Pas på falske Windows 10 mails

Pas på falske Windows 10 mails

Share

IT-kriminelle forsøger at narre sig adgang til din computer via falske mails, der udgiver sig for en Windows 10-opgradering til din pc.

It-kriminelle udnytter, at brugere vil opgradere til Windows 10 så hurtigt som muligt. De sætter derfor farlige mails i omløb, der ser ud til at komme fra Microsoft.

Mailen indeholder inficerede links, der opfordrer dig til at downloade en gratis opgradering. Vælger du at klikke på disse links, bliver din computer angrebet af ransomeware, der er en slags malware, der tager kontrollen over din computer.

“Når de it-kriminelle har taget din computer som gidsel, kan du blive nægtet adgang til alle dine filer og for at få dine data frigivet, forlanges en løsesum, som du aldrig skal betale”, siger Sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra det danske it-firma www.mysecuritycenter.com
Ransomware angriber computeren ved at brugeren klikker på et link eller en fil på nettet, der er inficeret. Det sker ofte gennem phishing e-mails, der ser så ægte ud, at de kan være svære at gennemskue.

Se også:  Guide: Rens op og ryd ud

“Hvis du vil undgå, at ondsindede koder slipper ind på din computer, og at du lige pludselig ikke har adgang til dine filer, så skal du som altid tjekke links og koder, før du følger et link. Hold musen over linket og se, hvilken webadresse der kommer frem og tjek afsenderadressen, hvis det drejer sig om en e-mail”, siger Janus R. Nielsen.

Sikker opgradering til Windows 10

Windows 10 er en gratis opgradering til de brugere, der har en licenseret kopi af Windows 7 eller 8 installeret på deres computer. Ifølge Microsoft kan der gå et par uger, før alle har modtaget deres reserverede version af Windows 10.

Se også:  Hvad synes du om Windows 10?

Hvis ikke du kan vente på den reserverede version, kan du selv gå ind på Microsofts hjemmeside og downloade Windows 10. Du skal hente en såkaldt ISO-fil, hvor du skal huske kun at opgradere fra ISO ‘en og ikke lave en clean install, hvor Windows 10 installeres i stedet for at du bruger din gratis opgradering.

Del denne