Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Oplev sommerens sport uanset hvor du er

Er du vild med sport, så er sommeren 2014 et klart hit, for ud over de sædvanlige topbegivenheder byder sommeren på FIFA World Cup – også kaldet VM i fodbold. Vi finder grejet, der sikrer, at du kan opleve sporten uanset, hvor du er i sommermånederne.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sommeren 2014 bliver helt vild – i hvert fald hvis du bare elsker sport. For ud over de sædvanlige højdepunkter som Tour de France og Wimbledon er der i år VM i fodbold i Brasilien – eller FIFA World Cup, som begivenheden officielt hedder. Måske er du på ferie, når din yndlingssport skal opleves, eller du er på jobbet eller bare derhjemme. Men uanset, hvor du er, skal intet stoppe dig i at følge med i begivenhederne. Du skal bare have det rigtige grej, så har du adgang overalt.

Tilbagelænet i sofaen på hjemadressen har du de bedste muligheder for unikke oplevelser, som ligger meget tæt på det at være rigtigt til stede på et sportsstadion. Størrelsen på tv-skærmene fortsætter med at vokse, og nu er skærme på 50 tommer og lidt mere kommet inden for økonomisk rækkevidde. Det giver en særdeles virkelighedsnær kiggeoplevelse.

Den mobile forbindelse

Hvis du så ydermere tilslutter et godt musikanlæg til tv’et – eller en lydbar med surroundeffekt – kan du mærke bruset fra lægterne,
når de 22 mand løber ind til VM-finalen. Så bliver det ikke bedre derhjemme!

Hvis du er på ferie hjemmefra, er situationen jo en noget anden. Men med styrkelsen af det mobile netværk – senest med 4G – kan der overføres store mængder data til mobile enheder. Nogle steder i tyndtbefolkede områder er der stadig problemer med den såkaldte båndbredde (eller med overhovedet at få en dataforbindelse), men generelt kan du i dag med succes opleve direkte tv-transmissioner af sportsbegivenheder på din tablet eller smartphone, hvad enten du sidder ved stranden eller på en café.

Det gælder i hvert fald herhjemme. I udlandet er udfordringen, at streaming af data via mobilnettet kan blive en meget dyr fornøjelse, så her skal du ubetinget opsøge et offentligt Wi-Fi-net. Mange hoteller har ”gratis” Wi-Fi, men tjek lige, hvor gratis det er at hente store mængder data, før du streamer løs.

En anden udvikling, der er perfekt for sportselskere (og musikelskere), er den eksplosive vækst inden for trådløse højttalere. Nu kan du få dem i alle størrelser, også i kompakte formater, så du kan tage dem med til stranden eller lægge dem i feriekufferten.

Sportsnyhederne fra radioen eller musikken henter du ganske enkelt til højttalerne fra din smartphone eller tablet. I dag har samtlige, gængse mobile enheder mulighed for at sende trådløst med Bluetooth-standarden, som er indbygget i alle trådløse, transportable højttalere.

De mobile enheder henter data fra mobilnettet – hurtigst med 3G- og 4G-forbindelser – og dette net kan du også i et sommerhus uden internet udnytte til alligevel at komme online. Du skal blot have fat i en router, der også kan modtage mobilsignaler (via indsat simkort), og som kan fordele signalerne i huset som almindelige, trådløse Wi-Fi-signaler. Så er du på.
Der er med andre ord nærmest intet, som kan forhindre dig i at få en rigtig stor sportssommer!

Lækkert tv til en fornuftig pris. Og ikke mindst en stor skærm til sommerens sport. Tv’et benytter Sonys fine Dynamic Edge LED-teknologi med indbygget 3D-funktion og full HD.
Billeder i bevægelse ser naturlige ud med jævne forløb. Smart-tv-funktioner giver adgang til mange applikationer, spil og underholdning. Med den indbyggede PVR-funktion, kan du optage tv-indhold via tv’ets USB-indgang på en USB-stick eller en harddisk. Der medfølger to par 3D-briller. Tv’et ligger i energiklasse A+.

FAKTA
Produkttype: Full HD-tv
Størrelse: 50”
Teknologi: LED
3D: Ja
Smart-tv: Ja
Internet: Wi-Fi, DLNA
PVR: Ja

Blu-ray-system i høj kvalitet med 2,1 kanaler, hvor der er trådløs lydoverførsel via AirPlay eller Bluetooth – for eksempel fra en iPad eller en smartphone. Det er det perfekte anlæg, når tv-oplevelsen skal en ekstra dimension fra et stort lydbillede. Anlægget kan også afspille den storslåede tv-lyd fra for eksempel en fodboldkamp. To kraftfulde, stemmetilpassede satellithøjttalere med to mellemtoneenheder ledsages af en aktiv subwoofer. Det er virkelig lydkræs!

FAKTA
Produkttype: Blu-ray og musikanlæg
Højttalere: 2 satellitter og 1 subwoofer
Effekt: 2x 65 watt + 200 watt (sub)
Smart-tv i Blu-ray: Ja

Du skal have helt tjek på de seneste sportsresultater, som leveres over nettet – også selv om du er i et sommerhus uden internetadgang. Derfor skal du have denne TP-Link-enhed. Foruden at fungere som Wi-Fi-router kan den nemlig også kobles på mobilnettet (endda op til 4G), og så har du altid netadgang. Også smart, hvis telenetforbindelsen svigter, for så skifter TL-MR3420 automatisk over på mobilnettet, så du ikke mærker noget udfald. Virkelig fikst!

FAKTA
Produkttype: Trådløs router
Netværk: Wi-Fi, 3G/4G, WAN
Trådløs standard: 802.11 b/g/n
Størrelse: 204 x 138 x 44 mm

Denne praktiske, bærbare computer kan forvandles til en tablet. Du skal blot klikke tastaturet af. Af samme grund er den 10,1 tommer store skærm selvfølgelig trykfølsom. Bemærk, at der trods tabletmuligheden er tale om en ægte Windows 8.1-computer, så du kan bruge alle de populære Windows-programmer. Microsoft Office Home & Student-programpakken er præinstalleret. Computeren vejer kun lige godt et kilo.

FAKTA
Produkttype: Bærbar pc med tabletfunktion
Styresystem: Windows 8.1
Skærm: 10,1” touch, 1368 x 768 pixel
Processor: Intel Atom Z3740 processor, 1,86 GHz
Brugerhukommelse: 2 GB
Lager: 64 GB SSD

Som skabt til VM-bold! Dette højteknologiske UHD-tv har en særlig ”football-mode”, som giver et bredt lydbillede, og du kan med en USB-harddisk tilsluttet spole tilbage og se udvalgte situationer i en tv-rude (der er to tunere indbygget). Ud fra lydniveauet sætter tv’et endda selv mærker ved kraftige lydudladninger. Samsung-tv’et har et superskarpt billede i meget høj opløsning (fire gange full HD) og en billedforbedrende processor, der sikrer, at selv meget hurtige scener og motiver fremstår skarpe og uden slør på skærmen. Tv’et kan styres med stemme eller fagter.

FAKTA
Produkttype: UHD-tv
Størrelse: 48”
Teknologi: LED, 2 tunere
3D: Ja
Smart-tv: Ja
Internet: Wi-Fi, DLNA, Allshare
PVR: Ja

Få de sidste sportsnyheder fra radioen via din smartphone eller tablet. Denne bærbare højttaler er trådløs og modtager information fra alle enheder, der kan sende et Bluetooth-signal. Den følsomme antenne sikrer en stabil forbindelse, og små signallys gør parring let med en Bluetooth-enhed. Højttaleren gemmer automatisk de seks senest anvendte Bluetooth-enheder, så du hurtigt kan genoprette forbindelsen.

FAKTA
Produkttype: Trådløs højttaler
Trådløs teknologi: Bluetooth
Højttalere: 4 neodymium-transducere
Batteritid: 14 timer
Størrelse: 25,7 x 13,2 x 4,8 cm

Sonys nye tablet er et stykke imponerende teknologi, og den er skabt til underholdning. Se de seneste sportsbegivenheder, nup en omgang gaming, eller nyd en herlig sommerfilm. Det fine ips-display har en fornem farvegengivelse. Android-tabletten har to højttalere med surroundeffekt placeret, så fingrene ikke blokerer dem, når du holder tabletten. Processoren er den lynhurtige Qualcomm Snapdragon 801. Z2 kan også bruges som computeralternativ, hvis du tilkøber et tastatur. For der medfølger en programpakke med de mest anvendte Office-programmer: Office Suite Pro 7.

FAKTA
Produkttype: Tablet
Skærm: 10,1”, 1920 x 1200 pixel
Processor: Qualcomm
801 MSM8974AB Quad core, 2,3 GHz
Styresystem: Android 4.4
Kameraer: 8 mp/2,2 mp
Vægt: 439 gram

Anmelderne faldt i svime over denne smartphone, som også er usædvanlig veldesignet og i en rigtig lækker aluminiumsfinish. Skærmen er dejlig stor, 5”, så du kan følge din favoritsport på farten, og en firkernet processor sikrer, at alt kører lynhurtigt. Batteriet oplader 80 procent på en time og holder op til to dage på en opladning. Kameraet giver gode billeder, selv under ringe lysforhold. Stereohøjttalere på fronten med indbygget BoomSound-teknologi sikrer fyldig stadionlyd.

FAKTA
Produkttype: Smartphone
Skærm: 5”, full HD
Processor: Qualcomm Snapdragon 801
Netværk: 3G/4G
Styresystem: Android 4.4

Det udføres mange krumspring for at gøre os tv-kiggere interesseret i at købe et bestemt tv. Og Philips har været særlig fantasifulde. Producentens nyere tv kan eksponere en farve op på væggen bag tv’et for at gøre billedet mere øjenvenligt. Med en Ambilight World Cup-app kan du få denne effekt til at lyse op med dit favoritlands farver, og du kan skabe lyseffekter, som fejrer, at landsholdet scorer.