Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på falske mails fra Sundhedsstyrelsen

Der florerer i øjeblikket falske e-mails og sms'er med beskeden om at Sundhedsstyrelsen har sendt ny digital post. Det kan koste dyrt at besvare dem.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et af de ældste tricks, som it-kriminelle stadig benytter sig af i dag, er at narre godtroende internetbrugere til at klikke på et falsk link og indtaste deres kreditkortoplysninger. Desværre virker det gamle trick stadig.

Nu er det Sundhedsstyrelsen, der står for tur for svindlernes fup-numre.

I beskeden er der et link, som åbner en falsk hjemmeside, som opfordrer modtageren til at indtaste NemID-oplysninger, der herefter vil kunne misbruges af de kriminelle afsendere.

Hvis du modtager en sådan mail eller sms, skal du slette den og ikke klikke på linket.

I beskeden står, at du har modtaget en besked fra Sundhedsstyrelsen, og at du kan logge på sundhedsstyrelsen.net. Det er IKKE Sundhedsstyrelsens side. Adressen leder til en falsk hjemmeside.

Den falske side ligger på .net-domænet, mens Sundhedsstyrelsens rigtige hjemmeside ligger på .dk -domænet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Svært at gennemskue

Selvom medierne og troværdige virksomheder ofte advarer mod denne type af svindel, er der stadig rigtig mange, der falder i fælden, da disse e-mails og beskeder efterhånden ser mere og mere ægte ud. Dertil kommer at angsten for corona-virus lige nu gør at mange er ekstra opmærksomme på meddelelser fra sundhedsvæsenet.

- Det er utrolig nemt for svindlerne at sende tusindvis eller endda titusindevis af falske e-mails og beskeder afsted, der stort set ligner en original besked, som er tilfældet her. Dobbelttjek altid hvem afsenderen er, og er du det mindste i tvivl, så kontalt afsenderen, inden du trykker på noget, siger it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365.

Mange skammer sig over at være blevet ramt af netsvindel, men det er der ingen grund til. Disse e-mails og beskeder ser ægte ud og er ofte skrevet på perfekt dansk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer alle der har indtastet personlige oplysninger på den falske side til straks at spærre sit nøglekort, kontakte sin bank og politiet, hvis du oplever, at dine oplysninger bliver misbrugt.

Et eksempel på den falske besked:

Sådan kan en fupmail se ud. Sådan kan en fupmail se ud.

Her er en række råd fra AnyTech365 til at undgå phishing:
- Svar ikke på e-mails eller beskeder, der beder om personlige eller finansielle oplysninger.
- Husk på at banker og andre store virksomheder aldrig vil bede dig om at oplyse dine adgangskoder eller kontooplysninger via e-mail eller telefon.
- Åben aldrig en vedhæftet fil og klik aldrig på et link i en e-mail, hvor du ikke er 100% sikker på, hvem afsenderen er.
- Kontakt afsenderen, hvis du er i tvivl om e-mailen er falsk eller ej.
- Modtager du en mail fra f.eks. SKAT, hvor du kommer videre til en hjemmeside, så tjek altid om URL-adressen stemmer overens med SKATs hjemmeside. Er linket falsk, vil URL-adresserne aldrig være de samme.
- Sørg for regelmæssigt at tjekke dine kontoudtog, så du ikke først efter et halvt år reagerer på transaktioner, du ikke kender til. Kontakt din bank, hvis du oplever noget mistænksomt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere