Home » AOD Pro » Automatiseret forretningssystem i skyen kan vokse med virksomheden
Automatiseret forretningssystem i skyen kan vokse med virksomheden

Automatiseret forretningssystem i skyen kan vokse med virksomheden

Share

Et onlinebaserede forretningssystem, NetSuite, ønsker at gøre virksomhedsprocesserne lettere ved at automatisere dem. Det amerikanske system, som nu er rykket ind i Skandinavien, forstår lokale skattesystemer

Transparens, lettere analyse af data og automation af processer i virksomheden er noget af det vigtigste for en virksomheds mulighed for vækst og lettere daglig drift. Det er et af de budskaber som Gary Wiessinger, SVP, Product Management hos NetSuite, leverede firmaets brugerkonference i Las Vegas, hvor AOD PRO var til stede.

NetSuite, der er et Oracle-selskab, er både navnet på firmaet og det cloudbaserede forretningssystem, selskabet står bag, og hele ideen bag er, at systemet kan håndtere alle forretningsprocesser, lige fra fakturering over automation til regnskab og planlægning – uanset virksomhedstype eller -størrelse.

Store og små virksomheder

Vi spurgte James Chrisham, VP International Product hos NetSuite, om det virkelig kan passe, at et enkelt system både kan håndtere alle opgaverne i en virksomhed og samtidig være et system, der passer til virksomheder af alle størrelser.

”Svaret er både ja og nej. NetSuite er en skalerbar platform, hvor vi tager brugerne med på rejsen, og hvor vi har løsninger i alle vertikaler. Som udgangspunkt passer vi til alle virksomhedstyper og -størrelser, og vi har mulighed for at bruge add-ons ind i systemet til virksomheder med specielle krav – hvilket vi ofte ser hos de største virksomheder,” forklarer James Chrisham.

Han forklarer at det handler om, hvad virksomhederne har brug for, og at NetSuite passer rigtig godt til virksomheder i vækst.

Se også:  Dansk supercomputer går i skyen og kan nu bedre hjælpe med at redde liv

”NetSuite er bygget om med fleksibilitet og skalerbarhed som nøglebegreber. Med alle vores forskellige moduler betyder det, at du kan starte småt, og efterhånden som din virksomhed vokser, kan du koble flere moduler på,” siger James Chrisham.

En norsk case

Det kan Jon Soløy, CEO hos norske Scandinavian Home Products, skrive under på. Han valgte tilbage i 2015, at hans virksomhed skulle være cloudbaseret, og efter lidt research valgte han det dengang meget nye NetSuite.

”Officielt startede vi så med NetSuite 1. januar 2016, og systemet har hjulpet os til at vokse gennem årene, uden at vi har måttet hyre ekstra personale til de administrative opgaver,” fortæller Jon Soløy til AOD PRO.

Soløy oplyser, at virksomheden, der importerer og sælger dyre symaskiner i hele Skandinavien og Europa, ikke mindst har god brug for logistikdelen af NetSuite.

”Vi har lange leveringstider på vores produkter, op til fire måneder, og derfor skal vi have et godt logistiksystem, der er integreret med resten af virksomheden,” forklarer Jon Soløy.

Han forklarer, hvordan at virksomheden, der har kunder i hele Skandinavien og resten af Europa, skal håndtere forskelligt salg alt efter, hvor kunden befinder sig. Kunden skal faktureres i den korrekte valuta med de korrekte skatteregler, samtidig skal produktet registreres i de rigtige systemer, sendes fra det rigtige varehus, og den nødvendige interne fakturering skal foretages.

”De opgaver automatiseres i NetSuite, og det gør det utrolig let for os at håndtere de daglige salgsopgaver,” siger Jon Soløy.

Se også:  Ny cloud-tjeneste skal gøre det mindre komplekst at udvikle til skyen

Overblikket over virksomhedsprocesserne får Jon Soløy leveret gennem et kontrolpanel, som han selv kan rette til, så det viser præcis det, han ønsker at se.

”Det samme kan alle andre i virksomheden, og den fleksibilitet er vigtig i vores hverdag,” forklarer Jon Soløy.

Løbende tilpasninger

Da Scandinavian Home Products startede med NetSuite var systemet ikke gearet til de komplicerede skandinaviske skatteregler. Men det var noget, der løbende kom styr på.

”Opstartsprocessen var klart lidt besværlig. Men NetSuite assisterede os, og løbende blev systemet opdateret til at forstå vores lokale regler,” siger Jon Soløy.

”Det er netop en af vores store styrker. I dag har vi ikke alene sprogmoduler, men også moduler der forstår skattelovgivning i stort set alle lande,” siger James Chrisham.

Systemet bliver løbende tilpasset og justeret, og derfor er Jon Soløy glad for at hans firma har en supportaftale, der sikrer, at de kan få den nødvendige hjælp.

”Der er ingen tvivl om, at NetSuite er årsag til, at vi i dag kan omsætte for tæt på 20 millioner kroner om året, og det med kun fem ansatte,” siger Jon Soløy.

James Chrisham slutter af med at fortælle, at det er vigtigt for NetSuite at de små virksomheder ikke behøver at tænke på it eller driften af den.

”De skal koncentrere sig om at drive deres forretning. Hvis de kan åbne en webbrowser, kan de også bruge NetSuite,” lover James Chrisham.


TAGS
Cloud
forretningssystemer
Oracle
skyen
smv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S