade sig gøre, fordi vores smartphones har en indbygget GPS, der altid ved, hvor vi befinder os og dermed også kan regne ud, hvor vi er, når vi fotograferer", siger cyberekspert i Deloitte Kim Schlyter.

Selve geotagget bliver ikke vist på billedet, men ligger i stedet gemt i baggrundsfilen. Det kan systemer som Facebook og Instagram afkode.

"For så vidt er geotags enormt praktiske. Man behøver aldrig selv huske, hvor et givent billede er taget. Samtidig er der jo også mange, der gerne vil dele deres position med familie og venner på de sociale medier. Det er en smart måde at følge med i hinandens liv", siger Kim Schlyter.
"Mindre smart er det, at andre kan følge med i, hvor man befinder sig i verden", mener han.

"I undersøgelsen siger hele 28 pct. af den voksne befolkning, at de deler billeder med geotags på for eksempel Facebook, Instagram og Twitter. Det svarer til mere end 1,3 mio. danskere, som altså gladeligt viser omverdenen, hvor de befinder sig. Groft sagt svarer det til at hænge et skilt på sin hoveddør, som indbrudstyvene kan læse. De er jo ikke dummere, end de også kan følge med på de sociale medier.

Kim Schlyter opfordrer derfor til, at man passer på med geotags særligt i ferierne, der er højsæson for indbrud:

"En iPhone er for eksempel pr. automatik indstillet til at lægge geotags på billeder. Går man ind i telefonens indstillinger, kan man dog meget let slå funktionen fra. Er man tre uger på Mauritius, og står parcelhuset tomt derhjemme, er det i hvert fald en mulighed, man bør overveje.
25 procent af danskerne deler af og til billeder med geotags, mens 3 procent gør det ofte. 65 procent gør det aldrig.

Tal fra undersøgelsen:

Deler du billeder med geotags på sociale medier som Facebook eller Instagram?
3 pct. gør det ofte
25 pct. gør det af og til
65 pct. gør det aldrig
7 pct. svarer ”ved ikke”

Tallene er baseret på i alt 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere