Home » TV » Panasonic TX-40DX600E [TEST]: Vinder på billedkvaliteten
Panasonic TX-40DX600E [TEST]: Vinder på billedkvaliteten

Panasonic TX-40DX600E [TEST]: Vinder på billedkvaliteten

Share

Billedet er lige en klasse bedre end hos testkonkurrenterne, men tv’et er også dyrest pr. skærmtomme

40”-skærm til 4350 kroner er ikke himmelråbende dyrt, ikke dyrest i testen. Men måler man i forhold til skærmstørrelsen, så får du faktisk mindst for pengene her. Man kan ikke engang ”undskylde” Panasonic med, at de har UHD-opløsning, smart-tv osv. – det får du også fra LG til lavere pris.

Til gengæld kan Panasonic TX-40DX600E bryste sig af at levere testens bedste billede. Og da det jo er billedet, der tæller mest, er det også Panasonic, vi peger på som testvinder.

Billedkvalitet i topklasse

For billedet har en ro og en dybde, som vi ikke finder hos de øvrige deltagere. Især med ”Cinema”-indstillingen har skærmen en stoflighed og dybde, som vi normalt forbinder med langt mere kostbare tv’er. Du får masser af detaljer – der er jo tale om et UHD-tv – men de indgår også naturligt i helheden og bliver ikke penslet unaturligt ud, som mange tv’er i dag har tendens til.

Se også:  Her er alt det bedste grej til studiet og skolen

Tv’ets styrke er især, at det kan begå sig i et blandet tv-miljø med forskellige standarder. Nogle tv-kanaler sender i 720p, andre i 1080i, og så er der Blu-ray og Netflix, hvor næsten alt foregår i full HD, men har du en UHD Blu-ray-afspiller kan du opleve et ægte 4K-billede.

Og naturligvis får du et flottere og mere detaljeret billede med en UHD Blu-ray-film, men slår du tilbage til en direkte tv-udsendelse i full HD er billedet stadig ret godt, og det er noget, du bliver glad for i hverdagen.

Lyden er til gengæld ikke prangende, omend heller ikke tynd og spinkel. Lydgengivelsen nyder godt af, at tv’et ikke er det tyndeste på markedet, for så bliver der plads til lidt bedre og lidt større højttalere end ellers.

Især tale står flot. Skal du have fuldt udbytte af lyden fra film, anbefaler vi, at du tilslutter en lydbar eller et surround-anlæg.

Panasonic ser ret dyrt ud

Panasonic benytter Firefox som styresystem, og det fungerer godt og hurtigt her. Der er en fin interaktion mellem smart-tv-delen og den almindelige tv-del. Du oplever det ikke som to adskilte verdener, hvilket ellers er tilfældet i mange andre tv’er – og tak for det.

Se også:  Få en testvinder med stor rabat

En detalje som den flotte og tunge fod i metal, der kan vendes to veje og give forskelligartet, visuelt indtryk, sørger sammen med det veldesignede og i øvrigt solidt byggede tv – med flot metalramme – for et særdeles godt kvalitetsindtryk. Det forholdsvist kompakte tv syner langt mere kostbart, end prislappen antyder.

Panasonic opfører sig på mange måder som et mere kostbart tv. Men på minussiden tæller, at det ikke er specielt tyndt, og desuden at skærmstørrelsen er beskedne 40”. Det er ikke overvældende, hvis du er vant til 49” eller 55”. Men kvaliteten af tv’et er mere end i orden, ikke mindst billedet, og det udløser titlen som testens vinder.

Panasonic er testens dyreste i forhold til skærmstørrelse, men kvalitetsindtrykket er højt. Firefox OS sikrer med en hurtig processor, at smart-tv-delen kører optimalt.


Panasonic TX-40DX600E
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelser
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Pris: 4350 kr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
40''
Billedkvalitet
Billigt tv
testvinder

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S