Home » Internet » På virtuel tur med Google Earth
På virtuel tur med Google Earth

På virtuel tur med Google Earth

Share

Lav virtuelle ture med Google Earth, og sig farvel til
kedelige lysbilledshows med virtuelle ture, der omfatter videoer og kommentarer

Muligheden for at inddrage fotos og kommentarer på et virtuelt landkort kan virke løjerlig, men den har nogle praktiske muligheder. Google Maps og Google Earth har givet langt bedre adgang til fotografier af steder, og ved at kombinere de to applikationer kan man organisere en samling af billeder i en præsentation, der er både underholdende og informativ.

Maps og Earth hænger tæt sammen – det er ikke en urimelig forenkling at sige, at Google Earth blot er Google Maps pakket omkring en virtuel sfære med nogle ekstra lag af information. Filformaterne hænger også ret tæt sammen, og det er derfor enkelt at arbejde med begge applikationer. Vi lægger ud med at arbejde med Maps og tilføjer derefter ekstra funktioner, der kun findes i Earth.

Lav et kort

Før man kan komme i gang, skal man have en Googlekonto. Når man er logget ind, klikker man på ”Maps” og derefter ”My Maps”. Vælg ”Create New Map” og give kortet et navn og en beskrivelse. Tilføj detaljer ved at klikke på knappen ”Edit”. Nu kommer der nogle ikoner i øverste venstre hjørne. Fra venstre til højre drejer det sig om Drag, Placemarker, Path-markør og Area-markør. Når man klikker på ”Drag”, går Maps tilbage til den sædvanlige træk og zoom-tilstand. De andre værktøjer bruges til at føje information til det aktuelle kort.

Tilføje nogle fotos

Man kan tilføje fotos og markører på tre måder. Hvis man vil lave en udgave af sit kort til nettet, er de to bedste funktioner Placemarker-systemet i Google Maps og fotobiblioteket Paronamio. Med Paronamio kan man føje et foto til enhver lokation, og det fremstår som en lille klikbar firkant i både Earth og Maps. Problemet er, at billedets indhold bliver filtreret af Google, og det kan derfor tage en måned at få et foto tilføjet. Hvis det ikke tager modet fra dig, kan Paronamio gøre dine fotos synlige for alle Googlebrugere. Hvis du har travlt, går det hurtigere med Placemarker.

[pt id=’2003166′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Man kan opnå en raffineret virkning ved at lægge sine billeder oven på Google Earths 3D-bygninger forudsat at man har tid til at finindstille det hele.”‘]

Man kan opnå en raffineret virkning ved at lægge sine billeder oven på Google Earths 3D-bygninger, forudsat at man har tid til at finindstille det hele.

Tilføje en stedmarkør

I Maps skal man navigere til sin lokation og klikke på det dråbeformede Placemarkerikon øverst til venstre. Musen bliver nu til en flydende kopi af ikonet. Slip det på lokationen på det kort, du vil fremhæve, og finindstil ved at trække. Når det er gjort, får du en dialogboks for markøren. Hvis du højreklikker på ikonet øverst til venstre, kan du vælge en af de andre markørfaconer. Udfyld Title-boksen med et anvendeligt navn og klik på ”Edit html”. Når du vil tilføje et foto her, skriver du et almindeligt html-”img”-link. Hvis du vil tilføje større billeder, skal du lave dine egne stedmarkør-balloner. Der er flere tip i tekstboksen ”Marker lysbilledshows og videoer”. Bemærk, at man også kan tilføje områder og spor ved hjælp af de andre redigeringsikoner. En oplagt applikation består i at lave kørselsvejledninger – tegn de linjer og områder, du vil fremhæve, og de bliver føjet til kortet.

Se også:  Efter ferien: Få samlet alle oplevelserne

Del dit kort med andre

Når du har tilføjet dine fotos, stedmarkører og andre funktioner, kan du gemme hele listen som et kort og indlejre det i en webside og dermed danne en statisk, klikbar tur med stedmarkører, som alle kan se. I øverste højre hjørne af Maps-siden klikker du ”Link”. Det er en god ide at tilpasse preview’ets størrelse. Klik derfor på ”Customise and preview embedder map” og eksperimenter med de enkle funktioner her. Når du er færdig, skal du kopiere og indsætte html’en i en webeditor, hvor du kan tilføje eventuelle noter, headers og andre detaljer. Derefter uploader du den til en webside. Man kan også eksportere sit kort til Google Earth. Nu du vil gøre det, skal du sikre dig, at du er i Edit-tilstand. Klik på linket ”View in Google Earth” øverst til højre. Din browser er muligvis indstillet til at hente filen direkte ind i Google Earth. En anden mulighed er at gemme den på harddisken, hvor den kan deles over e-mail eller som download.

Brug Overlay i Earth

Google Earth har en funktion, der hedder Photo Overlays, og som gør det muligt at tilføje et svævende foto til enhver Earth-lokation. Det ser godt ud, men det er ikke helt nemt. Det er en funktion til mere dekorative og mindre funktionelle ture. Selv om man kan bruge fotos i enhver størrelse, kan man ikke inddrage links og tekst, som man kan med stedmarkører. For at komme uden om det kan man lægge fotos oven på en eksisterende stedmarkør, der omfatter links og oplysninger.

Når man vil tilføje et foto, indlæser man Google Earth, går til billedets placering og – det er vigtigt – bruger den midterste museknap til at arrangere en vandret synsvinkel. Klik på ”Add Photo” i den øverste menu. Hvis dit foto ligger på harddisken, skal du bruge ”Browse” til at finde det. Hvis det er online, skriver du url’en i Link-linjen.

Overlay har nogle pudsigheder, man skal kende. For det første er fotos kun synlige fra en side af et givet mål. Man kan se Overlay-ikonet – det forestiller et kamera – fra alle sider, men fotoet er kun synligt, når beskueren ser på det på samme plan som billedet. Tilt-funktionen vinkler fotoet. Brug en indstilling på 90 grader for at opnå et syn, der svæver i rummet over din lokation.

Se også:  Under ferien: Beskyt dit udstyr i ferielandet

For det andet er det værd at erindre, at nok tager det lang tid at indlæse billeder i høj opløsning online, men lavtopløste jpeg’er fremstår rå. Man bør afgjort bruge billeder af god kvalitet. Man skal også vide, at de fotos, man lægger ovenpå, ikke kan ses af andre brugere af Google Earth. Hvis man vil dele dem, skal man gemme sin tur i en fil, som andre brugere kan åbne.

Lav en tur

Når du har spredt nogle fotos rundt i Google Earth, kan du samle dem og lave en videogennemgang. Når man bruger Overlay-funktionen, bliver resultatet føjet til Earths liste over lokationer i den venstre bjælke. Når man vil optage en tur, skal man vælge ”Add | Tour”, trykke på knappen ”Record” og dobbeltklikke på hver lokation efter tur. Fremvisningen bevæger sig mellem billederne og panorerer automatisk ind og ud i overensstemmelse med de indstillinger for panorering, hældning, højde (og så videre), man har foretaget for hvert foto. Man kan også klikke på Paronamio-fotos og derved åbne og lukke dem. Desværre kan man ikke åbne stedmarkører for at vise de fotos, som man har linket til dem. Men hvis man dobbeltklikker på en stedmarkør, panorerer billedet glat til et fugleperspektiv med stedmarkøren i midten. Man kan naturligvis også flytte visningen manuelt. Hvis man vil tilføje en historie, skal man blot tilslutte en mikrofon og begynde at tale.

Der er desværre ingen nem nåde, når det gælder om at gemme en færdig tur som videofil, men hvis man har skærmfanger-software såsom Fraps eller en tilsvarende plugin, kan man fange sekvensen indirekte og derefter tilføje lyd og musik i en videoeditor.

Del turen med andre

Når du er ved vejs ende, gemmer du turen som en fil. Højreklik på turen i Earth og vælg ”Save Place As…”. Det opretter en KMZ-fil, som man kan e-maile til andre eller uploade til et website. Når en Google Earth-bruger dobbeltklikker på den, bliver Earth indlæst, og turen begynder.

En KMZ-fil er en pakket zipfil, der indeholder en redigerbar KML-fil med XML-data. Hvis man omdøber KMZ-filen og pakker den ud, kan man åbne bevægelseskommandoerne for turen i en tekstbehandler og redigere kode manuelt. Syntaksen er ligetil, og redigeringen er meget nem. Man kan præcist styre, hvordan turen bevæger sig rundt til de forskellige steder.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Det skal du bruge…

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Marker lysbilledshows og videoer

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Google Earth
Guide

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S