Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på, dine venner fupper dig på Facebook

It-kriminelle udnytter dine facebookvenner, når de forsøger at franarre
dig penge og personlige oplysninger. Det er den seneste tendens blandt
online fupbutikker, der hele tiden finder på nye og smartere måder at
lokke forbrugerne i købsfælden på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fup på nettet har længe været et stigende problem, og sidste år kendte e-mærket til over 1100 fupbutikker. Et tal som kun er stigende. Men hvor butikkerne tidligere brugte danske URL-adresser og købte efterladte, danske domæner, har svindlerne i år indtaget Facebook.

”Lige nu ser vi især billige Ray-Ban solbriller, der angriber forbrugerne på Facebook. Og det er ikke så underligt, når det netop er nu, mange køber solbriller,” forklarer Lars Schmidt Larsen, direktør for e-mærket, den danske certificeringsordning, der arbejder for tillidsfuld e-handel.

Fupbutikkerne hacker en profil, tagger flere af profilens venner i et billede med solbriller til spotpris og får profilen til at kommentere billedet – helt uden de involverede personer vidste noget om det.

De nye former for snyd vækker stor bekymring hos e-mærket.

”Det bliver sværere og sværere for forbrugerne at gennemskue svindelmarkedet, fordi fupbutikkerne kommer så tæt på. Tilbuddet bliver meget mere troværdigt, når du ser det i dit newsfeed, og du kan se, at nogle af dine venner er en del af det,” siger Lars Schmidt Larsen.

Mere kontrol på Facebook

En af dem, hvis profil er blevet misbrugt af it-kriminelle er Christel Ladegaard, der er selvstændig. Sammen med 22 andre danskere blev hun for nyligt tagget i et opslag af en ven, som hun ikke har snakket med i lang tid, og skyndte at untagge sig igen, fordi hun ikke ville have billedet på sin profil.

”Jeg tænkte ikke så meget over, at jeg blev tagget, for jeg kunne godt lure, at det var svindel. Men det er synd, hvis det rammer for eksempel teenagere, der gerne vil have billige Ray-Ban, og som måske ikke ved, at det er fup,” fortæller Christel Ladegaard.

Få dage efter blev Christel Ladegaard tagget i samme opslag af en anden ven, og hun ønsker nu mere ansvar fra Facebooks side af. Også hos e-mærket efter lyser man mere kontrol.

”Hvis vi skal beskytte os selv, forbrugerne og de lovlydige webshops, er der nødt til at være mere kontrol på Facebook, end der er i dag. For er det ikke lidt underligt, at der bliver tagget 24 personer på et billede, selvom der kun er én person på det? Det burde et system kunne forhindre,” siger Lars Schmidt Larsen.

Hjemmeside fyldt med fejl

Når fupbutikkerne hele tiden finder nye måder at snyde på, skal forbrugerne konstant være på dupperne for at styre uden om dem, fortæller Lars Schmidt Larsen.

”Det gælder om at bruge sin sunde fornuft og lade vær med at blive revet med af et alt for godt tilbud. Hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det nok også.”

Ved den mindste mistanke om fup, bør forbrugerne tjekke butikken grundigt, inden de gennemfører en handel. De typiske kendetegn er for en fupbutik er, at teksten er fyldt med stave- og sprogfejl, priserne er skæv e, og der er ikke CVR- eller telefonnummer på hjemmesiden.

Læs e-mærkets fem gode råd til at spotte en fupbutik her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere