Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Overvåg din pc's tilstand – og tre andre gode gratis-programmer

Her er fire programmer, som er helt gratis og ganske nyttige. For eksempel kan du komme til at overvåge, hvad de sker af ændringer, som kan påvirke din computer. Desuden er der et dj-program, en fiske-app og en tekstsøger.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Tweakeze

Overvåg computerens tilstand

Twaekeze er et glimrende værktøj, hvis du vil holde øje med, hvad der sker af ændringer, som kan påvirke dit Windows-system. Programmet består af en række Watchers, som man aktiverer og på den måde ser, hvilke ændringer der er sket i computeren generelt, i browser-cachen, historikken, midlertidige filer m.m. Du kan foretage ændringer ved at klikke på en ”Fix”- knap. Du kan også eksempelvis flytte eller slette filer fra skrivebordet eller downloadmappen i et bestemt tidsinterval. Find Tweakeze her.

2 Virtual DJ

Digital mixerpult med god hjælp

Har du en lille ,DJ i maven,, drømmer du om at kunne mixe musik og sågar video? Vejen frem kunne være Virtual DJ, der er et meget populært digitalt mixerværktøj til Windows og Mac. Programmet er gratis, så længe du benytter det til private formål. Hvis du vil benytte programmet til at tjene penge eller køre DJ-hardware sammen med programmet, skal du have fat i en betalingsudgave. Men man kan ufattelig meget med den gratis udgave, specielt hvis man har et vist talent for – og en vis erfaring med – at skrive musik. Som begynder inden for området vil du synes, det er et virkeligt plus, at Virtuel DJ tilbyder fire forskellige skins begyndende med Starter og sluttende med Performance. Den anden store fordel er de indbyggede tutorials, som lægger ud med det helt basale om, hvordan man bruger programmet, og successivt kaster sig over mere avancerede emner i takt med, at du udvikler dine evner. Det kræver tid og øvelse, men belønningen venter. Find Virtual DJ her.

3 FiskHer

Praktisk app til lystfiskere

FiskHer er en norsk udviklet app til lystfiskere, men appen understøtter også danske farvande. Med appen kan du på et kort få vist, hvor det er godt at fiske, samt hvilke fisk man kan forvente af fange i de pågældende områder. Premium-udgaven åbner op for fangststeder med flere fiskearter. Man kan se de enkelte fiskearter og deres minimumsmål. Desuden har appen indbygget scanner, som skulle kunne identificere de enkelte fiskearter.  FiskHer kan hentes som app i Google Play.

AnyTXT Searcher

Tekstsøgning i dokumenter

AnyTXT Searcher er et særdeles nyttigt værktøj, hvis du vil lede efter bestemte udtryk i dokumenter på din Windows-pc. Det er dette nummers favoritprogram. Når du søger efter et bestemt ord, findes alle de steder i dokumentet, hvor ordet indgår – og det ganske hurtigt. AnyTXT Searcher analyserer teksten for ordet eller ordene og opstiller en liste over de dokumenter, hvor ordet optræder. Det gør programmet ved at indeksere alle understøttede dokumenttyper. Relevante tekster vises med søgeordet fremhævet. Dobbeltklikker du, åbner du i stedet selve dokumentet. Find AnyTXT her.