Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tri-band router sikrer fuld drøn på nettet

<strong>Orbi WiFi System er den første router til private, som anvender tre separate frekvenser til at sikrer høj hastighed i hjemmet - uanset om du sidder i stuen, ude på terrassen eller nede i kælderen</strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Takket være Tri-band Wi-Fi kan Orbi-routeren sende data med 1,7 Gbps hastighed til hver satellitenhed via et dedikeret trådløst bånd på 5 GHz. Og derfra videre ud til hver tilsluttet enhed på to separate Wi-Fi bånd. Det giver bedre dækning og højere hastighed til hver enhed. Som at have en virtuel kabelforbindelse" fortæller Pål Vatneberg, nordisk salgschef for Netgear.

Han fortsætter: "Orbi-systemet er designet på baggrund af Netgears 20 års erfaring med de netværksmæssige udfordringer, som forskellige bygningers kompleksitet og størrelse medfører. Samtidig opfylder det de stadig større krav om hastighed og samtidig streaming til trådløse enheder, der kendetegner helt almindelige hjem i dag. Folk forventer at have adgang til en lynhurtig Wi-Fi forbindelse, uanset hvor de er, og uanset hvor mange der er på netværket. Det kan NETGEAR Orbi levere."

Simpel installation

Det nye Orbi WiFi System består af en Wi-Fi router samt en separat satellitenhed. Installationen af systemet er enkel. Orbi-routeren sluttes direkte til hjemmets eksisterende gateway eller modem. Satellitenheden opstilles et centralt sted i huset. De to komponenter er allerede knyttet til hinanden, og der er ikke behov for direkte sigtelinje mellem dem. Orbi kan bruges som en fuldt funktionel router, der kan konfigureres med få klik på enhver tilsluttet enhed. Den kan også bruges som en kraftig Wi-Fi forstærkning til det adgangspunkt eller modem, der allerede er installeret i huset.

Orbi WiFi System kan uden problemer dække enhver krog af et hjem på op til 350 m2 med blot en enkelt satellitenhed, og inden udgangen af 2016 vil det være muligt at købe både Orbi-systemer med flere satellitenheder og separate satellitenheder til at udvide eksisterende Orbi-systemer.

Uddrag af funktioner i NETGEAR Orbi WiFi System

• Orbi Wi-Fi router med satellitenhed – høj hastighed i hele hjemmet via Tri-band Wi-Fi
• Op til 350 m2 Wi-Fi dækning med mulighed for fremtidig udvidelse
• 802.11ac AC3000 Wi-Fi med en hastighed på op til 3 Gbps*
• Dedikeret 1,7 Gbps 5 GHz quad stream forbindelse mellem Orbi og satellitenhed
• 4 Gigabit Ethernet LAN-porte og 1 USB 2.0 port på både router og satellitenhed
• Avancerede funktioner: IPv6, Dynamic DNS, port forwarding, forældrekontrol m.v.
• Automatisk firmwareopdatering: Altid nyeste software og sikkerhedsopdateringer
• Avanceret Wi-Fi sikkerhed, WPS, 64-/128-bit WEP; WPA/WPA-2 PSK/Enterprise

NETGEAR Orbi WiFi System med én Orbi-router og én satellitenhed kan købes i Danmark fra september til en vejledende pris på 3.790 kroner.
Orbi-routeren kan købes separat til en vejledende pris på 2.190 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere