Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Panasonic klar med bedre OLED-tv'er til billigere priser

Panasonic udvider sortimentet af OLED-tv'er med fire nye modeller, som sælges markant billigere end sidste års modeller og er opgraderet med helt ny processor, HDR10+ og et filmbillede, der matcher Hollywoods høje standarder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Panasonic satser stærkt på OLED-tv'er og tilføjer således fire nye modeller i sortimentet. Vi fik en forsmag på de nye tv'er ved en stor lancering i tirsdags. 

Designstilen føres videre fra tidligere topmodeller, så du får samme stilrene look samt mulighed for at stille benene enten yderligt eller mod midten.

Tro mod Hollywood-studierne

De store fornyelser er sket indvendigt. Tv'erne er forsynet med en helt ny HCX billedprocessor, som blandt andet er i stand til at levere bedre sortniveauer samt en milliard farvenuancer. Dertil kommer et helt nyt Dynamic LUT system, som giver meget bedre kontrol over lysniveauerne, så eksempelvis skygger vises med en langt større præcision.

Panasonic præsenterede HCX processoren, som er hjernen i deres nye tv'er, ved et stort pressemøde i tirsdag. Panasonic præsenterede HCX processoren, som er hjernen i deres nye tv'er, ved et stort pressemøde i tirsdag.

LUT er en teknologi, der bruges i Hollywood til at opnå en pålidelighed i visningen af scenerne, og netop denne "tro-mod-filmskabernes-vision" filosofi som har kendetegnet tidligere modeller, føres et stort skridt videre med den nye serie af tv'er. Producenten har styrket samarbejdet med filmskaberne, så de ikke blot tuner tv'erne til at matche filmskabernes intention så præcist som muligt, men rent faktisk bruger tv'erne som reference i deres produktion. Således ser brugeren filmene præcis som skaberne også har set dem.

Panasonic FZ950 and FZ800 er også CalMAN Ready, hvilket betyder, at de understøtter Portrait Display’s CalMAN-software, som giver en billedkalibrering på niveau med den der bruges i filmindustrien.

Som noget nyt har samtlige af de nye modeller også HDR10+, hvilket betyder, at du kan få fuld udbytte af den stærke kontrast og flotte farvegengivelse som leveres fra eksempelvis Netflix, Amazon and YouTube. Også HLG, som anvendes til tv-udsendelse i HDR, understøttes.

Topmodellen, FZ950, leveres med en "Tuned by Technics" Dynamic Blade højttaler, skabt med Hi-Fi-komponenter i topklasse.

Lavere priser

De nye tv'er er fordelt på to serier, med en 55" og en 65" model i hver. Priserne er væsentligt lavere end på sidste års OLED-tv'er i tilsvarende klasse:

Panasonic TX-55FZ800E: 18.499 kroner
Panasonic TX-65FZ800E: 29.999 kroner

Panasonic TX-55FZ950E: 22.499 kroner
Panasonic TX-65FZ950E: 33.999 kroner

Panasonics nye OLED-lineup. Panasonics nye OLED-lineup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere