Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas falske streaming-sider - antallet er steget eksplosivt

Danskerne skal passe på, når de opretter en bruger på en streaming-tjeneste. Et stigende antal hjemmesider imiterer kendte tjenester som Netflix og Disney+, advarer sikkerhedsfirma. Målet er dine personlige oplysninger.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne bruger flittigt streaming-tjenester som Netflix og det nye bekendtskab Disney+, når de i disse dage skal holde kedsomheden stangen. Flere tjenester har allerede skruet ned for kvaliteten på film og serier for ikke at overbelaste netværket i takt med det større forbrug.

Det store forbrug har dog en slagside, for cyberkriminelle lukrerer nu på, at danskerne har fået større appetit på streaming-tjenesternes massive udbud. Der bliver således oprettet et voksende antal hjemmesider, som imiterer streaming-tjenester som Netflix og Disney+, advarer sikkerhedsfirmaet Mimecast. Det er i særdeleshed Netflix, der bliver lavet falske sider af. På under en uge har sikkerhedsfirmaet Mimecast opdaget hele 700 mistænksomme domæner, som imiterer Netflix.

“Vi har set en markant stigning i antallet af mistænksomme domæner, der imiterer et bredt udvalg af streaming-giganter med forbryderiske formål. Disse falske hjemmesider forsøger at lokke ofre til med et slagtilbud eller gratis abonnementer, og målet er at stjæle personlige data – det kan være navne, adresser eller andre personlige oplysninger som kreditkortoplysninger,” siger Carl Wearn, der er head of e-crime i Mimecast.

Pas på de ekstraordinære tilbud

Truslen er efterhånden for mange et velkendt fænomen, og de beror på, at brugeren afgiver sine oplysninger enten af frygt eller i begejstring over et fantastisk tilbud. Og mens mange normalt afviser slagtilbud som disse, så har vi større tilbøjelighed til at lade os narre af denne type trusler i øjeblikket, hvor mange kan være påvirket af usikkerheden i samfundet.

Det er derfor vigtigt, at du i disse dage tager de kritiske briller på, når du opdager fantastiske tilbud fra streaming-tjenester:

“Mit bedste råd er ganske simpelt: Hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis tilfældet. Reelle tilbud fra streaming-tjenester er der ofte masser af reklamer for, så tjek altid validiteten af et tilbud, før du afleverer dine personlige oplysninger,” siger Carl Wearn, head of e-crime i Mimecast.

Generelt bør danskerne være særligt påpasselige, når de sætter sig til rette ved computeren. I lyset af samfundets delvise nedlukning og de mange hjemmearbejdende danskere har der været et bredt spektrum af trusler i den seneste måned. Således registrerede Mimecast i løbet af en uge i marts hele 24 millioner phishing-mails på global plan.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere