Der er tale om en forfalskning af Apple-opladeren MD836ZM/A 12W USB Power Adapter, som kan bruges til iPad, iPod og iPhone. Den er blevet solgt gennem MyTrendyPhone, som nu er i gang med at tilbagekalde den.
Alle der har købt denne oplader, bør henvende sig til butikken. Find kontaktinfo hos Sikkerhedsstyrrelsen.
Som begrundelse for advarslen skriver Sikkerhedsstyrrelsen, at der er målt for små afstande mellem de elektriske dele inde i USB-opladeren. Det kan medføre risiko for brand og elektrisk stød. Ejere rådes til at stoppe med at bruge opladeren.