På vej mod den førerløse bil

På vej mod den førerløse bil

Share

Til gengæld forbedrede industrien bilens bremser. En af de helt store landvindinger hed ABS (Anti-Lock Braking System), der gradvis vandt indpas i 1971 og sørger for, at hjulene ikke blokerer, selv om du træder nok så hårdt på bremsepedalen.

Med indgangen til den digitale tidsalder omkring 1990 begyndte der for alvor at ske noget. Om end mere af hensyn til sikkerheden end til mageligheden. I 1992 tilbød japanske Mitsubishi et radar-baseret såkaldt Distance Warning system (der dog i realiteten blot erindrede dig på at holde afstand med bip og blink), men senere lancerede samme producent en mere resolut udgave, der selv aktiverede speederen og gearet (om end ikke bremserne).

På det europæiske marked fulgte hurtigt Mercedes, BMW og Jaguar. Siden har bilfabrikkerne til stadighed udviklet nye automatiske hjælpefunktioner, som publikum køber trods merprisen. For magelighed koster jo som bekendt. Og i dag er mange biler fyldt med forskellige ”førerassistenter”, der styres og overvåges af computere og software og gradvis er på vej til at befri bilisten for alle de trivielle pligter, der følger af at være bilist. Målet er i sidste ende at erstatte bilisten selv.

Systemer der i dag hjælper sikkerheden på vej

Biler af i dag kan have mange teknologier indbygget, der i samarbejde på et tidspunkt skal gøre vores biler helt førerløse. Lane Assistant holder øje med vejens afstribning via kameraer eller radar, og kommer du til at overskride striberne uden at have aktiveret blinklyset, lyder straks en akustisk advarsel måske endog ledsaget af vibrationer i rattet. Videreudviklingen Lane Centering er i stand til selv at styre og bremse bilen tilbage på rette spor, hvis du ikke reagerer.

førerløsbil

Mange nye biler kan fås med Lane Assistant (”vognbaneassistent”) som eksempelvis denne Skoda Octavia.

AEBS (Automatic Emergency Braking System) er et automatisk bremsesystem, der ligeledes registrerer alle genstande og trafikanter foran bilen. AEBS kan ikke forhindre påkørsel 100 %, men kan reducere skadernes omfang væsentligt. De mest avancerede af disse systemer strammer yderligere selerne, og retter sæderne op til lodret position, ligesom de i nogle tilfælde lukker både vinduer og soltag. AEBS er bl.a. at finde på flere lastvogne og kaldes også bl.a. ”frontassistent”. Funktionen er desuden grundbestanddel i de systemer, der kaldes ACC (Adaptive Cruise Control). Det er en ”intelligent fartpilot”, hvor du indstiller den hastighed, bilen skal holde, hvorefter bilen holder farten, men også øje med vejen foran og bremser, hvis det er nødvendigt.

førerløsbil

Volvo er blandt de biler, der snart leveres med AEBS og derfor automatisk hindres i at køre for tæt op mod forankørende.

Evasive Steering er et af de nyeste sikkerhedssystemer. Hvis de optiske sensorer i bilen registrerer en pludselig opdukket forhindring (f.eks. en fodgænger, der går frem bag en bus), skal du blot give et kort vrid i rattet i den retning, du vil styre bilen uden om, og systemet går så selv ind og foretager den fulde undvigemanøvre under årvågen hensyntagen til andre trafikanter og forhindringer. Hvis du ikke reagerer, bremser bilen op.

førerløsbil

Aktiv undvigemanøvrering
kan selv styre uden om
forhindringer på vejbanen.

Sansende robotter bag rattet

Ligesom os opfatter og reagerer bilernes elektroniske hjælpefunktioner på omgivelserne blot med brug af sensorer og computer i stedet for øjne, ører og hjerne.

Optiske sensorer som radar, lidar og kameraer ”ser” bilens omgivelser, mens andre typer følere registrerer fysiske forhold som hastighed, tryk, temperatur mv. Disse informationer samles og bearbejdes i bilens ECU-computer (Engine Control Unit), og alt efter situationen adviserer computeren chaufføren eller aktiverer forskellige elektromekaniske systemer og servokredsløb, der kan dreje rattet, betjene speederen eller trykke på bremsen.

Bilindustrien skelner med andre ord mellem passive og aktive systemer, hvor de passive lader dig ”slippe med en advarsel”, mens de aktive selv manøvrerer køretøjet fri af farlige situationer, hvis du ikke reagerer på bilens indtrængende appeller. Hvert år dukker nye opfindsomme førerassistenter og advarselssystemer op rundt om rattet klar til at hjælpe dig til at køre mere sikkert og afbøde følgerne, hvis du ikke gør det.

Mange vil ganske vist ikke være at finde i en 100 % førerløs bil, for den klarer jo det hele selv. Men indtil den kommer, holder bilproducenterne publikums interesse fanget med stadigt nye og smarte digitale sikkerhedsfeatures, og dem ser vi nærmere på næste gang i Alt om DATA nr. 2 2018.

Del denne