Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opgrader til trådløs AC

Neil Mohr og Torben Okholm opgraderer det trådløse net.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvilket år har vi? Det er 2014, og 802.11ac-teknologi har været på markedet siden september 2012, forklædt som overflødige routere. Hvorfor overflødige? Fordi der ikke var noget at forbinde dem til.

Det er omsider ved at ændre sig.To-stream-USB og interne adaptere dukkede op sidst i 2013, og nu er der kommet et par laptops fra Dell og Alienware. Men der er stadig langt imellem snapsene. Man har faktisk større sandsynlighed for at finde 802.11ac-funktionalitet i en smartphone som HTC One eller Google Nexus 5 end i en pc.

Men ikke mere brok. Sagen er, at 802.11ac-routerne er landet, og nu kan man opgradere sin eksisterende laptop ved at fjerne den gamle interne adapter og erstatte den med en splinterny 802.11ac-kompatibel adapter – dog kun en to-stream-version og ikke de tre-streams, vi alle har ventet på. De er dog på vej, og det kan derfor være klogt at holde ud lidt endnu. For at sige det ligeud: Har den trådløse branche nogensinde været hurtig til at levere nyt?

I denne guide hjælper vi dig med at beslutte, om det er umagen værd at opgradere fra tre-stream-802.11n til et to-stream-802.11ac-system. Det afgørende første skridt er at finde ud af, om din laptop kan bruge en 802.11ac-adapter.

Her er der tre vigtige faktorer: Om den har et mini-pci-slot, du kan bruge. Om den har en 5 GHz-antenne, og om dens BIOS er hvidlistet. Det sidste er vigtigt, og du skal derfor søge efter din laptopmodel og i din BIOS-hvidliste for at se, om der er nogen, der har haft problemer med blokering af ukendte kort.

Hvis din laptop kun er beregnet til 2,4 GHz 802.11n, skal du også udskifte antennen. Det er nok at gå for vidt for de fleste, idet man ofte skal afmontere laptoppens skærm. Hvis du imidlertid ved, at maskinen understøtter 5 GHz-båndet, burde du kunne gå i gang – i hvert fald hvad antennen angår.

Det burde være nemt at finde et mini-pci-slot, hvis der er et. Mange laptops i den billige og knap så billige ende har service-paneler, der letter produktion og service, men der kan være problemer med Ultrabooks, hvor alt måske er loddet på bundkortet for at reducere vægt og størrelse. Du må undersøge, hvad maskinen rummer og se hvor meget af garantien, du er nødt til at kompromittere.

AC’s Hvem Hvad Hvor

1 Undersøg det

Er din laptop forberedt til 5 GHz? Det kan du kun finde ud af ved at identificere den eksisterende laptop-adapter. Klik ‘Start’. Skriv Enhedshåndtering i søgeboksen og åbn den. Find Netværkskort og tjek 5 GHz-indstillingerne for den trådløse adapter eller søg online ef-ter dens officielle egenskaber.

Vi vil ikke dække alle mulighederne, men din laptop har forhåbentlig en form for servicepanel, der omfatter din adapter. Det kan enten være et lille, specialiseret panel eller et stort et, som dækker det hele. Du skal måske fjerne hele bagpanelet for at komme til. Hvis du er i tvivl, kan du på YouTube finde en videoguide om din model.

De fleste laptops bruger en mini-pci-e-adapter. Ældre modeller kan have et kort i fuld længde, men det er sjældent. Hvis det gælder for din maskine, er det sikkert ikke 5 GHz-kompatibelt. Du skal forsigtigt afmontere de gamle antenner, fjerne skruerne og tage kortet ud. Gentag processen omvendt og installer det nye. Antenneclips er skrøbelige, og du skal derfor give dig god tid.

Dette er en ny adapter, og du skal derfor sørge for at have driveren, før du installerer hardwaren – ellers står du med en ikke-fungerende trådløs adapter i en maskine uden driver og uden nogen mulighed for at downloade den. Hvem vil være dum nok til at gøre sådan noget? Bestemt ikke os! Intel-adapteren er Dual Band Wireless-AC 7260.

USAs FCC har sikkert lovgivning, der tvinger producenterne til at BIOS-blokere ukendte trådløse LAN-kort, idet man kun leverer licenser til specifikke WLAN/antenne-konfigurationer. Hvis dit kort er blokeret, kan du lede efter en hacket BIOS, hvor hvidlisten er fjernet. Du kan også prøve eventuelle ledige mini-pci-slots eller hacke WLAN-kortet.

Da vi taler om et to-stream-kort, er den bedste hastighed, du kan få, 866 Mbps sammenlignet med 300 Mbps for 802.11n. I praksis har vi set 802.11ac klare overførselshastigheder på cirka 280 Mbps nedstrøms og 352 Mbps opstrøms sammenlignet med 160 Mbps og 128 Mbps for den oprindelige adapter – noget af en forskel.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]