Hvis man vil have et OLED-panel i høj klasse, der bliver styret af en glimrende processor, og som har et væld af forbindelsesmuligheder og et lettilgængeligt tv-interface, er det værd at tage et kik på JZ1000. Panasonic har lavet et OLED-tv, der udfordrer konkurrenterne.
JZ1000 bliver regeret og kontrolleret af den samme HCX Pro AI-processor-engine, som sidder i dets dyrere slægtning JZ2000, og her finder vi HLG, HDR10, HDR10+ Adaptive og Dolby Vision plus en række forbindelsesmuligheder. Foruden Bluetooth og dual-band-Wi-Fi får man fire HDMI-inputs, som understøtter HDMI 2.1-Auto Low Latency Mode, mens to andre også omfatter 4K High Frame Rate og Variable Refresh Rate.
Der er tre USB-stik, en Ethernet-sokkel, tre stik til de to indbyggede tv-tunere og et stik til CI-kort. Når det gælder output, er man begrænset til en enkelt digital optisk sokkel og et 3,5 mm analogt stik, der kan skifte mellem line-level til hovedtelefoner og forforstærker-niveau til en subwoofer.
Men hvad så med Panasonic-skærmens billedkvalitet? JZ1000 tager sig bedst ud med noget 4K-indhold – enten via en streamingtjeneste eller en UHD Blu-ray-afspiller. Og allerhelst med et HDR-element. Det er det, der vækker skærmen til live.
Panasonics panel er markant klarere, end man med rimelighed kunne have forventet. Hvide toner springer frem fra skærmen, men de tager masser af detaljer med sig – og hertil kommer de forudsigeligt dybe, skinnende og lige så detaljerede sorte toner, som denne skærm kan levere. Det resulterer i kontraster, der er omfattende og overbevisende.
Kant-definitionen er præcis og glat uden hakken til at ødelægge billedernes dimensioner, og når indholdet kræver det, er Panasonic-skærmen i stand til at generere markante dybdevirkninger. Detaljeniveauerne er rigeligt i stand til at give en fuld repræsentation af mønstrene på tekstiler og hudtoner.
Den farvepalet, der er til rådighed, er imponerende omfattende med realistiske nuancer af skygge og intensitet. Panasonic formår uden problemer at holde balancen mellem “levende” og “naturalistisk”. Man kan opnå al denne troværdige billedgengivelse med et minimum af opsætningsmenuer. Menuerne er forbilledligt enkle og korte – og hurra for det.
Skru lidt ned for kvalitetskravene – til en 1080p Blu-ray-disk, for eksempel – og Panasonic-tv’et viser sig at være hæderligt til opskalering. Det er meget tydeligt, at JZ1000 arbejder hårdt for at fylde skærmen med information – men den formår stadig at holde et højt detaljeringsniveau.