Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Optimér batterilevetiden på Linux - del 1

Brug Linux til at vride den sidste dråbe kraft ud af din
netbook, samtidig med at du sparer energi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Alle, der bruger bærbare maskiner, har en ting til fælles: Vi vil have batterierne til at holde længere. Uanset om det gælder den daglige pendlertur eller flyveturen hjem til jul med familien, giver 30 minutters ekstra strøm 30 minutters ekstra underholdning. Hvis du kører en Linuxbaseret distribution på din netbook, kan du gøre meget for at vride selv den sidste negativt ladede ion ud af kraftkilden. Her gennemgår vi de bedste teknikker, vi har fundet.

Det gør ikke noget, hvis du ikke er netbookbruger, for mange af disse oplysninger kan også bruges på Linux-bærbare. Vi har imidlertid skræddersyet vores råd til netbooks, fordi de sjældent omfatter komplette distributioner (og dermed heller ikke en nem måde at kompilere og installere ny software på). Vi fokuserer på Intels Moblin og Canonicals UNR (Ubuntu Netbook Remix), to af de populæreste Linuxdistributioner til netbooks, men der er bestemt ingen grund til, at du ikke kan bruge en komplet distribution på din maskine og indføre de samme ændringer i strømstyringen.

Netbook-Linux er stadig ved at træde sine barnesko. Det betyder, at der endnu er meget, der kan gøres for at gøre enhederne mere energieffektive, og hver ny version af distributioner som Moblin eller UNR bliver bedre til det. Men det betyder også, at hardwarekompatibilitet og strømbesparelse er eksperimentel for hver distribution, især hvis du selv har installeret den.

Indtil der bliver lavet netbookdistributioner til specifikke netbooks, er der dog altid noget, du kan gøre for at få den til at fungere bedre på din egen maskine. Vi taler ikke om kolossale forbedringer, men hvert lille skridt kan måske øge batterilevetiden med omkring fem procent. Selv om kun et eller to af dem virker, vil du få mere liv i maskinen. Ligesom de fleste andre ting, der har med Linux at gøre, er det et spørgsmål om at prøve sig frem.

De nemme mål

1 Somme tider er det den mest forudsigelige strømbesparelse, der giver det bedste udbytte. Trådløs og bluetooth er vores første mål. Selv når du ikke bruger disse forbindelser, forbruger radioenheden inde i maskinen stadig energi, idet den enten holder en forbindelse åben eller leder efter nye net og enheder, den kan koble sig på. Både

Moblin og UNR gør det muligt at slå disse enheder fra på skrivebordet, men disse funktioner kan ikke nødvendigvis slå radioen helt fra. Den bedste mulighed er at bruge en tastaturgenvej, der er knyttet til ens enheder. De er som regel vist med blåt på tastaturet, og du skal typisk trykke [Fn] plus et tal. Taltasten viser normalt et ret flertydigt ikon, som du skal afkode for at finde ud af, hvilket tal der er det rette. Hvis du er heldig, får du også en skærmmeddelelse, der fortæller, hvad der sker.

Der er imidlertid nogle netbooks, som ikke har funktionstaster til at slukke for trådløse radioer og bluetooth-radioer, og du må ikke løbe risici med software-slukkefunktionen. Samsungs populære NC10 er et eksempel på en maskine, der ikke har en tastaturfunktion. I disse tilfælde er den eneste mulighed at ændre en indstilling i netbook'ens bios – en indstilling, der forbliver sådan, indtil du genstarter maskinen og manuelt dropper ændringen.

Ligesom på mange stationære maskiner kan du normalt gå ind i netbook'ens bios ved hurtigt at trykke [F2]. Men ligesom med tastaturgenvejene afhænger det af producenten (og det gælder også det, du kan eller ikke kan slukke for i bios). Med NC10, for eksempel, kan du stille dine trådløse enheder til »Always Off« fra bootmenuen i bios. Nu vi er der, kan du også overveje at slukke for »Internal LAN« i Advanced-menuen, for Ethernet-porten kan stjæle strøm, selv om den ikke er i brug. Du bør også sikre dig, at eventuelle strømbesparende tilstande er slået til.

Skærmens lysstyrke

2 Når du skruer ned for skærmen, kan du spare megen strøm, men det kan somme tider være problematisk med visse netbooks, der kører en Linuxdistribution. Det skyldes, at tastaturkombinationen måske ikke fungerer fra skrivebordet, og softwaren kan heller ikke altid ændre lysstyrke. Linuxkernen skal understøtte den specifikke enhed. Hvis den gør det, skal distributionen også bruge den korrekte version af kernen og omfatte en måde at ændre lysstyrke på. Hvis det ikke er tilfældet, kan du måske alligevel justere skærmens lysstyrke fra kommandolinjen.

Fidusen er at bruge en speciel form for fil, der opsøger skærmhardwaren. Den kan du finde ved at skrive ls/sys/class/backlight/. Hvis du ikke har mødt »/sys«-rækken af mapper før, indeholder den masser af mapper og filer, der henviser til hver af enhederne på systemet. I stedet for at repræsentere filerne og mapperne på en lagerenhed er denne struktur en portal til konfigurering af plug-and-play-hardware, der bliver fundet på systemet. Det omfatter enheder som netbook'ens skærm, cpu og drev.

Når man skal ændre værdier i /sys-træet, skal man gå til administratorens konto på maskinen. Ubuntu-brugere kan ikke bruge sudo, som de plejer, fordi den kommando, der ændrer værdierne, faktisk er to kommandoer. Den ene sender output til den anden.

Sudo-privilegierne gælder kun for den første og giver ikke adgang til at ændre parameteren i den anden. Det kan man komme udenom ved at starte en ny bash-session ved hjælp af sudo. Den starter en pseudo-administrator-tilstand, hvor hver efterfølgende kommando bliver eksekveret med rod-privilegier. Moblin-brugere skal blot skrive su efterfulgt af deres rod-kodeord for at opnå det samme.

Indholdet af »/sys/class/backlight/« bør ligne noget i retning af »acpi_video0«, men det afhænger af kernedriveren til ens hardware. Under denne mappe finder man en speciel form for fil, der hedder »brightness«. Hvis man undersøger værdien for denne fil ved at skrive cat acpi_video0/brightness, vil man se den aktuelle indstilling for skærmens lysstyrke. Den er som regel mellem 0 og 100 og kan bevæge sig op i trin, der er defineret af hardwarens egenskaber.

Det omvendte af denne undersøgelse er at angive en værdi for denne specielle fil i håbet om at ændre skærmens lysstyrke. Hvis man for eksempel skriver echo 100 > acpi_video0/brightness, opnår man maksimal lysstyrke, mens en værdi omkring 15 bør være tæt på skærmens minimum.

I næste afsnit kigger vi på yderligere tips til, hvordan du kan få mere ud af dit batteri i Linux.

At lulle maskinen i søvn ved at lukke låget og åbne det igen har sjældent den ønskede virkning på Linux. Det er ofte nemmere blot at slukke maskinen og tænde den igen. Forholdene er langt bedre nu end tidligere, men dvale er et af de kerneområder, der stadig er problematiske. Problemet er, at hvert stykke hardware i systemet skal reagere forudsigeligt på sleep-kaldet, og det kræver velopdragne drivere med en god forståelse for deres hardwaremuligheder.

Det kan man desværre ikke sige om mange Linuxdrivere – navnlig ikke når det gælder grafikkort. Den eneste undtagelse er hardware, der er udviklet af Intel. Intel har foretaget en stor investering i Linux, og selskabet bliver ved med at foretage store forbedringer i driverne til dets egen hardware. Moblin-distributionen er højdepunktet i denne indsats, og her fungerer sovetilstanden udmærket på de fleste Atom-baserede maskiner og på dem, der bruger andre former for Intelprocessorer.

Hvis man skal bruge hardware fra andre producenter, er vores bedste råd at sikre sig, at kernen er så opdateret som muligt. Tingene ændrer sig konstant i Linuxverdenen, og det kan vise sig, at eventuelle problemer allerede er blevet løst med en kerneopdatering.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge...

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Sluk for kameraet

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]