Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på dine højtalere og undgå dyre reparationer

Det er højsæson for dyre reparationer på højtalere, hvor henvendelserne stiger med 400 procent i januar. HiFifreaks giver gode råd til, hvordan du undgår at brænde højtalerne af under nytårsfejringen .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I takt med champagnepropperne flyver, og nytårskrudtet fyres af, skrues musikken højere og højere op. Nytårsaften er for de fleste en anledning til at holde stor fest, og dertil hører høj musik. Men HiFifreaks advarer mod at skrue for højt op for anlægget, da det kan blive en dyr affære at få udbedret følgeskaderne.

"I januar i år så vi en 400 procents stigning i antallet af reparationer af højtalere i forhold til de øvrige måneder. De fleste kunder bliver desværre slemt skuffet, når de kontakter os for at få udbedret skaderne, fordi de tror, de er dækket af garantien. Men garantien dækker ikke afbrændte højtalere, og det er meget nemt at se, hvad der er sket, når vi får åbnet kassen", forklarer hi-fi-ekspert og salgschef hos HiFifreaks, Daniel Valentin Nielsen.

Gå efter den rene lyd

Derfor råder han til at passe godt på sit udstyr, når det nye år skal fejre. Særligt de, der har klassiske hi-fi-anlæg med forstærker og højtalere, skal tænke sig godt om. Indehavere af mindre bluetooth-højtalere eller Sonos-anlæg, hvor det meste er samlet i én enhed, er godt beskyttet. Her er det hele lavet til at passe sammen, og bliver der skruet for højt op, er anlægget designet til at begrænse sig selv.

En nem regel når det kommer til hi-fi er, at det som regel kan høres, når anlægget er på overarbejde. Hvis lyden skratter og ikke længere er ren, er der noget galt. Det kan sammenlignes med at forsøge at køre 130 på motorvejen i andet gear. Det lyder heller ikke godt. Mellem klokken 02 og 04 nytårsnat, hvor der er godt gang i festen, kan det være svært at høre, hvordan lyden er. Daniel Valentin Nielsen giver derfor her tre råd til at undgå de økonomiske tømmermænd på grund af en højtalerreparation i januar.

  1. Tag kontrollen over anlægget: Jeg anbefaler, man sørger for selv at være herre over anlægget ved for eksempel at gemme fjernbetjeningen væk, eller sige at det kun er en selv, der står for musikken. De fleste kender deres eget anlægs begrænsninger.
  2. Sæt begrænser på: Hvis man vil have lidt mere kontrol, er der faktisk også mulighed for at sætte en lille begrænser på selve kablet, som forhindrer, at højtaleren bliver overbelastet. Ellers har mange anlæg en funktion med maksimal volumen, man kan slå til. Det gælder blandt andet anlæg fra Marantz, TIBO, Dennon og Sonos.
  3. Begræns skift af lydkilder: Mange bruger mobil eller computer til at afspille musikken fra med et kabel til anlægget. Hvis man tager kablet ud og sætter det i en anden telefon, mens musikken spiller, giver det en forfærdelig lyd, der belaster højtaleren. Skru derfor ned eller sluk anlægget, når du skifter. Det er også sjovest at montere en ny pære, når der er slukket på kontakten. Men hvis høj musik er et must for at skyde det nye år i gang, vil jeg foreslå at man lejer et anlæg – et såkaldt mobildiskotek, der er lavet til at spille høj musik. 



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere