Home » Kamera » Jabra lancerer intelligent video-løsning, der fanger hele lokalet
Jabra lancerer intelligent video-løsning, der fanger hele lokalet

Jabra lancerer intelligent video-løsning, der fanger hele lokalet

Share

PanaCast er en unik videoløsning til konferencelokalet, der med avancerede panorama-kameraer og kunstig intelligens sikrer at alle om bordet bliver set og hørt

Videokonferencer bliver vigtigere og vigtigere i virksomheders kommunikation. Men det er langt fra altid at et videomøder glider lige smidigt. Knas med lyd, billede og forbindelse giver ofte knaster i kommunikationen og det betyder at man ikke får optimalt udbytte af mødet.

Nu kommer Jabra imidlertid med en løsning, der skal sikrer problemfri videomøder, hvor alle om bordet bliver både set og hørt. Den nye løsning, der hedder PanaCast, blev præsenteret ved et pressemøde i Monte Carlo i går.

Jabra kalder den verdens første intelligente panoramiske videoenhed til møderum. PanaCast kombinerer flere højtopløste kameraer, der arbejder sammen via en særlig kerneteknologi i den indbyggede Jabra PanaCast Vision Processor.

Multikameraet leverer et fuldt 180-graders panoramisk synsfelt, som gør at man nemt kan orientere sig blandt mødedeltagerne i den anden ende.

“Vi har altid værdsat vigtigheden af lyd og personlig interaktion i ethvert produkt i vores portefølje. Lanceringen af Jabra PanaCast viser hvor dedikerede vi er i forhold til at muliggøre, at virksomheder kan opnå optimalt samarbejde og produktivitet ved hjælp af både lyd- og videoteknologi. Nu er tiden inde til, at vi ved at tilføje kvalitets plug-and-play video bringer kollegaer, kunder og samarbejdspartnere tættere på hinanden”, suger René Svendsen-Tune, CEO hos Jabra.

Se også:  Helt trådløse høretelefoner til arbejde på farten
Kompatible med de største løsninger

Jabras serie af Speak-højttalere, som er skabt til konferencekald, kan nemt integreres med PanaCast, som billeder suppleres af klar og tydelig lydkvalitet i alle retninger rundt om bordet.

PanaCast kan nemt fastgøres på et digitalt display eller på væggen med et ophæng. USB-forbindelsen gør det muligt at forbinde til enhver kompatibel enhed og etablere sit setup med det samme.

Løsningen er kompatibel med populære cloud-baserede løsninger som Microsoft Teams, Skype, Zoom, Cisco WebEx, Slack, Google Hangourts, GoToMeeting, Unify Circuit, BlueJeans m.fl., således at folk kan installere og komme i gang med at anvende deres eksisterende services til samarbejde i løbet af få sekunder ved blot at stikke enheden i computerens USB-port.

”Vi vil gerne udfordre markedet for både video- og audio-løsninger med en løsning, som leverer det bedste indenfor både audio, video og data. Og de første tilbagemeldinger er lovende: brugere rapporterer om en firedobling i antallet af videobaserede møder og tæt ved en 20 procents reduktion i varigheden af møderne”, siger Jabra CEO René Svendsen-Tune.

Se også:  Jabra Evolve 65t [TEST]: Helt trådløse in-ears til seriøst arbejde

Jabra PanaCast er tilgængelig fra august til en pris på cirka 6.695 kroner.

Egenskaber og specifikationer:
• Enkel plug-and-play løsning via et USB-kabel, kræver ingen software
• 180-graders panorama view der integrerer video fra tre kameraer. Alle i lokalet fremtræder lige meget
• Integration med Jabra Speak-serien, der fanger lyden i 360 grader
• Intelligent Vision (AI) forudser og tilpasser automatisk, så deltagerne kan fokusere på deres møde og samtale
• Branchens første intelligente zoom optimerer synsfeltet for at inkludere alle i samtalen
• Jabra PanaCast Vivid 2.0 tilpasser automatisk videoen med henblik på at optimere oplevelsen under skiftende lysforhold
• Den kommende åbne og standardbaserede API tilvejebringer data for virksomheder og partnere af økosystemer, så de kan udvikle værdibaserede services, der kan være medvirkende til at optimere arbejdsgangene, automatisere håndteringen af møderum og kalendere, muliggøre grønne initiativer indenfor energi, der fx automatisk slår udstyret fra, når det ikke er i anvendelse


TAGS
jabra
videomøde

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S