Home » Hardware » Guide: Alt du skal vide om overclocking
Guide: Alt du skal vide om overclocking

Guide: Alt du skal vide om overclocking

Share

Entusiastens guide til det afgørende brud med hertz-barrieren.

De to vigtigste dage i ens liv er den dag, man blev født, og den dag, man finder ud af hvorfor. Så vidt Mark Twain. Noget lignende gælder for en pc: De to vigtigste dage i dens liv er dagen for dens fødsel og den dag, man presser den til dens fulde potentiale. Pc’er er beregnet til at blive presset. Det er den konstante stræben efter større ydelse, højere clockfrekvenser og større IPC (instruktioner pr. clockcyklus) fra generation til generation, der ansporer computerindustrien til at begive sig fremad.

Forbrugerne vil have mere.

Mere ydelse, hurtigere indlæsningstider og hurtigere rendering med højere kvalitet. Anderledes er det ikke. Og hvordan får man mest muligt ud af en processor? Man overclocker den. Bevares, der er visse forbehold – navnlig strømforbrug – men efter vores mening overstiger de positive aspekter langt de negative. Der er naturligvis altid brokkehoveder, som står parat med udsagn i stil med “Får du virkelig noget ud af 100 points i Cinebench?” eller “Det er spild af den ekstra energi”, men tro os: Det er rent vrøvI.

Hvorfor? Ganske enkelt fordi fordelene ved cpu-overclocking i et arbejdsmiljø er kolossale. Når man for eksempel går fra 4,0 GHz til 4,8 GHz på en Intel Core i7-6700K, kan man have fornøjelsen af at barbere 20 procent af, når det gælder renderingstider i sammenligning med standardfrekvensen. Det lyder ikke af meget, men hvis man tænker på, at det kan tage en time at rendere en gennemsnitlig 10-minutters 4K-video, sparer man 12 minutter på en enkelt kørsel.

Gør det tre gange om ugen i løbet af et år

Besparelsen i tid bliver virkelig signifikant. Det spiller efter vores mening en anselig rolle. Hvis man hævder, at overclocking er overflødig, svarer det til at sige, at det ikke giver mening at ønske sig større processorhastighed. Når det gælder gpu-overclocking, taler vi udelukkende om fritidsaspektet, altså gaming med højere framerates, men det vender vi tilbage til senere. Til sagen: Hvad har du brug for at vide? Hvad skal du kunne for at skrue op for frekvensen? Og hvad kan du gøre for at gøre dit system mere stabit, nu du er i gang? Du må vist hellere læse videre …

Se også:  Guide: Windows 10 gør det selv-manual
Hvad kan man forvente af overclocking?

Du har valgt din hardware, du har anskaffet din overclocking-egnede maskine, og nu skal du i gang med noget research om din kerne og dens clockpotentiale. På din processor kan du se en række tal. Dem kalder man chippens batch, og de viser, hvilken siliciumskive din chip bygger på. En hurtig Google-søgning fører ofte til fora, hvor andre entusiaster afprøver kerner fra de samme skiver. Her kan du få en fornemmelse af, hvad din kan klare.

Det kan også betale sig at lave noget generel research. Heldigvis kan man læse anmeldelser, der viser, hvad man kan forvente af overclocking-potentiale. Hvis man har en solid viden om, hvor langt man kan drive en chip, får man også en fornemmelse for, hvor heldig man kan være.

 

Valg af bundkort

Ens valg af bundkort er en af de faktorer, der varierer mest, når det gælder overclocking-erfaring – uanset om vi taler om hardwarevalg, UEFI BIOS eller generel stabilitet. Alle har et bestemt bundkortmærke, som de nyder at overclocke på. Vores foretrukne leverandør er Asus. Det rene og effektive BIOS i kombination med et væld af ekstra indstillinger betyder, at vi har fuld adgang til en lang række overclocking-funktioner, som hos andre producenter ofte er glemte, låste eller ikke er inkluderede.

Se også:  Guide: Få det fulde udbytte af OneDrive

Bundkort

Det betyder ikke, at man finder de højeste overclock-rekorder her, men den almindelige bruger, der kun har adgang til én processor, kan i de fleste tilfælde få en meget imponerende ydelse ud af et Asus-bundkort.

Bortset fra UEFI BIOS, overclocking-profiler og indstillinger styrer bundkortet leverancen af strøm til processoren. EPS-forsyningen sender strøm direkte til processoren, hvor den bliver konverteret via spændings-reguleringsmoduler (VRM’er) ved hjælp af en kombination af pulsbreddemodulatorer (PWM’er) og metaloxid-halvleder-felteffekttransistorer (MOSFET’er) fra 12 V og ned til de 1,2 V VID, som cpu’en skal bruge.

Automatisk vs. Manuel

Her beskæftiger vi os med automatiske overclocking-profiler og -funktioner. Asus har sin AI Tuning, MSI sin Game Boost technology, ASRock sine forudindstillede profiler og så videre. Hvis en bundkortproducent har et Z170-bundkort, medfølger der sandsynligvis en form for automatiseret overclocking.

I teorien er de fremragende, en nem metode til at opnå en stigning i clockhastigheder på 10-20 procent. Når det er sagt, vil der altid være begrænsninger, og disse automatiske funktioner tilfører næsten altid mere spænding, end der strengt taget er brug for. For eksempel tilfører vores automatiske Asus AI Tuning en Vcore på 1,34 V, hvilket giver os en overclock på 4,3 GHz. Til sammenligning kan vi få den samme
overclock med blot 1,31 V på Vcore, og det reducerer temperaturniveauet med 10 grader, samtidig med at den generelle stabilitet bliver bevaret.

1 2 3 4 5 6 7 8Næste

TAGS
cpu
gpu
Guide
MSI
overclocking

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S