Home » Hardware » Guide: Alt du skal vide om overclocking
Guide: Alt du skal vide om overclocking

Guide: Alt du skal vide om overclocking

Share

Overclock din gpu

1 flere programmer

Ligesom med cpu-benchmarking skal du downloade software for at komme i gang. Først downloader du GPU-Z. Dette program fortæller dig nøjagtig, hvilken gpu du har, inklusive alle tallene, og den overvåger også den maksimale boost-frekvens, hukommelsesfrekvens og temperaturer. Du skal også bruge en hurtig syntetisk benchmark såsom Furmark til at syntetisere belastning, en mere dybdeborende 3D-bench-mark som Strike [Billede A], en in-game-benchmark (vi foretrækker Far Cry Primal) og et program til at overclocke med. Til Nvidia-kort foreslår vi, at du bruger MSI Afterburner. Til AMD kan du enten bruge den integrerede Wattman-overclockingfunktion i Crimson eller Sapphires TriXX-software, afhængig af hvad der er til rådighed til dit kort. I dette tilfælde overclocker vi et Nvidia GTX 1080, men fremgangsmåden er den samme for begge mærker.
2 flere indledende test
Vi vil benchmarke kortet ved standardfrekvensen og notere, hvordan det yder, i et regneark. Åbn GPU-Z, klik på fanen “Sensors”, klik på “GPU Core Clock,” og vælg “Show highest reading.” Gør det samme for “GPU Memory Clock.” Åbn nu Fire Strike, og kør standard-benchmarken mindst to gange. Noter GPU-Z’ registreringer af de højeste frekvenser for Core og Memory Clock [Billede B]. Det viser, hvor langt gpu’en presser kernen ved standardfrekvensen. Noter den gennemsnitlige Fire Strike-score, og kør så din in-game-benchmark. Noter også dens resultat. Her kan du også skrive temperaturerne ned (tjek GPU-Z), men du løber ind i siliciumbegrænsninger, længe før temperaturen bliver for høj.

Se også:  10 svar på dine spørgsmål om mobiltelefoner

3 skru op

Åbn MSI Afterburner, og sæt “Power Target” på maksimum. Vær ikke bekymret for det stigende “GPU Temp Target,” for det er stadig et godt stykke under overgrænsen. Så går du i gang med at øge “GPU Clock Offset.” Til at begynde med øger du den med 50 MHz og klikker “Apply.” Åbn Furmark, og sæt den til en opløsning, der passer til dit kort (vi satser på at emulere 100 procent uden hakken). Med vores GTX 1080 vil det sige 2560 x 1440 ved en AA-indstilling på x4. Kør “GPU Stress Test”, og se, om Furmark eller skærmen låser. Hvis den stadig er stabil efter tre minutter, øger du clock offset med yderligere 50 MHz. Bliv ved med det, indtil den låser. Tag noter undervejs.

Se også:  Lækker teknik: Her er de nye AMD Ryzen cpu’er
4 løs dine spændingsproblemer

Nu skal spændingen op, så vi kan presse kernefrekvensen endnu højere op. I MSI Afterburner går du til “Settings,” klikker ved “Unlock voltage control” i den første fane og vælger din korttype. Gå tilbage til hovedinterfacet, tilføj 10 mV/10 procent ekstra på overvolt-sektionen, og prøv din overclock igen. Hvis det ikke virker, bliver du ved med at tilføje spænding, indtil du når op omkring +40 procent. Hvis du går højere op, får du sandsynligvis problemer med stabiliteten. Fra nu af gælder det om at finde det ideelle punkt til kernefrekvensen. Gå op eller ned i trin på 10 MHz, indtil du har fundet gpu’ens begrænsning.

5 pas på grafiske anomalier

Nu har vi en stabil overclock med Furmark, og så skal vi se, hvordan det klarer sig i en mere intensiv benchmark. Åbn Fire Strike, og kør en enkelt omgang. Hold øje med sagerne. Du skal navnlig være opmærksom på det, der ikke bør forekomme: grafiske anomalier, såsom flimren, grønne eller lilla pletter. Spar tid ved at gå direkte til Scene 2 eller Scene 4, for de er de mest grafikintense.

TAGS
cpu
gpu
Guide
MSI
overclocking

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S