Home » Hardware » Guide: Alt du skal vide om overclocking
Guide: Alt du skal vide om overclocking

Guide: Alt du skal vide om overclocking

Share

GPU Overclocking: Gider vi virkelig?

Nu er processoren ordnet. Hvad skal der så ske? Hvis vi ser bort fra hukommelsen (den kommer vi til), drejer det sig helt og holdent om grafikkortet. For gamingfolket er dette stykke hardware afgørende, når det drejer sig om at pumpe frames ud. Man kan overclocke de fleste grafikkort – nogle af dem er beregnet til det, andre er det i mindre grad. Overclocking af en gpu øger normalt de gennemsnitlige framerates, men det er endnu vigtigere, at de minimale framerates også stiger. Man får altså en mere flydende oplevelse, og man slipper for screen-tearing.

Tilbage til tegnebrættet

Overclocking af en gpu er tæt beslægtet med overclocking af en cpu. Man bør som regel begynde med den samme øvelse: research. Find ud af, hvad din gpu kan klare, hvilken arkitektur den er lavet på, og hvor godt den overclocker. I modsætning til cpu’er varierer gpu-arkitekturer voldsomt, når det gælder overclocking-potentiale.
Vi bruger referencekortet Nvidia GeForce GTX 1080 med Pascal-arkitekturen, der minder meget om overclocking-kongen Maxwell.

OC-Profiler og Pre-binned chips

Er OC-profiler en god ide? Det er ligesom diskussionen om automatisk versus manuel, som vi tidligere var inde på: Der er ikke den store forskel. Asus, MSI, Gigabyte og EVGA har på forhånd defineret en specifik hastighedsprofil for hver kortgeneration, og de inddrager den i en eller anden form for gpu-overclockingsoftware. Det kan fungere udmærket, hvis man er heldig i siliciumlotteriet, men det kan også ende med fiasko, hvis processoren ikke klarer sig, og man kan ende med et kort, der ikke kan leve op til sin overclockprofil. Ofte er der ingen forskel på en for-overclocket gpu og en almindelig – man bruger sandsynligvis blot en mere aggressiv over-clockprofil end nødvendigt.

Se også:  Guide: Genopret din pc fra den store katastrofe

Så er der spørgsmålet om pre-binning. Alle chips bliver sorteret under produktionen. Se for dig siliciumskiverne: Hver af dem rummer en komplet generation af processorer, idet placering og variation i siliciummet bestemmer hver chips væsen. Midten af skiven er altid af bedre kvalitet end kanten. Og det er her, producenten afgør, hvilke processorer der skal være 1080, 1080 Ti eller Titan. Det er dem, der bliver solgt til aftermarket-partnere. Disse producenter kan enten placere dem i de kort, de er beregnet til, eller sortere dem yderligere. Det gør de ved at teste, hvilke kerner der lækker mest spænding, hvilke chips der kræver mindst spænding, og hvilke chip der overclocker bedst. De allerbedste ender i de dyre “premium”-kort såsom EVGAs FTW-kort, mens de mindre gode kommer i mellemklassekort.

Se også:  Qualcomm og non-x86 er på vej

Kølemuligheder

Man skal også overveje begrebet køling. Der er fire kategorier. Standardkøleren har en enkelt indgangsventilator, der trækker luft ind i et lukket kammer og skubber den gennem en køler og ud af åbningerne bagtil – det er glimrende, hvis pladsen i kabinettet er trang. Så er der dobbelte eller tredobbelte spredningskort. Det er ofte de tunge drenge – Asus’ DCU III, Gigabytes Windforce og MSI’s Twin Frozr er gode eksempler. Disse kort trækker luft ind og rundt om ventilatorerne og skubber den ned gennem en køler og ud i det omgivende kabinet. De er ofte stille og effektive.

Endelig er der de helt vandkølede kort. De omfatter enten en lukket løkke såsom Fury X eller forudinstallerede vandblokke som i EVGA Hydro Copper. Og oven i alt dette findes der forskellige hybrider, der ofte inddrager en kombination af luft- og vandkøling.
Der findes også aftermarket-kort med mere komplicerede løsninger, herunder avancerede. MOSFET’er og chokes i kombination med bedre strømfaseudformning, hvilket giver bedre overclocks og højere ydelse som standard.

 

 

TAGS
cpu
gpu
Guide
MSI
overclocking

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S