Panasonics fokus er klart. Her drejer det sig om film (og ja okay, også serier, som vel efterhånden er den dominerende, visuelle fiktionsform på de danske tv-skærme).
Tv’et er ikke bare fintunet og godkendt af professionelle filmfolk, det er også blandt de første med en særlig indstilling, som optimerer billedet efter en standard, der er udviklet i Hollywood-studierne, for at gengive indholdet, som det har været tænkt fra skaberne.
Det lyder måske lidt som salgsgas, men ideen er faktisk glimrende, for det gør, at filmskaberen ved, hvordan indholdet vil se ud hjemme i stuerne, og derfor kan optimere det perfekt.
Indstillingen aktiveres ved at vælge ”Filmmaker” blandt billedindstillingerne. Så opstår en sprødhed i kontrasten, dybde i farverne og ro i bevægelserne, som ganske enkelt ér imponerende.
Det havde dog ikke været muligt, uden at der også var tale om et tv med stærk billedteknologi. Panasonic har dyrket OLED-teknologien længe og ved, hvordan man udnytter dens styrker.
Meget af magien ligger i Panasonics stærke billedprocessor, og man har så suppleret med de nyeste standarder som HDR+ og den intelligente Dolby Vision IQ, der analyserer lyset i lokalet og tilpasser billedet derefter.
Det fungerer ganske fint, dog kommer man ikke udenom, at Samsungs tv har sine fordele, når det gælder højt belyste rum. Tv’et understøtter Dolby Atmos, men leverer en mere indelukket og spinkel lyd end Samsungs tv. Der er ikke samme tredimensionale fornemmelse.