Home » Gaming & Konsoller » Oplad gamer-musen trådløst
Oplad gamer-musen trådløst

Oplad gamer-musen trådløst

Share

HyperX har lanceret deres første gaming-mus med Qi-understøttelse, så den kan oplades trådløst.

Flere og flere high-end produkter som smartphones og true wireless hovedtelefoner er begyndt at få indbygget mulighed for trådløs opladning. Det er utroligt praktisk at slippe for generende ledninger – især når man ofte klat-lader sine produkter. Det behøver dog ikke kun at være din mobil og måske trådløse in-ear headset, der på praktisk vis kan oplades trådløst. Kingston har nemlig lanceret deres første gamer-mus, der kan oplades trådløst.

50 timers batteritid og Qi-opladning

Den nye gamer-mus hedder HyperX Pulsefire Dart og er en trådløs mus. Ifølge Kingston, der står bag musen, har den en batterilevetid på op til 50 timer, og når den er løbet ud, kan du vælge at oplade den på god gammeldags vis via kabel eller benytte en trådløs oplader. HyperX Pulsefire Dart har nemlig Qi-understøttelse, så den kan oplades trådløst via Qi-opladere.

Se også:  Her er de bedste gratis-spil lige nu

Pulsefire Dart har desuden en 3389 sensor og DPI-indstillinger på op til 16.000 DPI. Musen har tre presets-indstillinger på 800, 1600 og 3200 DPI, og både højre og venstre knapper bruger Omron switche for den optimale respons.

Der medfølger ikke en Qi-oplader, men Kingston har naturligvis skabt en HyperX ChargePlay Base, som kan tilkøbes. Denne kan oplade Pulsefire samt andre Qi-understøtterede enheder.

På gaden nu

Pulsefire Dart er på det danske marked nu til en pris på ca. 950 kr.


TAGS
gamer-mus
Gaming
gaming-mus
HyperX
QI
trådløs opladning

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S