Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opgrader mobilen - del 1

Selv en enkel moderne telefon kan forbedre dit liv og give dig pc-kraft i lommen.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De dage er forbi, da mobiltelefon simpelthen var en telefon, som man kunne bruge på farten. Nej, mobiltelefoner er nået langt, og de kan mere end nogensinde før.

Du kan surfe på nettet, chatte med vennerne, se på bankkonti, købe ind og undgå trafik – og stadig spille spil og downloade så mange irriterende ringetoner, du har lyst til. Man kan roligt sige, at jo kvikkere vores mobiltelefoner bliver, desto tættere kommer de på at miniaturecomputere.

Men hvordan får du det bedste ud af din mobiltelefon? Hvordan kan du gøre den til noget virkelig nyttigt og ikke blot en interessant gadget eller pudsigt legetøj?

Forbedret forbindelse

Det første, du skal gøre, er at sikre dig, at din forbindelse virker bedst muligt. Bortset fra at vifte med telefonen for at få et bedre signal tror du måske, at der ikke er meget at gøre for at forbedre forbindelsen, og at du hænger på det handset og den udbyder, du har valgt.

Det kan være rigtigt, men hvis dit handset kan forbinde sig til et WiFi-net, kan der være hjælp at hente. Hvis du er inden for rækkevidde af et trådløs accesspoint (og du kender dets nøgle), kan du prøve at forbinde dit handset til det og lade dette accesspoint styre datatrafikken.

Det lyder måske indlysende, men det er navnlig nyttigt ved stigende datahastigheder til webbrowsing, fordi selv EDGE (Enhanced Data rates for GSM Environments) og HSPA (High Speed Packet Access) er i bedste fald otte gange langsommere end en gennemsnitlig bredbåndsforbindelse på 8Mbps.

Det er spændende, hvis dit handset er uma-kompatibelt (Unlicensed Mobile Access, det vil sige, at telefonen automatisk skifter mellem mobilnetværket og lokale netværk, når muligt.

I skrivende stund er de fleste smartphones fra BlackBerry, HTC, Nokia, Samsung og Sony Ericsson det), og hvis du er i nærheden af et kendt trådløst accesspoint (et, du har været koblet på tidligere), kan dit handset bruge et generisk accessnet til at overføre tale og data over ip i stedet for mobilnettet.

Uma-handset er ret avancerede og kan skifte mellem gsm og WiFi, afhængig af, hvem der har det stærkeste signal. Det betyder, at du kan få mere løbende dækning og også et boost på steder, hvor du ved, at signalet er svagt (normalt derhjemme). Ikke alle mobile udbydere understøtter uma-trafik, faktisk er det kun Telia med deres »Home Free«-pakke, der tilbyder det endnu i Danmark.

Find dig selv

Google Maps for Mobile er den bedste løsning til kortlæsning på farten. Den er installeret på Google Android-handset, Apples iPhone og en række andre enheder. Det gør ikke noget, hvis den ikke er med på din; du kan downloade den til næsten ethvert handset, der understøtter Java-applikationer (og det er der mange, der gør).

Den kan stadig køres via din mobile browser, hvis du ikke kan downloade den. Besøg http://m.google.dk/maps i din telefons browser for at hente applikationen og led efter den i din telefons appstore. Den er gratis i begge tilfælde, når du bruger den, fører det til dataoverførsel, der kan afstedkomme afgifter, hvis du ikke har en gratis/ubegrænset aftale.

Start applikationen. Nu viser kortet dig til position. Hvis du har en gps-telefon, er visningen meget nøjagtig, gerne med under en meters nøjagtighed. Selv hvis du ikke har en, er resultaterne ret gode.

Det centrale punkt er Google Maps bedste gæt på din position, og en radius uden om det, viser den aktuelle fejlmargen. I tætbebyggede områder kan den være næsten lige så nøjagtig som en gps, men på landet kan den ramme nogle hundrede meter ved siden af.

Find vej

Når du har fundet din position, kan du begynde at lede på samme måde, som du ville gøre det på det komplette, webbaserede Google Maps-system. Skriv adresse, postnummer eller seværdighed, og positionen bliver vist. Bed om anvisninger, og applikationen viser din rute fra din aktuelle position eller fra et nærmere angivet startpunkt (når du planlægger turen på forhånd).

Den kan vise ruten i bil eller til fods og gør det glimrende, men det skal nævnes, at der ikke er tale om fuld satellitnavigation. Den er snarere en guide. Din rute fremstår som en blå linje på kortet plus en liste over gadenavne, sving, afstande og anslåede tidspunkter.

Din telefon råber ikke den næste retning, som en gps gør. Og du bliver sandsynligvis stoppet, fordi du bruger en mobiltelefon under kørslen (så er du advaret!). Det er bedre at bruge Google Maps for Mobile til planlægning, rejse til fods eller med en andenpilot, der holder telefonen.

Google Maps for Mobile indeholder også mange af de funktioner, som findes hos dens webbaserede storebror: Satellitbilleder, virksomheder og trafikmeldinger.

Den mobile udgave omfatter også Street View, selv om billederne er mindre og i lavere opløsning, og den virker udmærket. Layers-funktionen er også med. Med den kan man vise forbindelser i offentlig transport og Wikipediaartikler om stederne.

Buzz er en ny funktion (den fås endnu ikke til alle handset), der viser livenyheder og opdateringer. Den er ideel til trafikmeldinger, advarsler om uheld, spontane hændelser og sågar også det store nummer for tiden: Flashmob.

Næste gang ser vi på mulighederne for at finde dine venner nemt og hurtigt, hvordan du kan blogge fra din telefon, og viser dig, hvor nemt det er modtage mails og lytte til musik på farten.

Lav din mobiltelefon om til en Android

Googles Nexus One Android-telefon er et af de hotteste mobile handset i øjeblikket. Den har en smart, intuitiv grænseflade med masser af strålende applikationer færdiginstalleret og lige til at bruge.

Og der er mange andre, man kan downloade. Hvis du vil have »Android-effekten« uden lige at køb dette handset, kan du med Googles mobile applikationer, der er nemme at få fat i, hente mange af bestanddelene til de fleste handset.

Der er tænkt på næsten alt i Google række af mobile applikationer, fra kortlægning og navigering, video og multimedier, kalender, e-mail og dokumenter til Googles vigtigste funktion: Søgning. Besøg http://m.google.com i din telefons browser. Her får du en liste over applikationer, der er til rådighed for dit handset.

Udvælg de funktioner, du foretrækker, og de applikationer, du har brug for at få mest muligt ud af din telefon. Hent dem så og kør dem direkte fra dit handset. Det sparer tid og kan ofte reducere tab ved dataoverførsler.

Hvis du har en smartphone, kommer den sikkert fra en producent, der har sin egen appstore. Det er kollektive portaler, hvor man kan browse, søge, downloade og installere applikationer, der dækker stort set alt, hvad du kan drømme om at gøre med mobiltelefonen.

Man kan downloade værktøjer, der leverer de fleste af de funktioner, vi nævner i denne artikel, hos en appstore. Mange af disse applikationer er gratis – eller også har de en »light«-udgave, som kan bruges gratis (med reduceret funktionalitet).

Apple App Store er den reelle standard. Den har eksisteret længst, har de mest imponerende tal for besøgende og download, og der er flere udviklere, der arbejder med den end med nogen anden funktion. Android, BlackBerry, Windows Mobile, Nokia og Palm har alle deres egne tilbud, og de indhenter alle gradvis Apple App Store, efterhånden som tiden går.

Det er bestemt umagen værd at trawle gennem de bedste gratis downloads til din mobiltelefon i disse butikker, for du falder måske over nogle perler, som du ikke engang vidste, at du havde brug for.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge…

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]