Home » Internet » Nu kan du opgradere din pc til Wi-Fi 6 med en USB-adapter
Nu kan du opgradere din pc til Wi-Fi 6 med en USB-adapter

Nu kan du opgradere din pc til Wi-Fi 6 med en USB-adapter

Share

Den hurtigste netværksstandard er inden for rækkevidde, selvom din pc er en lidt ældre model. På den nemme måde. Det kræver nemlig blot en af de USB-adaptere, som netop er kommet på markedet

Hvis internetforbindelsen er lidt sløv – selvom du har en helt ny Wi-Fi-6-router – så skal du måske skifte computer. Hvis du synes, det er for dyrt, kan du overveje at skyde genvej ved at købe en af de USB-adaptere med Wi-Fi 6, som netop er kommet på markedet.

Blandt nyhederne er D-Link DWA-X1850. Den er blot 96 mm lang, men alligevel fuldt udstyret med MU-MIMO- og OFDMA-teknologi, hvilket giver en hurtigere og mere stabil forbindelse, selv når flere enheder overfører data samtidig i aktive hjemme- eller kontormiljøer.

Se også:  Ny mesh-router sender Wi-Fi 6 ud i alle kontorlokalerne
Nem installation

Derudover understøtter adapteren den nyeste WPA3-godkendelses- og krypteringsteknologi, hvilket sikrer en mere sikker forbindelse til trådløse netværk. D-Link DWA-X1850 understøtter også de to Wi-Fi-bånd 2,4 GHz og 5 GHz.

Adapteren stikkes direkte i en USB-port. Herefter kan den installeres på få sekunder takket være forudinstalleret software. Derudover understøtter Wi-Fi 6-adapteren usb 3.2 Gen 1 (USB 3.0) med høj hastighed.

D-Link DWA-X1850 er set til cirka 600 kroner.

Asus-adapteren er udstyret med et sæt antenner.

Vi er også bekendte med, at Asus har sendt en Wi-Fi 6-adapter på markedet. Denne USB-enhed, der er set til godt 700 kroner, kan stort set det samme som konkurrenten fra D-Link og har samme størrelse.

Se også:  TP-Link Archer AX6000 [TEST]: Smart enhed med 8 LAN-porte

Den er dog også udstyret med et lille v-formet antennesæt, som skulle sikre, at den også fungerer, når der er langt til det nærmeste router. Om det passer ved vi ikke, da vi endnu ikke har haft den i test. Men sjovt ser det da ud med mini-antennerne.


TAGS
router
Wi-Fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S