Af Peter Engels Ryming, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Da Nokia præsenterede en mobiltelefon med et kamera på 41 megapixels under forårets Mobile World Congress i Barcelona, var vi mange, der troede, at det var en stavefejl. De første spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan Nokia få presset en 41 megapixels-chip ind i en mobiltelefon – og hvorfor? Er det ikke et eklatant tilfælde af overkill? Det er trods alt flere megapixels, end der er i selv nogle af de bedste – og voldsomt dyre – semiprofessionelle DSLR-kameraer.
Først og fremmest: De 41 megapixels er ikke en gimmick. Der er en mening med galskaben. De giver kameraet to forbedringer i primært billedkvaliteten og zoomen – og selv om du teoretisk kan presse 38 megapixels ud af sensoren, får du typisk kun få 5 megapixels-fotos ud af kameraet – men de er til gengæld fremragende. Forvirret? Forklaring følger her:
Kolossal billedsensor
808 Pureview er udrustet med en gigantisk billedsensor – den er fem gange større end billedsensoren i en typisk kameramobil. Selve billedsensoren understøtter 41 megapixels (altså billeder med en opløsning på 7.728x5.368 pixels), men i virkeligheden kan kameraet maksimalt levere billeder med en opløsning på 38 megapixels i 4:3-formatet (7.152x5.368 pixels).
Det skyldes kort sagt, at sensoren er firkantet, mens optikken er rund – der skæres simpelthen pixels af i hvert hjørne af sensoren. Hvis du tager billeder i 16:9-formatet, skæres der yderligere pixels af, så opløsningen falder til 34 megapixels (7.728x4.354 pixels). Billeder i 4:3 udnytter altså hele sensorens højde (5.368 pixels), mens billeder i 16:9 udnytter hele sensorens bredde (7.728 pixels). Se illustrationen.
En positiv sideeffekt af den store sensor er, at kameraet tager mere lys ind og derfor har hurtigere lukkertider, hvilket betyder færre rystede billeder.
Tekniske tryllerier
Selv om kameraet potentielt kan tage billeder i 38 megapixels, er standardindstillingen på 5 megapixels. Det skyldes, at kameraet bruger såkaldt “pixel oversampling”, der samler informationerne fra 7 pixels i et enkelt pixel. Dermed krammes et 34-megapixels foto i 16:9-format ned i et 5-megapixels billede. Informationer fra de overskydende 6 pixels bruges til at forbedre det endelige billede; det fjerner støj, det giver bedre dybdeskarphed, og det giver et generelt bedre billede. I hvert fald i teorien.
Oversampling er et kendt begreb, men den eksakte algoritme, der bruges i 808 PureView, er Nokias lille hemmelighed. Det forventes i øvrigt, at både Samsung og Apple vil introducere oversampling i kameraerne på deres mobiler senere i år.
De overskydende pixels gør det også muligt at zoome uden kvalitetstab. I stedet for at manipulere med optikken, når der zoomes, kan kameraet “croppe” i det ufærdige billede, på samme måde som man typisk efterfølgende gør i et billedbehandlingsprogram. Da der er så mange pixels at tage af, kan det gøres helt uden kvalitetstab. Matematikken er enkel: Hvis du vil have et 5 megapixels billede og sensoren har 34 megapixels, kan du zoome 7x og stadig få et skarpt billede uden kvalitetstab.
Automatik eller legetøj
808 kan skyde billeder på ren automatik, eller du kan vælge at rive i håndtagene selv – der er rigeligt at gå i gang med; ud over ISO, eksponeringskontrol og de øvrige traditionelle kameraindstillinger, kan du lege med bracketing (erstatning for HDR, red.), sensortilstand, billedformat, favetoner, m.m. Der er rigeligt at lege med for de nysgerrige og de kreative.
Via kameraets Kreativ-indstilling er der mulighed for at skyde billeder i de fulde 38 megapixels, men så går du glip af fordelene ved oversampling, og du kan heller ikke zoome uden kvalitetstab.
Kvaliteten
Men hvordan er kvaliteten så? Kort sagt: Imponerende. 808‘eren tager stoflige billeder med en fantastisk detaljerigdom – og skarphed helt uden brug af den digitale efterbehandling, der bruges voldsomt af andre kameramobiler (host, iPhone, host).
Kameraet har dog en tendens til at overbelyse de lyse områder i billedet. Det ændrer dog ikke på, at kameraet i 808 overgår alt andet på markedet – prøv bare at tage et billede i halvdårlig belysning med din nuværende mobil og derefter 808. Der er en verden til forskel. Ingen tvivl om at Nokia har fat i noget rigtigt her. Bevares, den kan ikke på nogen måde hamle op med et spejlrefleks, men de ringere lommekameraer er hermed overhalet – og det er i skrivende stund det bedste mobilkamera, vi har haft pilfingrene i.
Bedaget styresystem
Så meget desto mere ærgerligt er det, at 808 Pureview dumper på stort set alle andre punkter. Nokia har godt nok bestykket mobilen med alskens teknologiske lækkerier; der er GPS, NFC (hvad man så skal bruge det til, red.), FM-radio og -sender, HDMI-udgang og en AMOLED-skærm. Men ironisk nok har mobilen, med det højest opløste mobilkamera, kun en skærm med en opløsning på sølle 640x360 pixels. Til gengæld står farverne flot og sprødt i vanlig AMOLED-stil.
Mobilens helt store problem er styresystemet. Ærgerligt nok er 808 Pureview baseret på Nokias eget Symbian-styresystem (nu omdøbt til Nokia Belle, red.), der er på vej i graven. Bevares, der findes en række apps, der kan installeres – Angry Birds, naturligvis – men udviklerne lægger ikke mange kræfter i Symbian, så udvalget bliver lynhurtigt begrænset.
Samtidig virker Symbian noget bedaget. Grafisk er det en rædsel – i hvert fald i undertegnedes optik – og brugervenligheden er i bund. Browseren er gruopvækkende; den skalerer websiderne skidt, og den er umanerlig langsom.
Langsom er i øvrigt nøgleordet for hele styresystemet: Ligegyldigt hvilken app, der startes, er der ventetid. Samtidig er systemet fyldt med små uhensigtsmæssigheder. Tastaturet mangler en send-knap, hvilket betyder, at man skal klikke en ekstra gang for at få tastaturet væk, inden man kan sende sin sms- eller mail-besked. Mail-programmet har ikke tråde, så mails ligger, som de er kommet ind. Det var okay for tre år siden, men i dag er vi vant til bedre. Det giver rigtig god mening, at Nokia har stoppet al udvikling på Symbian og satser på Windows Phone i stedet. Symbian burde have været aflivet forlængst.
Fremragende lyd
En af de få fordele ved Symbian er batterilevetiden. Hvis du efterlader 808‘eren på skrivebordet, kan den overleve i dagevis på en opladning. Det er først, når du bruger processorkrævende opgaver som billedbehandling eller videooptagelse, at maskineriet suger af batteriet. Så går det til gengæld også stærkt. En anden fordel er samtalekvaliteten. Nokias arv udi kvalitetsmobiler skinner stærkt igennem i både lyd- og forbindelseskvaliteten, der er milevidt bedre end de Android- og iOS-mobiler, jeg har haft fingrene i for nyligt.
Vent, vent, vent!
Den korte konklusion lyder således; Lige så imponeret man bliver over 808‘erens billedkvalitet, lige så frustreret bliver man over det faktum, at Nokia ikke kan levere en samlet velfungerende pakke. Hvorfor producere en mobil med verdens måske bedste mobilkamera og så udstyre den med en antikveret operativsystem?
Som kameratelefon blæser 808 PureView konkurrenterne af banen, som mobiltelefon er den velfungerende, men som smartphone er den en dinosaur. Vores råd: Vent med at investere i Nokias kamerateknologi til den kommer i en bedre mobiltelefon. Gud ske lov har Nokia lovet, at vi får 808‘erens Pureview-kamerateknologi at se i de Windows Phone-baserede Lumia-modeller inden året er omme. Se, det bliver interessant!
