Home » Netværk » Opret et trådløst net
Opret et trådløst net

Opret et trådløst net

Share

Er du flyttet ind i en ny bolig og fået en ny router, eller har du aldrig haft trådløst netværk? Så se her, hvordan det sættes op

Der er en lang række fordele ved at have et trådløst netværk frem for et kablet netværk. Med det trådløse netværk (kaldet WiFi) kan du bevæge dig frit rundt i din bolig og alligevel altid have netadgang. Det er særlig smart, hvis du har en bærbar computer eller en smartphone, der også kan komme på internet via netværket. Det samme kan mediaservere og efterhånden sågar tv-apparater.

Kernen i netværket er en trådløs router, og her viser vi trin for trin, hvordan du får den trådløse router sat op, så du har adgang til den fra en pc. Vi har her sat netværket op på en engelsksproget pc, som nogle danskere jo har, men opsætningen er nøjagtig den samme på pc med dansk styresystem.

[pt id=’2020167′ size=’large’ link=’file’]

 

1 Ved ældre pc’er

Hvis du har en pc af ældre dato, er der muligvis ikke indbygget modtagelse af trådløse signaler. Så skal du bruge en særlig WiFi-dongle, som indsættes i pc’ens USB-indgang. Windows sætter den automatisk op. Følg blot vejledningen på skærmen.

[pt id=’2000000′ size=’large’ link=’file’]

 

2 Tjek status

Hvis alt er gået, som det skal, har du nu et lille trappelignende ikon på proceslinjen nederst til højre på skærmen. Før musen hen over det, og du får en status på din trådløse forbindelse. Hvis du ikke er koblet på, vil der sidde en gul ”sol” oven i trapperne.

[pt id=’2020169′ size=’large’ link=’file’]

 

3 Hvad findes der af signaler?

Venstreklik på trappeikonet, så vises alle trådløse netværk inden for computerens rækkevidde. Det kan være dine naboers netværk. WiFi-signaler går igennem vægge. Du kan se signalstyrken og andre oplysninger ved at trække musen hen over dem.

[pt id=’2020170′ size=’large’ link=’file’]

 

4 Vælg dit netværk

Du skal bruge dine log-in til dit netværk – dets navn (kendt som SSID) og adgangskoden – for at koble dig på fra din pc. Disse oplysninger afhænger af routeren, du har købt. Klik på dit netværk og på Connect-knappen (Opret forbindelse).

[pt id=’2020171′ size=’large’ link=’file’]

 

5 Indtast adgangskoden

Nu skal du indtaste din adgangskode. Du kan vælge at sætte flueben i boksen under indtastningsfeltet, så kan ingen se, hvilke bogstaver du skriver – det er en god ekstra sikkerhed, men strengt taget kun nødvendig, hvis du befinder dig i et offentligt rum.

[pt id=’2020172′ size=’large’ link=’file’]

 

6 Virkede det?

Hvis du har indtastet adgangskoden korrekt, vil den gule sol forsvinde fra trappeikonet, og du er klar til at surfe mv. Du kan tjekke en ekstra gang ved at venstreklikke på ikonet. Hvis du er på, vil der stå ”Connected” (”Tilsluttet”).

Se også:  Netgear RAX200 [TEST]: Vildere trådløse netværk med Wi-Fi 6
[pt id=’2020173′ size=’large’ link=’file’]

 

7 Godt beskyttet

Din forbindelse sættes i Windows op som ”Public” (”Offentlig”), hvilket giver maksimal beskyttelse, men lav fleksibilitet. Klik på trappeikonet og vælg ”Open Network and Sharing Center” (”Åbn netværks- og delingscenter”). Derhjemme vælger du ”Home”.

[pt id=’2020174′ size=’large’ link=’file’]

 

8 Mere end en?

Du kan koble flere computere til dit netværk. Men hvis du skal sætte flere maskiner op, behøver du ikke gå igennem opsætnings-proceduren på hver enkelt pc. Du skal blot have gennemført processen én gang. Begynd med at klikke på trappeikonet, højreklik på dit eget netværk og klik på ”Properties” (”Egenskaber”) for at få indstillingssiden for det trådløse netværk.

[pt id=’2020175′ size=’large’ link=’file’]

 

9 En USB-nøgle

Klik så øverst på Connection (Forbindelse) og klik på USB-linket nederst (på dansk: ”Kopier denne netværksprofil til et USB-flashdrev”). Sæt en USB-hukommelsesenhed og følg vejledningen. Herefter kan USB-enheden flyttes over på en anden maskine, som opsættes automatisk.

[pt id=’2020179′ size=’large’ link=’file’]

 

10 Virker det nu?

Så skal vi se, om alt fungerer, som det skal. Åbn en browser, og kobl dig på din favorithjemmeside. Den kommer frem … du er på! Windows husker dine netværksindstillinger og din adgangskode, så du automatisk kobles på nettet, næste gang du er inden for rækkevidde.

[pt id=’2020184′ size=’large’ link=’file’]

 

SSID

Se også:  Google Nest WiFi [TEST]: Stuevenligt Wi-Fi-system med stemmestyring

Navnet på dit netværk (Service Set IDentifier). Andre netværk i nærheden må have et andet SSID, så der ikke opstår ”sammenstød”.

Dongle

Dette er en fællesbetegnelse for små hardware-enheder, som giver nye pc-muligheder. For eksempel et USB-baseret WiFi-modul eller et eksternt lydkort.

Router

En såkaldt router skaber netværket ved at sende og modtage trådløse signaler. Den er hjertet i dit WiFi-net. Routeren er med kabel koblet direkte til internettet, eller det er koblet til et kabelmodem, som er forbundet til internettet.


TAGS
Guide
router
Tips og trick
trådløst netværk
wifi
Windows 7

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S