Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på! Denne virus kan være løs i din virksomhed lige nu

I en ny trusselsrapport fra Check Point Software Technologies advares der mod GuLoader-malwaren, der nu er den største cybertrussel mod dansker virksomheder. Malwaren spreder nemlig ikke kun én, men op til flere forskellige typer malware, så snart den er installeret.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I august ramte GuLoader-malwaren 4 pct. af alle danske virksomheder. Det viser den seneste Global Threat Index-rapport fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Dermed er GuLoader den største nuværende cybertrussel mod danske virksomheder. GuLoader-malwaren er særdeles farlig, fordi den bliver spredt via phishing-kampagner fra cyberkriminelle, der lokker intetanende brugere til at downloade malwarefilen. Når GuLoader er installeret på en brugers enhed, kan den derefter benyttes af hackere til at installere og sprede flere forskellige malwaretyper, der kan stjæle brugernes informationer. Disse malwaretyper er bl.a. Formbook og Agent Tesla, der begge tidligere har været set som de største cybertrusler mod danske virksomheder.

Vigtigt at være opdateret

Rapporten afslører også, at Snake-malwaren, der var den største cybertrussel mod danske virksomheder i juli, helt er gledet ud af Check Points Global Threat Index. Det betyder dog ikke, at man kan hvile på laurbærrene.

“Danske virksomheder skal være meget opmærksomme på GuLoader-malwaren, fordi den kan benyttes til at sprede mange forskellige typer malware. Det er dermed ikke blot én type angreb brugerne potentielt vil opleve, men ofte mange forskellige. Da GuLoader i høj grad spredes via phishing-kampagner, er det derfor vigtigt, at virksomheder uddanner deres medarbejdere i at spotte trusler som f.eks. phishing-emails, så de ikke ender med at downloade malwaren,” fortæller Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark. Han fortsætter:

“Vi har gennem de sidste par måneder oplevet, at forskellige nye cybertrusler kommer og går hurtigt. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er ufarlige, og at virksomheder ikke skal tage deres it-sikkerhed alvorligt. Tværtimod er det essentielt, at de implementerer løsninger og teknologier, der altid er opdaterede på de seneste trusler, så angreb kan afværges, inden de bliver et problem.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere